Wikipedia:Ugens artikel/Uge 10, 2019

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Hedelyng er en udbredt bevoksning på hederne i Stråsø Plantage.

Stråsø Plantage er et dansk naturområde, der ligger på Skovbjerg Bakkeø i Vestjylland. En del af plantagen hører til Natura 2000-område nr. 64. Plantagen er en af de største af sin slags i Danmark med et areal på 3.300 hektar. Området er ejet af den danske stat og administreres under Naturstyrelsen fra Klosterhede Statsskovdistrikt. En stor del af plantagen, primært hedeområder, er fredet. Stråsø Plantage og Vind Hede blev i 2018 udpeget som en del af Danmarks Naturkanon.

Plantagen ligger i tre kommuner: Holstebro (ca. 40 %), Herning (ca. 40 %) og Ringkøbing-Skjern Kommuner (ca. 20 %).

I Stråsø Plantage findes man så forskellige naturtyper som kulturskov, naturskov, hede med indlandsklit, mose, eng og dyrket agerjord(Læs mere..)