Wikipedia:Landsbybrønden/Billeder fra Commons anvendt i udgivelse fra Miljø- og Fødevareministeriet

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Billeder fra Commons anvendt i udgivelse fra Miljø- og Fødevareministeriet[rediger kildetekst]

En af vores flittige brugere bruger:Villy Fink Isaksen, er også involveret i et af søsterprojekterne. Villy Fink Isaksen har lagt mange fine billeder op på Commons, og nu er et par af billederne anvendt af Miljø- og Fødevareministeriet i deres beskrivelse af "Gyldensteen Strand gives tilbage til havet". Det er sket med kreditering af både fotograf og Commons. Jeg ved ikke hvor tit det sker at en statslig institution anvender materiale fra Wikpedia projektet i et offentlig udgivelse, men jeg betragter det som en slags blå stempling. Måske burde der gøres opmærksom på begivenheden andre steder, som f.eks. på forsiden. Det vil jeg dog lade andre brugere om at afgøre. --Savfisk (diskussion) 5. mar 2016, 20:47 (CET)

Måske er det noget som er interessant for Wikimedia. Jeg ved dog ikke hvordan man gør dem opmærksom på det. --Savfisk (diskussion) 5. mar 2016, 21:05 (CET)
Man kan selvfølgelig også læse om Gyldensteen Strand på dansk wikipedia. --Villy Fink Isaksen (diskussion) 5. mar 2016, 21:15 (CET)
Det kan måske optages i wikipedias historie. venlig hilsen Rmir2 (diskussion) 6. mar 2016, 09:14 (CET)
Det sker jævnt hen, at billeder fra Wikipedia bliver benyttet på forskellige hjemmesider. Søger man på Villy Fink Isaksen på Google Billeder kan man f.eks. hurtigt finde et af hans billeder af Lars Bukdahl på folkeskolen.dk, en varslingssirene hos Hornsherreds Avis og Aarhus Universitet hos Mail & Guardian Africa. Knud Winckelmanns billeder er også nemme at finde, og undertegnede er såmænd også repræsenteret flere steder. Det er selvfølgelig alt sammen glædeligt, og noget man vel godt kan tillade sig at være lidt stolt over, men en sensation er det altså ikke. Det er bare en praktisk løsning for journalister og andre, der ikke lige har et passende billede i arkivet eller en fotograf til at tage det. Men det er jo så også netop en af årsagerne til, at billederne er til fri afbenyttelse. --Dannebrog Spy (diskussion) 6. mar 2016, 12:38 (CET)
I min optik er forskellen her, at materialet er brugt i en publikation, som er udgivet af et ministerium. Det er væsentlig forskel på om der tale om f.eks. en kommune, et universitet eller anden offentlig instans og et ministerium. Bortset fra Folketinget og Højesteret, så er der tale om toppen af kransekagen. Det er godt nok Naturstyrelsen som står for Klimaportalen, men det er direkte sanktioneret af et ministerium, og jeg er ret sikker på at en embedsmand i ministeriet holder hånd i hanke med hvad der kommer op på portalen. --Savfisk (diskussion) 6. mar 2016, 13:06 (CET)