Westminster-statutten (1931)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Westminster-statutten af 1931 er en lov («Act of Parliament») vedtaget af det britiske parlament 11. december 1931). Den indførte fuld lighed mellem lovgivningen fra de selvstyrende dominioner i det britiske imperium og Storbritannien, med nogle få undtagelser. Statutten blev national lov i hvert af de øvrige commonwealth lande efter overføring af de aktuelle landes grundlove, i det omfang de ikke blev erklæret umoderne og ændret i processen.

Statutten er af historisk betydning, fordi den markerede den gældende lovgivende uafhængighed i de britiske dominoner, enten umiddelbart eller ved deres parlamenters ratificering. Den resterende konstitutionelle magt hos Westminster-parlamentet er senere i høj grad blevet erstattet af ny lovgivning. Den har alligevel relevans i dag, fordi den lægger grundlaget for fortsat samarbejde mellem commonwealth-landene og kronen.