Taqiyya

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Taqiyya (Taqiya/Taqiyyah) betyder inden for shiisme (shia islam) at 'beskytte eller værne sig selv'. Ordet har samme rodbogstaver som 'taqwa' (fromhed, frygt for Gud). Således er der ikke begrundelse til at oversætte det til at skjule eller lyve, selvom begge handlinger han være nødvendige for at beskytte en selv mod skader – både fysisk og psykisk.

Koranen omhandlende Taqiyya[redigér | redigér wikikode]

Begrundelsen til taqiyya findes i bl.a. tre vers af Koranen, hvoraf den første hviler på en generel advarsel til de troende, hvor de ikke skal associere sig med de vantro:

"De troende skal ikke tage de vantro til venner frem for de troende. Og den, der gør dette, har intet med Allah (at straffe), medmindre I da tager jer i agt for dem med (al) agtpågivenhed. Og Allah advarer jer mod Sin straf, og til Allah vender i tilbage. Koranen al-Imran [3:28]"

Det andet vers bygger på, at de troende som frasiger deres religion under tvang, er fritaget for guddommelig straf:

"Dem, der fornægter Allah efter at have troet – undtagen dem, der bliver tvunget (til at afsværge troen), medens deres hjerter finder urokkelig fred i troen (og som Vi ikke vil straffe), men over dem, der åbner deres bryst for vantroen, hviler Allahs vrede, og de får en streng straf. Koranen al-Nahl [16:106]"[1]

Det tredje vers omhandler Profeten Moses historie. Da Faraoen ville dræbe Moses ledsagere, stod en af Faraoens folk (som havde skjult sin sande tro) sig op og forsvarede Moses:

"Og en troende mand, der skjulte sin tro, fra Faraos folk, sagde: Vil I dræbe en mand, fordi han siger: Min Herre er Allah, når han endda er kommet til jer med klare beviser fra jeres Herre. Hvis han er en løgner, så vil hans løgn falde (tilbage) på ham (selv). Men hvis han taler sandt, så vil noget af det, han truer jer med, ramme jer. Sandelig, Allah retleder ikke den, som overskrider (alle grænser og er) en ærkeløgner. Koranen al-Mu’min [40:28]"

Hadith omhandlende Taqiyya[redigér | redigér wikikode]

Der er masser af hadith som omtaler taqiyya som værende en nødvendighed i visse situationer. Iblandt shia hadith samlinger ses bl.a. følgende hadith:

"Ham som ikke har nogen taqiyyah, har ingen religion (din)"[2]
"Taqiyyah er [et mærke af] religionen, og den af mine forfædre."[3]

Taqiyyah er ikke kun et term indenfor shia islam, men ses også anvendt indenfor sunni islam[4].

Former for Taqiyya[redigér | redigér wikikode]

  1. Tvunget forhold (ikrahiyyah),
  2. Sikkerhedsforhold eller frygtsom (khawfiyyah),
  3. Hemmelig/mystisk (kitmaniyyah) og
  4. Symbiose (mudarati).

Der findes en artikel på islamdk.dk, som har gennemgået disse former for taqiyya i helhed.

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. Det menes, at dette vers refererer til Ammar, søn af Yasir, ledsager af Profeten Muhammad. Selvom han var en svag gammel mand, blev han totureret af vantro iblandt Quraysh til at udtrykke holdning for at tro på polyteisme [troen på flere guder], men Profeten Muhammad beskyttede ham ved at tiltale ham som en trofast troende fra top til tå.
  2. Fayd Kashani, Kitab al-wafi (Tehran, 1357/1938) Bind 1, afsnit 3, s 121-4.
  3. [Muhammad b. al-Hassan] al-Hurr al-Amili, Wasail ash-shi’ah (Cario, 1377/1957) Bind 1, s. 108.
  4. Se bl.a. den engelske wikipedia omkring sunni synspunk Taqiyya - Sunni View

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Dansk: islamDK – Taqiyyah
Engelsk: – al-Taqiyya/Dissimulation (Part 1)