Tankmanden

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Tankmanden kaldes den ukendte mand, som under demonstrationerne på den Himmelske Freds Plads i Kina i juni 1989 blev internationalt kendt, da han ene mand ved at blokere en kolonne kampvogne lykkedes at stoppe deres videre færd i over en halv time. Hændelsen blev ved et tilfælde filmet og fotograferet, og optagelserne havnede hurtigt på alverdens forsider. Flere forskellige journalister var til stede og fik optagelser af manden, der med sin krop blokerede de 37 tons tunge kinesiske type 59-kampvogne. Det mest berømte billede blev taget af Jeff Widener fra Associated Press, der befandt sig på sjette sal af Beijing Hotel 6-700 meter derfra, gennem en 400 mm linse.

En anden version blev taget af fotografen Stuart Franklin fra Magnum Photos. Hans billede har en videre vinkel og viser flere kampvogne i kolonnen foran manden. Efterfølgende vandt Franklin en World Press fotografipris for fotografiet, som også var genstand for en feature i LIFE Magazines “100 fotografier der ændrede verdenen” i 2003. Andre variationer blev optaget af CNN og BBC og sendt verden over.

I april 1998 inkluderede det amerikanske Time Magazine Tankmanden I deres liste over De 100 mest indflydelsesrige personer i det 20. århundrede.

Baggrund[redigér | redigér wikikode]

Hændelsen skete på Store Chang'an Boulevard (长安大街 : Cháng Ān Dà Jiē), som ligger en minuts tid fra Den Himmelske Freds Port, som leder ind i Den Forbudte By i Beijing, og hændte den 5. juni 1989 – dagen efter den kinesiske regering havde påbegyndt deres voldsomme undertrykkelse af protesterne på Den Himmelske Freds Plads. Manden stod alene i midten af vejen, mens kampvognene nærmede sig. Han havde to plastikposer, en i hver hånd. Da kolonnen af kampvogne stoppede foran ham, ser det på optagelserne ud som om, han prøvede at vifte dem væk. Da manden ikke så ud til at flytte, sig prøvede den forreste tank flere gange at køre uden om ham, men manden fulgte efter foran og blokerede tanken med sin krop. Efter en tid kravlede manden op på den forreste tank og talte med føreren. Hvad der blev sagt, vides ikke med sikkerhed. Rapporter inkluderer: “Hvad laver du her? Min by er i kaos på grund af dig”; “Tilbage, vend op og stop med at dræbe mit folk”; og “Forsvind”. Videooptagelser derefter viser, at urolige iagttagere trak manden væk, og han forsvandt derefter ind i mængden, hvorefter kampvognene endeligt kunne fortsætte. Nogle mistænker iagttagerne for i virkeligheden at have været civilklædt politi, men dette har ikke kunne verificeres. En britisk avis hævdede, at han blev henrettet nogle dage efter hændelsen, men dette har heller ikke kunne verificeres.

Billedernes betydning[redigér | redigér wikikode]

I vesten kom billederne af Tankmanden hurtigt til at repræsentere og den kinesiske demokratibevægelse og bredere forstand som symbol på individets kamp mod en knusende militær overmagt.

I Kina derimod, blev billede én gang på statsligt tv brugt som bevis på at den kinesiske hær havde vist tilbagehold og ikke brugt unødigt magt, hvorimod Tankmanden blev fremstillet som en uansvarlig opportunist og mulig vestlig styret provokatør. Men, som de fleste andre spørgsmål vedrørende 1989-protesterne, blev Tankmanden senere tabubelagt og omtales ikke længere i nogen offentlig sammenhæng.

Biografi[redigér | redigér wikikode]

Meget lidt kendes til mandens identitet. Kort efter hændelsen skrev Sunday Express, en britisk tabloidavis, at hans navn var Wang Weilin (王维林), og at han var en 19-årig student. Disse påstande er imidlertid noget tvivlsomme. Utallige andre rygter omhandlende hans identitet og nuværende opholdssted er dukket op, ingen dog bakket op af håndfaste beviser.

Der er flere forskellige og indbyrdes modstridende fortællinger omhandlende, hvad der hændte Tankmanden efter demonstrationen. Bruce Herschensohn, tidligere assistent til præsident Richard Nixon sagde, i en tale til President's Club i 1999, at han var blevet henrettet 14 dage efter. Andre kilder taler om en henrettelsespeloton flere måneder efter hændelsen. Jan Wong skriver i Red China Blues: My Long March from Mao to Now at Tankmanden stadig er i live og gemmer sig et sted i Kina. Steven Coonts giver en noget mere dramatisk og fantasifuld fremstilling i bogen Hong Kong, hvor Tankmanden figurerer som en af hovedpersonerne, der leder en antikommunistisk bevægelse.

En øjenvidneskildring gengivet af Newsweek kontraktfotograf Charlie Cole oktober 2005 hævder, at Tankmanden blev arresteret umiddelbart efter.

Der findes få officielle bemærkninger om hændelsen og manden fra den kinesiske regering. I et interview fra 1990 med den amerikanske journalist Barbara Walters sagde den daværende generalsekretær for det kinesiske kommunistparti Jiang Zemin "Jeg tror aldrig dræbt [sic]" ("I think never killed")

Referencer[redigér | redigér wikikode]

Online[redigér | redigér wikikode]

Bøger[redigér | redigér wikikode]

  • (Engelsk) Tiananmen dokumenterne. Den kinesiske ledelses beslutning til at bruge magt mod deres eget folk—Med deres egne ord (The Tiananmen Papers, The Chinese Leadership's Decision to Use Force Against their Own People—In their Own Words) Samlet af Zhang Liang, redigeret af Andrew J. Nathan og Perry Link, med efterord af Orville Schell, PublicAffairs, New York, 2001, hardback, 514 sider, ISBN 1-58648-012-X. En dybdegående synopsis kan findes på Synopsis i journalen Foreign Affairs.
  • (Engelsk) Den 4. juni: Den sande historie, Tian'anmen Dokumenter/Zhongguo Liusi Zhenxiang Volume 1–2 (Kinesisk udgave) (June Fourth: The True Story, Tian'anmen Papers), Zhang Liang, ISBN 962-8744-36-4
  • (Engelsk) Rød Kina blues: Min lange march fra Mao til i dag (Red China Blues: My Long March from Mao to Now), Jan Wong, Doubleday, 1997, trade paperback, 416 sider, ISBN 0-385-48232-9 (Indeholder et stort autobiografisk materiale og øjenvidne beskrivelser af Tiananmen demonstrationerne og et estimat af antal tilskadekomne)
  • (Kinesisk)「以身檔坦克王維林傳在台」, Apple Daily, Juni 2, 2006, Side A1
  • (Kinesisk) 港教授披露六四英雄王維林仍在世, dajiyuan.com.