Tarmben

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Tarmben
Hoftebenet, med tarmbenet farvet blåt.
Detaljer
Identifikatorer
Latin os ilium
TA A02.5.01.101
FMA 16589
Anatomisk terminologi

Tarmbenet, ofte kaldt hoftebenet[1] (må dog ikke forvirres med det reele hofteben), er den største knogle i hoftebenet. Den er opdelt i corpus ossis illi og ala ossis illi, som tilsammen udgør det blad-formede tarmben.

Struktur[redigér | rediger kildetekst]

De to 'dele' af tarmbenet er opdelt af to strukturer: Linea arcuata og facies auricularis ossis illi. Facies og endda også tuberositas iliaca betragtes i noglet materiale[2] som del af corpus, hvilket vil sige at corpus overtager dorsalsiden af hoftekammen. I denne artikel betragtes linea arcuata og facies auricularis ossis illi som grænseområder og tuberositas iliaca som del af ala.

Facies auricularis ossis illi artikulerer med en tilsvarende knogleflade på korsbenet.

Corpus ossis illi[redigér | rediger kildetekst]

Corpus af tarmbenet er, set fra siden, formet som en affladet rektangel med en skrå hældning. Den nederste ende er med til at danne acetabulum og den øverste ende fascies auricularis ossis illi på indersiden. Øverst er corpus på indersiden afgrænset af linea arcuata, en forhøjning der løber imellem mødestedet af de tre hofteknogler og fascies auricularis ossis illi. Nederst er rektanglen indad konveks og indskæringen der dannes her kaldes incisura ischiadica major.

Corpus danner forbindelse med nabohofteknoglen os ischii, sædebenet. Den udgør også halvdelen af forbindelsen til skambenet sammen med ala ossis illi.

Ingen muskler insererer på corpus ossis illi, men et enkelt ligament, ligamentum sacroiliacum posterius, har strøj der hæfter bl.a. til dorsal-enden af corpus.

Ala ossis illi[redigér | rediger kildetekst]

Vingen af tarmbenet udgør langt størstedelen af knoglens overflade og indeholder talrige overfladeegenskaber, bl.a. for at kunne fungere ordentligt som sæde for de talrige muskler der insererer på denne.

Den frie overkant af ala betegnes crista iliaca, eller hoftekammen på dansk. Langs hoftekammen findes en række knoglefremspring. Forrest langs grænsen til skambenet er spina iliaca anterior inferior og lige superiort for denne er spina iliaca anterior superior. Bagtil findes den bagud-pegende spina iliaca posterior superior og under denne, ved dorsalenden af incisura ischiadica major, findes spina iliaca posterior inferior. Hoftekammen ender ved posterior inferior og ala overgår her til corpus. Lidt dorsalt for spina iliaca anterior superior, pegende lateralt ud fra kroppen på ydersiden af ala, findes desuden også tuberculum iliacum.

Den antero-mediale flade af ala er lateralt-konveks og kaldes fossa iliaca og den tilsvarende musculus iliacus har origo fra denne.

Spina iliaca anterior superiorAla ossis illiCrista iliacaCorpus ossis illiIncisura ischiadica majorSpina iliaca anterior inferiorFacies auricularis ossis illiSpina iliaca posterior superiorSpina iliaca posterior inferiorTuberositas iliaca
Muskeludspring på tarmbenets lokationer
Knoglepunkt Muskler
Spina iliaca anterior inferior Musculus rectus femoris
Spina iliaca anterior superior Musculus sartorius
Tuberositas iliaca Musculus iliocostalis lumborum
Fossa iliaca Musculus iliacus
Lateralfladen af ala Den mellemste ballemuskel

Musculus gluteus minimus

Hoftekammen Gluteus maximus

Musculus tensor fascia lata

Musculus transversus abdominis

Musculus obliquus internus abdominis

Musculus latissimus dorsi

Musculus obliquus externus abdominis (insertion)

Ligamentudspring på tarmbenets lokationer
Knoglepunkt Ligament
Spina iliaca anterior superior Ligamentum inguinale
Bagsiden af fossa iliaca Ligamentum iliolumbale

Ligamentum sacroiliacum anterius

Tuberositas iliaca Ligamentum sacroiliacum posterius

Referrencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Bojsen-Møller, Finn (2014). Bevægeapparatets Anatomi (13 udgave). Munksgaard. ISBN 978-87-628-0900-0.
  2. ^ "Human Anatomy Atlas 2020". Visible Body. 2020.