Wikipedia:Landsbybrønden/Geografi-underkategorier

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Geografi-underkategorier[rediger kildetekst]

Nogle af underkategorierne i Geografi er fuldstændigt kaotiske at finde rundt i, blandt andet fordi ting kategoriseres unødigt, og måske lidt for hurtigt, under geografi. Jeg tror vi skal være mere eftertænksomme inden vi gør det. Tænk lige efter om emnet rent faktisk har noget med hvordan verden ser ud at gøre!

Jeg faldt over følgende: Kategori:Flag efter kontinent‎. Denne var inkluderet i overkategorien Kategori:Geografi efter kontinent. Men der hører den ikke hjemme efter min bedste overbevisning. Flag er godt nok ofte knyttet til lande, men de har som sådan ikke noget med geografi at gøre. Lande er administrative/politiske entiteter som i sig selv har betydning for hvordan områder og landskaber inden for entiteten ser ud, men flaget har ingen betydning herfor. Det svarer til at [Kategori:Møntfod efter kontinent] eller [Kategori:Militær efter kontinent] blev placeret i [Kategori:Geografi efter kontinent]. På den måde kan stort set alting placeres ind under Geografi.

Man kan fint underinddele forskellige emner efter lande og kontinenter, men jeg mener kun de skal leve i deres egen hovedkategori og ikke under geografi. --Hofkas (diskussion) 17. jan 2013, 16:35 (CET)