Terceira Rift

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Terceira-øen fra rummet, 2020. Terceira Rift passerer gennem øen og fungerer formodentlig som fødekilde for den magma, der skabte øen for omkring 400.000 år siden. Det seneste overfladeudbrud var ved Serra de Santa Bárbara i 1761. [1] Undersøiske udbrud forekommer stadig, det seneste i 2000. [2]

Terceira Rift er en geologisk kløft, der ligger midt i øgruppen Azorerne i Atlanterhavet. Den løber mellem Azorerne Triple Junctionen mod vest og Azorerne-Gibraltar forkastningen mod sydøst. Den adskiller den eurasiske plade mod nord fra den afrikanske plade mod syd. Terceira Rift er opkaldt efter øen Terceira, som den passerer igennem. Den krydser Terceira-øen som en fremtrædende øst-sydøst - vest-nordvest sprækkezone.[2]

Geologi[redigér | rediger kildetekst]

Terceira Rift er 550 km lang, og repræsenterer verdens langsomste spredningscenter, med pladedivergens på 2-4 mm/år.[3] Den udviklede sig fra en forkastning og fungerer nu som et hyper-langsomt spredningscenter, som det erkendes af den relative bevægelse mellem de afrikanske og eurasiske plader.[4] Der er en stærk lighed mellem Terceira Rift og andre ultra- eller super-langsomt spredene højdedrag, såsom Gakkel Rift og de sydvestindiske højderygge. Især høje skråværdier på 40°–65° og en magmatisk segmenteringsbølgelængde på 100 km, ligner andre meget langsomme sprækker.[3] Langs riften er der 1000-2200 m dybe og 30-60 km brede riftdale, svarende til den Midtatlantiske rygs median-dal.[3] Denne uregelmæssighed menes at skyldes sprækkens forbindelse med Azorernes hotspot, i kombination med langsomme spredningshastigheder. Langsom spredning resulterer i en stærk og tyk aksial elastisk plade og langsommere vulkanske ekstruderinger fra riftzonen, hvilket resulterer i høj topografi, når den smeltes sammen med hot-spot-relateret vulkanisme.[3] Den store mængde vulkanisme, der er forbundet med hotspottet, er hovedsageligt kontrolleret af regional udvidelse mellem Afrika og Eurasien, som indikeret ved pauser med forlængelsesbrud.[5] Ydermere er størstedelen af inter-pladedeformation fokuseret på Terceira Rift, selvom et klart deformationsmønster endnu ikke er blevet anerkendt.[5]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Terceira Island, Azores at NASA Earth Observatory, June 22, 2022
  2. ^ a b Volcanism Report on Terceira (Portugal) — February 2000, Smithsonian Institution Global Volcanism Program.
  3. ^ a b c d Vogt, P. R., & Jung, W. Y. (2004). The Terceira Rift as hyper-slow, hotspot-dominated oblique spreading axis: A comparison with other slow-spreading plate boundaries. Earth and Planetary Science Letters, 218(1), 77-90.
  4. ^ Beier, C., Haase, K. M., Abouchami, W., Krienitz, M. S., Hauff, F. (2008). Magma genesis by rifting of oceanic lithosphere above anomalous mantle: Terceira Rift, Azores. Geochemistry, Geophysics, Geosystems (G3), 9, Q12013.
  5. ^ a b Navarro, A., Lourenço, N., Chorowicz, J., Miranda, J. M., & Catalão, J. (2009). Analysis of geometry of volcanoes and faults in Terceira Island (Azores): Evidence for reactivation tectonics at the EUR/AFR plate boundary in the Azores triple junction. Tectonophysics, 465(1), 98-113.