Wikipedia:Landsbybrønden/Stavefejl i kategorinavne

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Stavefejl i kategorinavne[rediger kildetekst]

Det er glædeligt, at folk opretter artikler, også når artikelnavnet er fejlstavet, for de kan bare flyttes (af registrerede brugere). Kategorier er straks værre, for MediaWiki-softwaren har en begrænsning i funktionaliteten - kategorier har ikke noget "flyt"-faneblad, for de kan ikke flyttes. I stedet skal man klippe/klistre og slette, hvad der er sådan ca. fem gange så besværligt.

Derfor: Hvis du ikke kan finde ud af at stave eller ikke kan finde ud af reglerne for sammensatte ord, så lad være med at oprette kategorier. Eller bedre endnu: Lær at stave og lær reglerne for orddeling og -sammensætning på dansk. --Palnatoke 22. jan 2007 kl. 12:27 (CET)

Alle os der driver en bot kan ret let flytte kategorierne, så smid bare en note på min diskussionsside, hvis der er noget der skal bottes i det departement. -- Anders Wegge Jakobsen (diskussion) 22. jan 2007 kl. 15:45 (CET)
Helt enig - hellere forkert navngivet kategori end ingen kategorisering. --Morten Barklund [ disk / bidrag ] 22. jan 2007 kl. 16:51 (CET)

En sådan note ville jo nok have formatet "De kategorier, som Bruger X har oprettet, skal flyttes til tilsvarende, retstavede navne". Jeg kunne godt forestille mig, at Bruger X helst var fri for sådanne noter. --Palnatoke 22. jan 2007 kl. 21:34 (CET)

På den anden side set er Bruger X ikke bekendt med at han opretter fjelstavede eller sær skrevne kategorier, og derfor virker den generelle opfordring om at afholde sig fra slugt jo heller ikke. -- Anders Wegge Jakobsen (diskussion) 22. jan 2007 kl. 21:42 (CET)

Kategoriflyt er i øvrigt en af de eneste kunster jeg hidtil har lært min bot, så jeg står skam også med glæde til tjeneste. --Lhademmor 22. jan 2007 kl. 22:23 (CET)