Wikipedia:Landsbybrønden/Tætpå - en gang til

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Tætpå - en gang til[rediger kildetekst]

Artikler på wikipedia skal være notable, neutrale og verificerbare. Artikler oprettet af personer, der er tætpå, har større risiko for ikke at opfylde disse krav.

Hidtidig praksis har været at "hurtigslette" når der er en kraftig mistanke om at artiklen er tæt på. Denne praksis har flere gange været diskuteret og meningerne er delte.

Kompromisforslag:

Når en tætpå-artikel opdages vurderer finderen om der er problemer med et af de tre krav (jeg synes godt vi kan stille større krav til kilder ved tæt på, så vi ikke risikerer at have uverificerbare artikler i årevis). Dernæst sætter vedkommende skabelonen {{Tætpå}} med enten a) "|behold" eller b) "|slet" på. Eventuelle kilder kan påsættes og POV rettes. Mistanken om tætpå bør begrundes i beskrivelsesfeltet, på skabelonen eller på diskussionssiden.

Eksempler:

  • {{tætpå|behold|Samme brugernavn som artiklen, men artiklen ser fin ud og der er eksterne kilder. --~~~~}}
  • {{tætpå|slet|Brugernavnet er ligner formandens navn. Foreningen ser ikke ud til at være notabel og google giver kun 4 hits og oplysningerne kan ikke verificeres. --~~~~}}

Hvis den næste, der så kommer forbi ikke er enig i begrundelsen eller konklusionen oprettes et almindeligt sletteforslag.

Er vedkommende enig, så kan han/hun slette skabelonen eller artiklen. Fjernelse af skabelon bør kun ske af administratorer eller patrollere og i sagens natur er det kun administratorer, der kan slette.

Der er således mindst to uafhængige brugere, der har vurderet artiklen.

Ovenstående procedure/regel sikrer, at tætpå-artikler har en chance for at overleve, mens "håbløse" artikler fortsat kan "hurtigslettes".

Hvis I andre er med på det, så er jeg frisk på at give det en chance. Hvis det resulterer i mange "dårlige" artikler kan vi jo altid gå tilbage til de gamle regler. --MGA73 12. jul 2009, 18:49 (CEST)

Det kan jeg helt klart støtte op om! Der kan tit være et sammenhæng mellem at forfatter også er fx medlem af en forening - men det gør ikke denne artikel værre. Hvis en artkel skal slettes skal det jo være fordi den ikke er NPOV (eller andet af det du nævnte), men ikke fordi den muligvis ikke er NPOV. Så synes det er en god idé! --Anigif 12. jul 2009, 21:57 (CEST)
Ikke på vilkår. Folk, der er tæt på, vil aldrig være neutrale. Tværtimod er der alt for stor risiko for de benytter sig af rosende udtryk i overdrevent og ser bort fra de negative ting. For det er nu engang sjovere at skrive om maleriske omgivelser og nyttige produkter end om kundeklager og bøder for miljøsvineri. For Wikipedia er neutralitet imidlertid en aldeles grundlæggende ting, der kun kan omsættes af uafhængige personer, som ikke risikerer at sætte egne økonomiske interesser og venskaber på spil.
Derudover er grænsen mellem reklame (der er forbudt af højeste sted) og information ofte særdeles svær at trække. Og folk, der selv har fingrene i tingene, er slet ikke i stand til det. For de har informationer, de gerne vil fremme men tager ikke nødvendigvis hensyn til hvilke informationer, læserne faktisk ønsker. Læsere der desuden gerne skulle kunne læse artiklerne uden risiko for, at forfatterne til nogle af dem har en skjult dagsorden eller blot oprettet artiklerne for skabe opmærksomhed om sig selv. Det sidste må der i øvrigt også klart tages afstand fra. Wikipedia er ikke et sted, der giver folk opmærksomhed men kan skrive om det, når og hvis andre har givet dem opmærksomhed.
Endelig: det er kun halvanden måned siden, der blev konkluderet ovenpå en omfattende diskussion om dette emne. Dengang kunne ingen af parterne mønstre klart flertal, hvorfor det overordnede resultat blev status quo. Det er usandsynligt at holdningerne skulle have flyttet sig så meget på den korte tid, at en ny diskussion skulle kunne føre til et væsentligt anderledes resultat. Naturligvis er normerne ikke uforanderlige, men når de er så grundigt diskuterede som her, må man dog som minimum kunne forvente, at de i hovedtrækkene kan få lov at stå et år eller to, før man for alvor rører ved dem igen. For først til den tid vil man kunne registrere en mærkbar ændring i sammensætningen af brugere, og først da vil det være en potentiel mulighed for, at der er kommet tilstrækkeligt mange nye støtter til den ene eller anden fløj til at flertallet kan tippe. Hvis det altså tipper. --Dannebrog Spy 15. jul 2009, 19:23 (CEST)
Problemet med ovennævnte debat var, at tætpå og reklame blev blandet sammen. Den nye debat handler IKKE om reklame for det er forbudt lige som POV er. Debatten her handler alene om, hvorvidt vi skal slette en notabel og neutral artikel alene fordi den er oprettet af en, der er tæt på. --MGA73 15. jul 2009, 19:32 (CEST)
Jeg beklager at tingene blev rodet sammen i den ovenstående diskussion, men ingen sørgede imidlertid for at skille tingene ad i tide. Det rykker imidlertid ikke ved, at den uddybede konklusion for både reklame og tæt på var opretholdelse af status quo. En konklusion som ingen vel at mærke havde noget at indvende mod. --Dannebrog Spy 15. jul 2009, 19:40 (CEST)

Jeg er enig med MGA73 og synes, at fine artikler med kilder mv. skal have lov at blive, mens håbløse artikler fortsat bør kunne slettes uden forudgående diskussion. Måske kunne førstnævnte mærkes med {{autobiografi}}? Jeg synes ikke at der er grundlag for at slette en notabel og neutral artikel alene på baggrund af, at den er oprettet af en, som har fingrene i tingene. mvh Bilindustrien [ disk + bidrag + e-mail ] 3. aug 2009, 19:21 (CEST)

En person der er tæt på vil aldrig kunne være neutral. Det er simpelthen uforeneligt. Tværtimod er der alt for stor risiko for, at de ignorerer mindre behagelige fakta eller ting, der ikke lige passer ind i deres verdensbillede.
Sat lidt på spidsen: prøv at forestille jer at vi lod Anders Fogh Rasmussen og folkene fra Fredsvagten skrive om Irakkrigen. Jeg har stærkt på fornemmelsen, at fordelingen af positive og negative fakta i begge tilfælde vil blive temmelig skæv (for slet ikke at tale om deres opfattelse af hinanden men det er POV).
Okay, eksemplet er måske en kende hypotetisk. Men så kan vi jo se på nogle af de artikler, der netop er blevet slettet med begrundelsen tæt på. Det omfatter så vidt jeg kan se typisk mindre virksomheder og mindre kendte folk fra kulturlivet. Ting og personer der åbenbart selv mener at de har en stor fremtid sig for, men som de færreste har hørt om. De er sjældent notable, men hvordan kan den tilfældige læser vide det? Og vel er en officiel hjemmeside en kilde, men når den er skribentens egen, så er den altså ikke værd som kilde. Og hvor stor er sandsynligheden for, at der henvises til uomtvistelige kilder så som Det centrale virksomhedsregister (CVR)? Næppe ret stor.
Det der dog først og fremmest er min pointe er, at enhver åbning vil være det samme som at åbne en hel ladeport for folk, der lige fra starten er ude af stand til at se neutralt på tingene og da slet ikke vil kunne vurdere relevans. --Dannebrog Spy 3. aug 2009, 20:42 (CEST)