Varmtvandsbeholder

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
To parallelkoblede røde varmtvandsbeholdere til træfyr.
En varmtvandsbeholder hvor en af kilderne er solvarme A, som sendes ind i varmtvandsbeholderen via en mindre pumpe B (cirkel med trekant) og varmevekslerspiralen i varmtvandsbeholderen. Den anden spiral C kan f.eks. anvendes til oliefyr eller brændeovn. Ved D hentes det varme brugsvand ud og koldt vand sendes ind i bunden ved E.
En varmtvandsbeholder hvor en af kilderne er solvarme. Næsten samme eksempel som ovenfor, men i et boligmiljø.
* De blå linjer illustrerer rør med køligere vand.
* De røde linjer illustrerer rør med varmere vand.
* De grønne linjer er kabler til varmestyring – til f.eks. varmefølere.
* De gule linjer er kabler til pumpehastighedsregulering.

En varmtvandsbeholder (VVB, også set kaldet varmtvandstank) er en vandbeholder med vand, som i industrien (energisektoren), boliger og boligblokke typisk anvendes til at lagre varme i kortere (timer) eller længere tid (dage og f.eks. mere end én uge[1]).

Grunden til at det er nyttigt at anvende vand som varmelagringsmedium er:

  • Vand har en af de største varmefylder, så det kan lagre meget varme per rumfangsenhed
  • Vand er ugiftigt for naturen og os
  • Vand er let tilgængeligt i en stor del af verdenen
  • Vand er relativt billigt

Det er ikke umuligt at andre medier kan anvendes i stedet for vand – som f.eks. CryoSolplus der er lavet af vand, paraffin, tensider og lidt glykol. [2]

Typiske varmtvandsbeholdere er indlejret i oliefyr, gasfyr og i en lokal fjernvarme varmtvandsbeholder med indbygget varmeveksler.

En varmtvandsbeholder er mange gange en separat enhed, som får varmet vandet fra en (eller flere) varmekilder – som f.eks. oliefyr, gasfyr, elpatroner, fjernvarme, brændeovn med "gris", jordvarme, varmepumpe og solvarme.

Fælles for de hidtil nævnte anvendelser er at disse varmtvandsbeholdere normalt kun indeholder vand med temperaturer med mindst 60 °C og maximum 70 °C. Vandet i disse varmtvandsbeholdere fås typisk fra det kolde drikkevand.

I store dele af Danmark er brugsvandet ret hårdt (f.eks. 20°dH) og dette brugsvand løber direkte ind i varmtvandsbeholderne og bliver varmet op og så afsættes en stor del af kalken fra brugsvandet i varmtvandsbeholderen – og i nogen grad i tilsluttede vandrør. Det betyder at varmtvandsbeholderne typisk skal skiftes ca. hver 20-40 år.

Et andet problem er at brugsvandet er iltholdigt, hvilket stiller krav til varmtvandsbeholderen, fittings og vandrør materialer, da de ellers tærres relativt hurtigt.

Varmtvandsbeholdere har typisk mere eller mindre varmeisolering om sig f.eks. i form af langtidsholdbart glasuld, stenuld eller størknet skum. Skumgummi er f.eks. ikke langtidsholdbart.

Kilder/referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. invest-tools.com: Graphs, Hovedside og beskrivelse: Overview of the DHW system, The water tank (heat reservoir) Citat: "...With the tank there came a 10 cm "soft foam" isolation that fulfills the minimum insulation requirements...So after several months, I added another round of 16 cm aluminum coated glass wool, and now the tank stores enough heat for about 7 or 8 days when it is full loaded (temperature range is 95 °C down to 40 °C)..."
  2. Fraunhofer-Gesellschaft (2012, July 12). Keeping electric vehicle batteries cool. ScienceDaily Citat: "...In future, another option will be available for keeping batteries cool -- a coolant by the name of CryoSolplus. It is a dispersion that mixes water and paraffin along with stabilizing tensides and a dash of the anti-freeze agent glycol. The advantage is that CryoSolplus can absorb three times as much heat as water, and functions better as a buffer in extreme situations such as trips on the freeway at the height of summer..."

Se også[redigér | redigér wikikode]