Tiamat
For alternative betydninger, se Tiamat (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Tiamat)
I babylonisk mytologi (og nok også i sumerisk mytologi selv om alle de bevarede tekster er senere), er Tiamat havet, personificeret som en gudinde[1] og en monstrøs inkarnation af primordalt kaos. [2]
I Enuma Elish, det babylonske epos af skabelsen, har Tiamat født den første generation guder; senere bekriger hun dem, men splittes i to af stormguden Marduk, som skaber himlen og jorden af hendes krop. Hun var kendt som Thalattē (en variant af thalassa, et græsk ord for "hav") i det hellenistiske babyloniske Berossus' første bind af en verdenshistorie, og nogle akkadiske afskrifter af Enûma Elish erstattede det almindelige ord for "hav" med Tiamat, så tæt var associationen. [3]
Kilder/referencer[redigér | rediger kildetekst]
- ^ Jacobsen, Thorkild. "The Battle between Marduk and Tiamat", Journal of the American Oriental Society, 88.1 (January-March 1968), pp 104-108.
- ^ Stephanie Dalley, Myths from Mesopotamia (Oxford University Press, 1987), p. 329.
- ^ Jacobsen, Thorkild. "The Battle between Marduk and Tiamat", Journal of the American Oriental Society, 88.1 (January-March 1968), pp 105.