Wikipedia:Landsbybrønden/Skråfotos fra hele Danmark

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Skråfotos fra hele Danmark[rediger kildetekst]

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet har i dag offentliggjort 1,3 mio. skråfotos fra hele Danmark fra 2017 som frie data. Det vil sige at ethvert givent område er blevet fotograferet på skrå fra luften fra fire forskellige vinkler, syd, nord, øst og vest. Skønsmæssigt dækker de enkelte billeder et område på ca. 1 x 1 km, så der er selvfølgelig grænser for detaljerne. Men med en opløsning på 10.300 x 7.700 pixels burde de flestes behov nok være dækket ind. Billederne kan nærstuderes og downloades hos Kortforsyningen. Udgangspunktet er Marselisborg Slot, men der kan søges på de adresser, som man nu måtte være interesseret i.

Nok så relevant er imidlertid deres vilkår og betingelser. Så vidt jeg kan se passer deres bestemmelser om brugsret fint med Commons. Derimod er jeg lidt mere usikker på deres bestemmelser om kildeangivelse og hvilken licens, der passer til det. Måske nogle af vores mere licens-kyndige brugere kan svare på det? For det er jo unægtelig en stor kilde at kunne øse af. --Dannebrog Spy (diskussion) 11. sep 2018, 23:05 (CEST)

Herligt. Jeg har taget det i brug. I artiklen Mørkhøjgård har jeg indsat et billed. Så håber jeg licensen holder.--Kjeldjoh (diskussion) 12. sep 2018, 09:03 (CEST)
Et link, som på Vilhelmsborg er vel også en (mindre arbejdskrævende) mulighed? - f.eks. hvor man har andre billeder i forvejen. - Nico (diskussion) 12. sep 2018, 10:18 (CEST)
Man kan selvfølgelig godt nøjes med at linke, men så skal sørge for at angivet koordinaterne for stedet i linket, så det henviser til det rigtige sted. Det kan godt være lidt drilsk, for den adresse man ser i sin browser ændrer sig nemlig ikke, uanset hvad man ser på. Det var et problem i artiklen om Vilhelmsborg, hvor jeg derfor har rettet linket. --Dannebrog Spy (diskussion) 12. sep 2018, 11:14 (CEST)
hmm.. det forstår jeg ikke, - på min skærm er der ingen forskel på dit og mit link. - Nico (diskussion) 12. sep 2018, 11:37 (CEST)
Nej, men det var der hos mig, for der fik jeg et kort frem over det sted, hvor jeg selv sidst havde kigget billeder. I dit link var adressen angivet som https://skraafoto.kortforsyningen.dk/oblivisionjsoff/index.aspx?project=denmark&id=FRUTZP . Men det er en generel adresse, der ikke ændrer sig, selvom man går til et andet sted i landet. For at få det rigtige sted skal der angives koordinater, i det her tilfælde https://skraafoto.kortforsyningen.dk/oblivisionjsoff/index.aspx?project=Denmark&lon=10.189167&lat=56.068056 . --Dannebrog Spy (diskussion) 12. sep 2018, 11:50 (CEST)
Jeg ser det nu, - henter Du coordinaterne i kortforsyningsappen eller andetsteds? - Nico (diskussion) 12. sep 2018, 11:57 (CEST)
Som sagt så er det lidt drilsk. Som standard åbner siden med skråfotos med adressen https://skraafoto.kortforsyningen.dk/oblivisionjsoff/index.aspx?project=Denmark&lon=10.2027929&lat=56.1277927 . De to tal er koordinaterne for Marselisborg. For at få dem for Vilhelmsborg gik jeg ind på artiklen om denne og trykkede på de angivne koordinater (56°4′5″N 10°11′21″Ø) i øverste højre hjørne. Ved at gøre det kommer man ind på en side, hvor der udover links til en stribe korttjenester er angivet koordinater i flere udgaver. I det aktuelle tilfælde skulle jeg så vælge 56.068056°, 10.189167° og indsætte de to tal i stedet i linket. Rækkefølgen på tallene skulle dog byttes om, og tegnet ° skulle selvfølgelig ikke med. --Dannebrog Spy (diskussion) 12. sep 2018, 12:25 (CEST)
Tak :-) - det havde jeg også prøvet, men overset detaljen med at de skulle byttes om - Nico (diskussion) 12. sep 2018, 13:08 (CEST)