Thomas Bartholin

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Thomas Bartholin (20. oktober 1616 – 4. december 1680) var en dansk læge og anatom. Thomas Bartholin er mest kendt for sin opdagelse af lymfekarsystemet hos mennesker. Denne opdagelse blev gjort omtrent samtidig med Olof Rudbeck, men Thomas Bartholin offentliggjorde opdagelsen først. Opdagelsen fulgte efter Jean Pecquets opdagelse af lymfekarsystemet hos dyr.

Thomas Bartholin var den anden af Caspar Bartholin (den Ældre) og Anna Bartholins seks sønner. Bartholinslægten blev senere berømt som en slægt af videnskabsmænd, da den fostrede i alt 12 personer som efterfølgende blev professorer ved Københavns Universitet. Thomas Bartholin selv blev far til Caspar Bartholin (den Yngre).

Thomas Bartholins far Caspar Bartholin udgav i 1611 det første samlede anatomiske værk. Dette værk blev senere af Thomas Bartholin illustreret og revideret inklusiv den seneste viden. Bogen blev renæssancens mest læste bog om anatomi.

I 1663 købte han Hagestedgaard, som brændte i 1670, herunder hans bibliotek, hvor mange manuskripter gik tabt i ilden. Christian 5. udnævnte efterfølgende Bartholin som sin livlæge med en klækkelig løn, og gav gården skattefrihed som et plaster på såret for tabet. I 1680 skrantede Bartholins helbred dog så meget, at gården blev solgt og han flyttede tilbage til København, hvor han døde samme år. Han blev begravet i Vor Frue Kirke.

Bartholinslægten har fået opkaldt en gade i København efter sig - Bartholinsgade, 1356 København K. I umiddelbart forbindelse hermed lå Bartholin Instituttet i en årrække.

Ligeledes har Aarhus Universitet en bygning kaldet "Bartholinbygningen" som lægger hus til dele af det sundhedsvidenskablige fakultets grundforskning, og Bartholins Allé i universitetsparken.

[redigér] Litteratur

• Thomas Bartholin, Niels W. Bruun (red.). Anatomihuset i København. København: Loldrups forlag, 2007 (1662). ISBN 87-89742-05-2.