Tiamat

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Tiamat (flertydig).

I Babylonisk mytologi (og sikkert også i Sumerisk mytologi, selvom alle de "overlevne" tekster er senere), er Tiamat havet, personificeret som en gudinde,[1] og en monstrøs inkarnation af primordalt kaos. [2]

I Enuma Elish, det Babylonske epos af skabelsen, giver hun fødsel til den første generation af guder; senere bekriger hun dem, men splittes i to af stormguden Marduk, som efterfølgende anvender hendes krop til at skabe himlen og jorden. Hun var kendt som Thalattē (en variant af thalassa, et græsk ord for "hav") i det Hellenistiske Babyloniske Berossus' første bind af universal historie, og nogle Akkadiske kopister af Enûma Elish mistede og erstattede det almindelige ord for "hav" til Tiamat, så tæt var associationen. [3]

Kilder/referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. Jacobsen, Thorkild. "The Battle between Marduk and Tiamat", Journal of the American Oriental Society, 88.1 (January-March 1968), pp 104-108.
  2. Stephanie Dalley, Myths from Mesopotamia (Oxford University Press, 1987), p. 329.
  3. Jacobsen, Thorkild. "The Battle between Marduk and Tiamat", Journal of the American Oriental Society, 88.1 (January-March 1968), pp 105.