Hareskoven

Hareskoven. Fægyden

Hareskoven eller Hareskovene som det samlede område retteligen burde kaldes, er et stort sammenhængende skovområde nord for København med størstedelen beliggende i det sydlige Furesø Kommune, en mindre del i Gladsaxe Kommune og en lille del i Ballerup Kommune. Mod øst fortsætter skoven i den private Frederiksdal Storskov og mod nord er der kun et mindre åbent område omkring Kollekolle op til Nørreskoven. Der er således tale om et meget stort naturområde ganske tæt på hovedstaden, og bortset fra Kongens Lyngby fortsætter det grønne område helt til Øresund.

Hareskoven om efteråret

Navnet har i perioder været stavet med to r'er - altså Harreskov. Ordet "harre" skulle være gammelt engelsk for sten jf. en teori af fhv. Statsskovrider Einar Laumann Jørgensen. Med nogen opmærksomhed kan man finde disse rillestene rundt omkring i skoven.

Hareskovene dækker over 4-5 forskellige individuelle skovområder der dog udgør et sammenhængende hele med fælles præg. Det meste af Hareskovene er klassisk bøgeskov ("søjlehal"), men der er også en del områder med gran. Skovbunden er de fleste steder fortsat ret artsfattig, men flere steder har opgivelse af dræning øget forekomsten af vådområder og der er nu en række småsøer og mindre moser med ganske interessant plante- og dyreliv.

Skilt med kort over Hareskoven

Byen Hareskovby befinder sig midt i skovene. Fægyden er en vej mellem Hareskovby og Værløse, der tidligere blev brugt til kvægdrift, og vejen deler skoven i Lille Hareskov vest for vejen og Store Hareskov øst for vejen.

I Hareskovene er der både ridestier og en mountain-bike rute.

De forskellige skove

Store Hareskov

Store Hareskov er det område de fleste forbinder med navnet Hareskov. Det afgrænses mod vest af Fægyden og mod øst af Hillerødmotorvejen. Området gennemskæres af Hareskovbanen. Træerne af høje rette bøgetræer samt granplantager hist og her. Stierne er udlagt i klassisk stjerneform der vidner om området i tidligere tider var kongeligt jagtområde, hvor man bl.a. praktiserede parforcejagt. Skoven drives primært med henblik på rekreative værdier. I midten af skoven er nu en stor rydning kaldet "Sletten" hvor der af og til (f.eks. på Skovens dag) foregår forskellige aktiviteter og der er også bålpladser. En del lavtliggende steder er dræningen nu ophørt og gamle vådområder er genetableret.

Lille Hareskov

Lille Hareskov er området mellem Fægyden og Værebro Å. Området øst for Skovlystvej minder meget om Store Hareskov, mens området vest for Skovlystvej er mere varieret. Det er i Lille Hareskov øst for Skovlystvej at man finder de fleste af de såkaldte rillesten. Der er flere markante vådområder, bl.a. Djævlemose og Gisselfeld-engen langs Værebro Å samt flere andre. Nord for Restaurantbryggeriet Skovlyst findes en ås det lokalt kaldes "svineryggen" - langs denne findes flere generationer af hulveje. Der findes også en række andre oldtidsminder, men dateringen er usikker og de er ikke særligt tydelige.

Jonstrup Vang og Egebjergene

Jonstrup Vang og Egebjergene er området vest og syd for Værebro Å. Området er det mest kuperede og det er også her man finder de fleste søer. I området øst for Skovvej finder man desuden nogle meget store, gamle navngivne egetræer (Skrædderen, Djævelen og Grenaderen). Ved Vangehus ligger et gammelt savværk hvor man i December også sælgerjuletræer. I Egebjergene ligger der en kondi-rute.

Bøndernes Hegn og Aldershvile skov

Bøndernes Hegn og Aldershvile skov er et mindre område mellem Hillerødmotorvejen og Bagsværd Sø. Aldershvile er et nu nedbrændt landsted der tidligere ejede betydelige jorder i området.

Geologi og skovens historie

Landskabet hvor Hareskovene ligger er randmoræne fra sidste istid. Morænelandskabet er i sig selv naturligt kuperet, men tillige er der en række markante dødishuller. Jorden er uegnet til landbrugsjord da den er næringsfattig og meget ujævn. Det meste af området har derfor været skovdækket siden skoven indvandrede i Danmark, og Hareskoven er således en af de ældste skove i Danmark. Oprindeligt var skovene naturligvis meget større. Dette betyder dog ikke at Hareskoven er "urskov". I middelalderen havde man dyr gående i skoven der således var en åben såkaldt græsningsskov. Senere, især efter 2. verdenskrig og indtil ca. 1990, har man dyrket tætte monokulturer af bøg og rødgran med tømmerproduktion for øje.

Dyre og planteliv

Den magre, grusede jord og den intensive skovdrift i perioden 1945 - 1990 har medført generel udpining af jorden og dannelse af et tykt lag morr. Bøge- og gran-skov på morrbund kan have et varieret og interessant plante- og dyreliv, men de planter der finder fodfæste på morr er ofte sarte og lang tid om at etablere sig. I skove med intensiv drift og dræning vil sådanne planter (og tilhørende dyreliv) derfor ikke finde fodfæste.

Da man gik over til naturskovs-strategien i 90'erne var Hareskovene derfor et område med et ret fattigt planteliv, selvom der efterhånden var en pæn bestand af rådyr. Hvid Anemone var (og er) almindelig, og langs stierne så man en del ukrudt som f.eks. Skvalderkål, Brændenælde m.v.

Dette har imidlertid ændret sig. Brug af maskineri sker mere skånsomt og primært for at rydde op efter stormfald, dræning afvikles og hvor de ikke udgør fare lader man faldne træer ligge og forrådne.

Derfor er en egentlig morrbundsflora ved at etablere sig, med bl.a. sjældene arter af Vintergrøn-slægten. De mange gamle bøgestammer der får lov til at ligge er også hjemsted for en række smådyr der igen er føde for en lang række fugle, f.eks. forskellige spætter. Endelig er de gamle træer også hjemsted for en række svampe, og Hareskovene er kendt for deres omfattende svampeflora.

Se også

• Hareskov Kirke
• Hareskov Station
• Alle sider der begynder med Hareskov
• http://www.naturstyrelsen.dk/Udgivelser/Vandretursfoldere/atilaa/Hareskovene.htm

Stub Denne artikel om et dansk naturområde er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.