Spring til indhold

Matti Markkanen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Volvo-røveren)
Matti Markkanen i 1968.

Matti Vilho Olavi Markkanen, senere Martin Edholm, født 4 december 1937 i Lappo, Finland, død 2 marts 2016 i Helsingfors, var en finsk bankrøver. I Danmark var han kendt som Volvo-røveren, fordi han fortrinsvis brugte Volvoer[b] som flugtbiler.

Markkanen gennemførte hundredevis af forbrydelser, mestendels bankrøveri, fra 1960'erne til tidligt i 1980'erne, i næsten alle de nordiske lande. Markkanen blev anholdt den 3. november 1980 i Småland. Han tilbragte de 20 følgende år i fængsel, fra hvilke han flygtede to gange.

Taavi Kassilas bog Kameleontti (Kamæleon) hævder, at Markkanen også arbejdede som spion for KGB og var med i den franske terrororganisation Organisation de l'Armée Secrète.

Radiomontagen: Røveren, der ikke kunne gyse[redigér | rediger kildetekst]

Markkanen fortæller, at hans bevæggrunde til at blive bankrøver i Danmark var, at han ville udstille politiets manglende evne til at leve op til en udtalelse om, at bankrøveri ikke ville lykkes i Danmark, fordi en røver ville blive pågrebet inden for en uge.

Ligeledes skulle valget af flugtbiler af mærket Volvo være grundet i en påstand fra producenten om, at Volvoer ikke kunne stjæles.[c]

Hans handlinger skulle (igen iflg. Markkanen) skyldes en opdragelse og opvækst, der fik ham til ikke at have respekt for autoritet. Han gjorde det mere for spændingen end for pengene, da han (igen iflg. ham selv) ville kunne have fået langt større udbytte ved at svindle i stedet for at røve og han begræder, at hans røverier måske har været med til at inspirere andre til lignende kriminalitet.

Lundebjerg 2 i Skovlunde. På dette sted gennenførte Markkanen 4. april 1967 sit første røveri mod et dansk pengeinstitut. Dengang lå her en filial af Sparekassen[d] med adressen Lundebjerggårdsvej 322[1][e]

Kilder[redigér | rediger kildetekst]

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Volvorøveren: Bankkup og biljagter episode 2 på DRTV 04m46s reportagefotos fra stedet

Noter[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ formodentlig Per Kanding, tidligere chef for Rigspolitiets Rejsehold; medvirkende; 59m10s
  2. ^ Røveren der ikke kunne gyse 17m15s: Unavngiven[a] efterforsker: "... efter hvert bankrøveri kørte vi en påvisningstur. Med ham. Der var bl.a. en, det var efter røveriet i Hareskovby, såvidt jeg husker. Og der kørte han igennem Hareskoven og på den var der en eh, en bro (over Mølleåen -red.). Og der havde han forinden fortalt mig, at en Volvo Amazon, som han normalt kørte i, den var for bred (162 cm Volvo Amazon -red.) og derfor havde han i det tilfælde taget en Volvo varevogn (Volvo P210 "Duett"? bredde 160 cm sv:Volvo P210 -red.) fordi den passede; den ku' gå over broen. Og en politibil, hvis, hvis der havde været én efter ham, ville den ikke ku' være med. Og dengang kørte vi i (Ford -red.) Zephyr (Mark III? -red.) de ku' ikke komme over. De var for brede (Ford Zephyr mark III bredde 175,9 cm -red.) ..."
  3. ^ tændingslåsen, tændspolen og kablet herimellem var i datidens Volvo-biler omsluttet af een stålspiral, der skulle gøre tyveri umuligt, eller i bedste/værste fald mere besværligt end uden
  4. ^ der senere blev til Sparekassen SDS
  5. ^ Røveren der ikke kunne gyse 09m57s: Markkanens narrativ: "... så fandt jeg en bank. Det var Sparekassen i... i... i Skovlunde var det. Jeg tænkte: Den ska' jeg ta'... Og så, jeg tror det var den 4. april. 1967. Så gik jeg ind i Sparekassen, Skovlunde ..."