Wikipedia:Ugens artikel/Uge 30, 2023

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Teotihuacan set fra Månepyramiden, med De Dødes Vej og Solpyramiden bagi

Teotihuacán var en præ-columbiansk storbystat og er i dag en kommune i delstaten Mexico i Mexico.

Den historiske storby Teotihuacán er kendt for at være hjemsted for Teotihuacán-pyramiderne og er blevet indskrevet på UNESCO's verdensarvsliste i 1987. Den vigtige arkæologiske betydning af Teotihuacán skyldes ud over pyramiderne også det store antal af dens komplekse, flerfamilie-residenser og bebyggelser med utallige fund af livets gang i byen, de mange store templer for de mange guder, De Dødes Vej mellem pyramiderne, og de farvestrålende vægmalerier, som er ganske velbevarede. Derudover har bystaten eksporteret højkvalitets-værktøjer af obsidian til hele Mellemamerika i sin storhedstid og påvirket andre kulturer, som sin nabo, maya-kulturen.

Den moderne kommune dækker et areal på i alt 82,66 km² og havde ifølge folketællingen i år 2010 et indbyggertal på 53.010. (Læs mere..)