Wikipedia:Ugens artikel/Uge 37, 2023

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
The Miracles med Smokey Robinson til venstre

The Miracles er en amerikansk rhythm and blues-gruppe fra Detroit. The Miracles var den første gruppe på pladeselskabet Motown Records, der opnåede større succes. The Miracles' "Shop Around" blev Motowns første millionsælgende hitsingle, og gruppen identificerede i høj grad Motown op gennem 1960'erne. I samme periode blev The Miracles' oprindelige forsanger og grundlægger Smokey Robinson en af historiens mest succesfulde sangskrivere og pladeproducere, og gruppen hed i en periode Smokey Robinson & the Micrales.

Over en periode på 19 år opnåede The Miracles mere end 50 hits. 25 af sangene nåede Top Ti på Billboards R&B singles chart, herunder fire nr. 1 hits. Seksten af The Miracles' sange nåede Top 20 på Billboard Hot 100, heraf nåede to  – "The Tears of a Clown" (1970) og "Love Machine (Part 1) (1975)" –førstepladsen.

The Miracles har opnået en lang række hædersbevisninger og har en stjerne på Hollywood Walk of Fame. På Rolling Stone Magazines liste fra 2004 over historiens 100 største artister indgik Smokey Robinson & the Miracles som nr. 32.

Motowns grundlægger og første direktør Berry Gordy udtalte om The Miracles: "Uden the Miracles ville Motown ikke være dét, som Motown er i dag". (Læs mere..)