Wikipedia:Landsbybrønden/Gennemgang af substubbe

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Gennemgang af substubbe[rediger kildetekst]

Jeg er gået i gang med at gennemgå samtlige artikler markeret som substubbe ({{substub}}), altså artikler i Kategori:For korte artikler, jeg er nået til P. Nogle har jeg slettet, nogle har jeg omkategoriseret til stub og nogle har jeg flyttet til Wiktionary. Måske har jeg slettet for mange, i så fald beklager jeg men jeg må så også bemærke at det ikke er det største tab at miste halve linjer tekst her og der. Jeg har forsøgt at skrive til forfattere at jeg har slettet deres artikel hvis de ikke er IPer men jeg har desværre ikke fået det gjort i alle tilfælde.

Jeg vil samtidig indrømme at jeg ikke har læst særlig meget af de tidligere diskussioner der har været om "for korte artikler". Diskussionen var simpelthen for lang og der var ikke blevet skrevet nogen konklusion nogle steder så vidt jeg kunne se. Desuden viser den erfaring jeg har tilegnet mig at substubbe er meget forskellige og derfor kan man ikke formulere en generel politik om dem. Jeg har i mit arbejde bl.a. forholdt mig til den tekst der bliver indsat med skabelonen og andre politiker jeg kender til.

De fleste substubbe hører til i en af følgende kategorier:

  • Hører hjemme i Wiktionary - Dem har jeg flyttet til wikt, det er meget nemt at flytte artikel X til wikt ved at skrive wikt:X i søg og så trykke på "gå til", så kommer der et link til artiklen i wikt hvor man så kan paste indhold. Er man ikke administrator er {{ordbog}} den rigtige skabelon at klistre på, ikke {{substub}}.
  • Stub og ikke substub - Hvis artiklen fylder mere end én linje (på min skærm) ser jeg det som en stub da substub udelukkende går på længde. Disse artikler har jeg lavet om til {{stub}} eller en anden passende stubkategori hvis jeg ku huske en passende stubkategori.
  • Indhold findes på anden side - Tit og ofte er der fx et link fra forfatter X til bog Y og i artiklen står der så: "Y er en bog af X" og så nogle gange minimal yderligere information. I disse tilfælde har jeg slettet artiklen da informationen er mere relevant i artiklen om X. Her kunne man måske lave om til redirect i stedet for at slette.
  • Substub - Nogle artikler er rent faktisk korte samtidig med at de indeholder mere information end jeg synes man kan tillade sig at slette.

--Morten LJ 17. jun 2007, 18:01 (CEST)

Jeg er enig i dine vurderinger, og jeg vil gerne takke dig for arbejdsindsatsen! :) --PhoenixV 17. jun 2007, 20:25 (CEST)
Fin omtanke! Jeg er selv lidt valen med sletninger, da der måske er en kommende storbidragyder, der har skrevet sine første korte indlæg i en god mening og ikke bare skal se det kasseret. Thumbs up! --Jørgen 18. jun 2007, 20:31 (CEST)