Wikipedia:Landsbybrønden/Sydslesvigske stednavne

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Sydslesvigske stednavne[rediger kildetekst]

Jeg har bemærket at vi har et par bidragydere, der benytter danske navne for byer og steder i Sydslesvig. Jeg er ikke sikker på at dette afspejler almindelig dansk sprogbrug. Jeg vil mene at de tyske former bruges overalt, undtagen en ganske lille gruppe kendte navne. --Palnatoke 8. mar 2006 kl. 10:00 (CET)

Nu er jeg ikke selv fra Slesvig, men det er mit indtryk, at de danske navne bruges dernede (se fx Flensborg Avis), og da navnene vel bruges oftere af folk, der bor der, end af dansksprogede andre steder, kan man vel argumentere for, at det er den almindelige danske sprogbrug. --Twid 8. mar 2006 kl. 10:04 (CET)
Det er jeg enig i. Den dansksprogede befolkning i Sydslesvig bruger ret konsekvent de danske navne. Det gælder både i tale og i skrift (Flensborg Avis, diverse kirkeblade etc.etc.). Så jeg synes det er på sin plads at bruge de danske navne. Men der bør altid være en omdirigering fra den tyske navneform, da det er den der optræder på officielle skilte (der er etsproget tyske) og andre steder. Det er ikke alle der ved at Harreslev er blevet til Harrislee og så videre. Men jeg kan godt se (fx på Kategori:Slesvig-Holstenske byer) at vi ikke er konsekvente med om det danske eller det tyske navne er hovedopslaget. Så vi bør nok træffe et valg, og så flytte de artikler der er navngivet modsat. /JeppeSN 10. mar 2006 kl. 16:57 (CET)
Hvad nu hvis vi fem millioner andre overvejende bruger de tyske navne? Skal vi så på Wikipedia indrette os efter at en lille gruppe opretholder en relikt? Eller bør vi indrette os efter den sprogbrug, som langt de fleste har? --Palnatoke 11. mar 2006 kl. 21:24 (CET)
Langt størstedelen af de fem millioner andre taler vel meget sjældent om sydslesvigske stednavne (med undtagelse af Flensborg og et par enkelte andre). --Twid 11. mar 2006 kl. 21:59 (CET)
Når vi så endelig taler om disse steder, gør vi det til gengæld med de tyske navne - som dermed også er de navne, der indgår i dansk sprogbrug. At dansk dermed har lidt et domænetab, er beklageligt, men det er næppe Wikipedias opgave at ændre på hvad dansktalende kalder diverse byer og steder. --Palnatoke 12. mar 2006 kl. 18:00 (CET)
Enig med Palnatoke. Generelt kender jeg ikke ret mange af de gamle danske navne, mens jeg kender og bruger (lejlighedsvis) mange af de tyske navne. - Kåre Thor Olsen (Kaare) 13. mar 2006 kl. 20:41 (CET)
Den danske wikipedia er den wikipedia, der er knyttet til det danske sprog, ikke til Danmark. Man kan derfor ikke bare affærdige sprogbrugen syd for den dansk-tyske grænse. --Twid 13. mar 2006 kl. 20:53 (CET)
Det gør vi heller ikke; vi ser bare på proportioner. --Palnatoke 13. mar 2006 kl. 20:57 (CET)
Jeg mener at navnet skal stå på det lokane sprog, med omdirigering fra det danske navn. Ligesom Peking omdirigeres til Beijing. Det er fair nok at nogen ønsker at bruge danske navne for andre landes byer og steder, og vi skal tage højde for at der er en del der ikke kan eller vil stave til det lokale navn, men IMHO skal lokale ting staves lokalt, hvis det er muligt. Jeg ser at En.Wiki gør det modsat i København omdir til Copenhagen og Helsingør omdir til Elsinore, men det huer mig ikke. Jeg føler lidt, at hvis vi gør det, så kan vi lige så godt også skrive om Ny York i USA og Leverpøl i England... G®iffen 16. mar 2006 kl. 16:57 (CET)
Burde Beijing så ikke omdirigere til 北京? Og skal byerne Prag og Rom ikke behandles under Praha og Roma? /JeppeSN 17. mar 2006 kl. 09:08 (CET)
Man bruger jo ikke navne som Ny York eller Leverpøl på dansk, det er bare en direkte oversættelese af de lokale navne, men sydslesvigske stednavne bliver næsten udelukkende brugt i deres anskeformer blandt den dansktalende befolkning i Sydslesvig. Oagersnap 29. mar 2006 kl. 19:54 (CEST)
Lokale ting skal som regel ikke staves lokalt - de skal staves, som man gør på dansk. Spørgsmålet er i dette tilfælde netop hvordan man staver på dansk - hvad vejer tungest: langt de fleste af 5 millioner dansktalende i Danmark, som nærmest aldrig taler om sydslesvigske stednavne, eller 40-50.000 dansktalende i Sydslesvig, som taler om disse steder nærmest dagligt (hvis de altså gør det)? --Palnatoke 17. mar 2006 kl. 10:10 (CET)
Det danske mindretal i Sydslesvig bruger danske navne. Hvis nogen har skrevet Flensburg i stedet for Flensborg, drejer det sig formentlig om en sprogbruger nord for grænsen (fra Kongeriget). En lille stednavneordbog findes på http://slesvignavne.dk/

--Hans Christophersen 28. apr 2008, 23:42 (CEST)