Vorte-Berberis

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
  Vorte-Berberis ?
Vorte-Berberis (Berberis verruculosa) har duftende blomster.
Vorte-Berberis (Berberis verruculosa) har duftende blomster.
Videnskabelig klassifikation
Rige: Plantae (Planter)
Division: Magnoliophyta (Dækfrøede planter)
Klasse: Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden: Ranunculales (Ranunkel-ordenen)
Familie: Berberidaceae (Berberis-familien)
Slægt: Berberis (Berberis-slægten)
Art: B. verruculosa
Videnskabeligt artsnavn
Berberis verruculosa

Vorte-Berberis (Berberis verruculosa) er en lille, stedsegrøn busk med en tæt, halvkugleformet vækst.

Beskrivelse[redigér | redigér wikikode]

Unge skud er ofte overhængende eller ligefremt nedadbøjede. Barken er gulligt grøn og sandpapir-agtigt ru af små, mørkebrune vorter. Gamle grene får gråbrun, furet bark. Knopperne sidder spredt, og de er små og grønlige. Bladene er elliptiske og læderagtige med torne langs den indrullede rand. Oversiden er blankt mørkegrøn, mens undersiden er filtet og gråhvid. Blomsterne sidder enkelt- eller parvis i bladhjørnerne. De er gule og skålformede. Frugterne er mørkeblå bær med hvid dug. Frøene modner godt og spirer villigt.

Rodnettet er tæt og kraftigt med mange finrødder. Veddet er klart gult.

Højde x bredde og årlig tilvækst: 2 x 2 m (10 x 10 cm/år). Disse mål kan fx anvendes, når arten udplantes.

Hjemsted[redigér | redigér wikikode]

Vorte-Berberis er vildtvoksende i blandede løv- og nåleskove i det vestlige Kina, hvor der er fugtigt-varme somre og kolde, tørre vintre.

Giftighed[redigér | redigér wikikode]

Hele planten, bortset fra bærrene, er giftig.


Wikipedia-logo.png Søsterprojekter med yderligere information: