Wikipedia:Landsbybrønden/Kongenumre

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Kongenumre[rediger kildetekst]

Jeg har igangsat en afstemning om kongenumre. Den udløber om en uge. --Palnatoke 9. maj 2006 kl. 13:46 (CEST)

Har tilhængere af romertal overvejet hvor meget arbejde der kræves for at ændre det nuværende ? mange artikler, lister, tidslinjer, skabeloner der skal ændres for at opnå hvad ? indsætte et forældet talsystem . Iværksættelse af afstemningen og dens konsekvenser burde diskuteres først -- Nico 9. maj 2006 kl. 15:35 (CEST)
Er der da noget nyt at tilføje? --Palnatoke 9. maj 2006 kl. 15:37 (CEST)
Har en afstemning overhovedet været diskuteret? -- Nico 9. maj 2006 kl. 15:40 (CEST)
Ser nu det er foreslået Wikipedia diskussion:Navngivning, men der har ikke pt. været tilslutning. -- Nico 9. maj 2006 kl. 15:43 (CEST)

Beslutningen om en afstemning er måske lidt forhastet, da alle muligheder ikke synes udtømt eller uddebateret. Som eksempel herpå har jeg forslået kompromisforslaget: Små numre som romertal, store numre som arabertal: Dvs. (fx) I-X derefter 11.-?. Jeg ved ikke om dette forslag appellerer til nogen, men jeg synes ikke lige jeg kan finde det debatteret. Det ville måske være godt hvis spørgsmålet om en afstemning var bragt op her på brønden, før der var skredent til handling. En diskussion fra nov. 2004 - apr. 2005 er måske ikke det bedste grundlag her i maj 2006. --Anjoe (Anders) 9. maj 2006 kl. 17:58 (CEST)

En fjerde mulighed, som synes at adskille sig fra 'Ingen regler'-forslaget, der taler om hvad der er mest "praktisk", er at rette sig efter den mest almindelige brug i forhold til det enkelte artikelnavn - som vi normalt gør det (fx efter en googletest). Tabeller og lign. kan så opstilles med valgfri nummerering. --Anjoe (Anders) 9. maj 2006 kl. 18:10 (CEST)

(kopi af mit udsagn på diskussion:navngivning) Jeg mener umiddelbart man bør oprette regenter sådan som regenterne selv har skrevet deres navne gennem tiderne. Det skal dog ikke forhindre at Margrethe 2 redirecter til Margrethe II, så alle søgninger fører til artiklen G®iffen 10. maj 2006 kl. 15:16 (CEST)
Her halvejs gennem afstemningen og mens der er nærmest dødt løb vil jeg bemærke nogle ting:
1. Ingen har meldt sig til at foretage de flere tusinde ændringer der bliver konsekvensen af at skifte til romertal.
2. Flertallet af de der arbejder med historie på Wikipedia (dem hvis arbejde det drejer sig om) stemmer for arabertal.
3. De eneste grunde til den store forandring er en uklar påstand om at det mest korrekte og at det ser pænere ud.
4. 1/4 af tilhængerne af romertal har en ikke-dansk sproglig baggrund.
Jeg er bekymret for konsekvenserne af et flertal for romertal, og vil gerne vide om de, der går ind for at lave det om , også er parat til at foretage de store ændringer der skal til ? - Jeg synes vi kunne bruge vores energi mere konstruktivt. -- Nico 11. maj 2006 kl. 22:23 (CEST)
Romertal er langt det mest almindelige ude i den virkelige verden, dvs. blandt mennesker som ikke (nødvendigvis) skriver på Wikipedias historiesider. Hvis man googler ordentligt, får man langt flere romertalsregenter end arabertalsregenter med næsten alle afprøvede regenter.
Jeg får i øvrigt danske sider, dansk sprog '"Christian II" site:.dk' med "sider på dansk" afkrydset. Jeg har fulgt resultaterne helt til ende, dvs. gået frem til den sidste side for at få det nøjagtige antal resultater.
  • Christian II: 444 resultater
  • Christian 2.: 339 -
  • Christian IV: 713 -
  • Christian 4.: 228 -
  • Christian X: 717 -
  • Christian 10: 263 -
  • Margrethe II: 749 -
  • Margrethe 2.: 216 -
  • Benedikt XVI: 129 -
  • Benedikt 16.: 14 -
  • Carl XVI Gustaf: 89 -
  • Carl 16. Gustaf: 14 -
Der kan også forekomme former som "Christian d. 10" og "Christian d. X". De er ikke medregnet. Jeg prøvede med bl.a. Christian II. Der var 97 "Christian d. 2", hvilket bringer arabertallene næsten på lige. Til gengæld var der også 58 "Christian d. II". Jeg har ikke medregnet former som "Kristian", "Kristjan", "Kristiern" og lignende. Det ser ud til at i langt de fleste tilfælde vinder romertallene stort som den mest brugte. Derfor bør Wikipedia også bruge romertal. I øvrigt ser en del af resultaterne med arabertal ud til at være om andet end konger. --Thomas Thorsen 11. maj 2006 kl. 22:56 (CEST)
Jeg er ked af at den slags skræmmetaktik skal tages i brug, men hvis det skal være sådan, kan du da få svar, Nico:
1. Denne ændring kan i høj grad bottes, hvis det er ulejligheden værd - der er (hurtigt talt) 303 artikler i Kategori:Regenter og de af dens underkategorier, hvor der er nummererede regenter. Selv hvis 2/3 af regentartiklerne ikke er kategoriseret, er vi under 1000. Ikke nogen stor opgave. Bemærk at afstemningen alene handler om artiklernes titler. det vil være naturligt at rette artikelteksterne til, men det er faktisk ikke det, vi stemmer om.
2. Interessant skelnen.
3. Forandringen er (som vist ovenfor) ikke særlig stor. Og jeg finder faktisk at arabertal i navne ser forkert ud.
4. Igen en interessant skelnen.
Bekymringen er ubegrundet. Og nej, det er ikke konstruktivt at tegne skræmmebilleder. --Palnatoke 11. maj 2006 kl. 23:14 (CEST)
Tja - hvis du synes det ser mere rigtigt ud at der står romertal i titlen og arabertal i tekst, skabeloner, tidslinjer og lister forstår jeg ingenting. - Jeg skrev ikke ovenstående for at skræmme, men hvis det ikke er meningen at en ændring skal følges op i teksterne bliver jeg da først skræmt; Så bliver det da noget værre rod. - Danske konger har som regel over 50 henvisninger og andre også adskillige. Det var sådanne ting der burde være diskuteret inden afstemningen. -- Nico 11. maj 2006 kl. 23:45 (CEST)
Naturligvis ser det rigtigst ud at titel og tekst følges ad - det er den slags, vi retter løbende. Det gør vi allerede med så mange andre ting. Værre er det heller ikke. --Palnatoke 12. maj 2006 kl. 00:12 (CEST)
Et stort formålsløst arbejde - der er da ellers nok andet at tage fat på -- Nico 12. maj 2006 kl. 00:23 (CEST)
Hvad angår rettelser, skulle det kunne lade sig gøre at scripte sig ud af de fleste problemer. -- Anders Wegge Jakobsen (diskussion) 12. maj 2006 kl. 10:42 (CEST)

Man kan indvende, at tiden for argumenter er forpasset, men da der ikke har været nogen umiddelbart forudgående diskussion og da Nico i sin opsummering af "de eneste grunde" ovenfor ikke medtager den grund, jeg regner for altafgørende, tillader jeg mig at redegøre for den her. Den kan kort sammenfattes i ordet kulturtab:
Romertal har været en essentiel del af europæisk kultur i over to tusinde år - i lang tid som det eneste brugte talsystem, og i hele perioden som hyppigt anvendt talsystem til angivelse af årstal på bygninger, i bøger, personnummerering osv. Ved at fjerne romertal fra folks hverdag, afskærer man dem fra evnen til at orientere sig i deres kultur og historie. Og det er jo ikke fordi, det er et system, der er kompliceret at lære. Det tager allerhøjst at man lige sætter sig ned og bruger en halv time - noget de fleste i forvejen lærer i folkeskolen eller gymnasiet. Til gengæld vil man så i resten af sit liv kunne orientere sig i europæisk kulturskat, inskriptioner, opslagsværker og lignende i stedet for bare at slå det hen som gammelt og mærkeligt og vente på, at nogen kommer og oversætter det for én.
Var det ikke tilfældet, at romertallene betød så stor en rolle i europæisk kultur, ville det være fjollet at indføre et nyt talsystem til regenter - det er jeg selvfølgelig helt med på - men som det faktisk forholder sig, synes jeg, at man gør folk en bjørnetjeneste, hvis man eliminerer romertal fra folks hverdag, ganske som hvis man undlod at lære børn at dividere i hånden, fordi "det er for svært" og man jo bare kan bruge lommeregneren. --Pinnerup 13. maj 2006 kl. 14:10 (CEST)

Afstemning slut[rediger kildetekst]

Afstemningen er nu slut, og der er stemmelighed. Der er således ikke grundlag for at ændre på reglerne. --Palnatoke 16. maj 2006 kl. 14:21 (CEST)