Wikipedia:Landsbybrønden/Målgruppe mv.

Målgruppe mv.

Da det er lidt omfangsrigt at finde alle regler og diskussioner om form og indhold i dansk wiki, stiller jeg hermed spørgsmålet om, hvem vi skriver til (eller for). Det er jo et klassisk spørgsmål for skriftligt arbejde.

Jeg beskæftiger mig af og til med matematik - på mellemhøjt niveau - og er derfor ikke matematik-forskrækket; men jeg gør da opmærksom på, at artikler om matematiske emner kan skrives, så de kun kan læses af professorer i disciplinen. Jeg har set på nogle af emnerne i den engelske wiki, og de nærmer sig det "ideal". Engelsk wiki har meget høj kvalitet, men man kan nu godt sidde tilbage med det indtryk, at nogen har villet imponere med, hvor dybt de var inde i sagerne... Det er en lidt svær balancegang, fordi emnerne jo gerne skal være beskrevet korrekt - og i matematikkens tilfælde - også helst stringent. På den anden side skal de vel også kunne forstås af andre end de mest indviede eksperter?

Et lille eksempel, som langt fra er enestående - eller det værste:

"Let G be a topological group. A strongly continuous unitary representation of G on a Hilbert space H is a group homomorphism from G into the unitary group of H,

$\pi :G\rightarrow \operatorname {U} (H)$

such that g → π(g) ξ is a norm continuous function for every ξ ∈ H.

Note that if G is a Lie group, this representation is necessarily smooth (respectively real analytic) with respect to the differentiable structure (respectively real analytic structure) of the Lie group."

UPS - jeg holder mig fra det. Jeg tør ikke engang oversætte det :-)

Men mit spørgsmål om målgruppe gælder nu ikke kun matematik, men også ved behandlingen af andre emner, hvor også spørgsmålet om terminologi kommer ind. Vi bruger jo danske udtryk så vidt muligt, men vi kan jo ikke benytte et videnskabeligt områdes termer uden at definere dem? Tit forekommer et almindeligt brugt ord i en videnskabelig disciplin jo i en anden og mere streng betydning, og en artikel kan derfor kun forstås rigtigt, hvis denne betydning gøres klart et eller andet sted.

Et andet spørgsmål i den forbindelse er den matematiske notation til brug for formler etc. Findes der en wiki-standard for den?

Undskyld, at det blev lidt langt - jeg skulle nok hellere have sendt et kort :-) Mvh --Sir48 (Thyge) 22. apr 2005 kl. 21:10 (CEST)

Generelt er jeg helt enig i, at vi skal skrive for almindelige mennesker, som har brug for information om et givet emne uden nødvendigvis at have nogen speciel indsigt i emnet. Generelt bør man derfor også efter min mening indlede enhver artikel med en relativ kort og simpel forklaring og så udvide den efterhånden som man kommer ned i den. Så kan folk jo stoppe med at læse, når de har fået tilstrækkelig viden til deres formål eller ikke længere kan følge med. Mht. videnskabelige termer så er det gode ved Wikipedia jo, at vi kan gøre dem til et link, hvor man kan læse en forklaring af dem. I en del tilfælde kan man selvfølgelig godt lige sætte en kort forklaring direkte ind i artiklen.

Wikipedia:Gør artiklerne brugbare for læseren har for øvrigt nogle fornuftige betragtninger over emnet.--Heelgrasper 22. apr 2005 kl. 21:19 (CEST)

Hej Thyge

Den anden ydergrænse jeg kan komme i tanke om er, at man fjerner artikler der er for svære. Det synes jeg ikke er en god løsning.

En artikel bør måske være bygget op ligesom en journalist artikel - her tænker jeg på; en rammende overskrift, en kort sætning hvad det her er. Et nogenlunde kort uddybende afsnit, der sætter artiklen i en fornuftig kontekst. Herefter kan en dyb relevant (og for matematiske artikler stringent) forklaring komme. Det kan jeg ikke se noget problem i.

Umiddelbart kan jeg ikke forestille mig for svære emner, hvis der er nogen som vil forsøge sig med det og artiklen bliver mærket med stub, ordbog,... - der kommer jo før eller siden een forbi, som kunne kunne uddybe den og/eller gøre den bedre.

Mange søgninger på danske ord på diverse søgemaskiner rammer ret meget forbi hvis man ønsker en forklaring. Det skyldes i mange tilfælde at der er for få danske sider om emnet. På engelsk (og sikkert også på spansk, kinesisk...) er der langt flere mennesker til at skrive sider. På Wikipedia bliver der skrevet een artikel om et emne og det er nogenlunde let for bidragydere at finde den og arbejde videre på den. Wikipedia fungerer vel som en fokusering af og for bidragydere?

Mange Wikipediaartikler ligger blandt de første i danske søgninger, hvilket viser at de falder på et tørt sted:

• Søg f.eks. efter (bemærk rangen skifter over nogle måneder): svinghjul, Skrue, skråplan, transistor, Intelligenskvotient, Intelligens, QoS (Datanet servicekvalitet), snog, pungulv (dog Kryptozoologi), Velociraptor, Reformationen, Terpentin,...
• Wikikopiers (www.netleksikon.dk, exsudo.dk (virker ikke pt.), www.shubiworld.com/index.html, www.all2know.com/da/wikipedia/f/fo/forside.html ) høje rang: Modstand, Bananflue, juledrømme,...

Det der er vigtigt er at artiklerne er kategoriserede stub, ordbog..., så en bruger klart kan se hvad der er forventeligt. Det er jo frit materiale. Alle kan bidrage, sålænge man ikke spænder ben for andres fornuftige bidrag.

Alle kan benytte sig af materialet og folk kan vel selv bedømme hvor langt de vil læse i artiklen.

Artiklen Unitary representation er et ret dybt matematisk emne. Så søger man efter dette, må man da også regne med at få en matematisk forklaring? Det at man ser at det er et dybt matematisk emne er jo også en nyttig information? Også selvom man ikke umiddelbart forstår det dybt, efter at have læst mere eller mindre af artiklen?

For at gentage - hvis der er nogen der vil bidrage med det kan jeg ikke se noget problem?

mvh --Glenn 23. apr 2005 kl. 09:28 (CEST)

Jeg er generelt ening i sysnpunkterne. Detaljere artikler med en indledning, der giver overblik er det svært at sige noget skidt om. Hvad angår fagtermer, hvad skal jeg så gøre ved edb-termer, som jeg kun har læst på engelsk? Det kunne meget let gå hen og blive artikler med engelske titler. Hvad kalder man for eksempel "paging" uden det lyder kluntet? --Rune Magnussen 23. apr 2005 kl. 11:21 (CEST)