Wikipedia:Ugens artikel/Uge 45, 2020

Winfield Scott Hancock var karriereofficer i den amerikanske hær og præsidentkandidat for Demokraterne ved præsidentvalget i 1880. Han gjorde tjeneste med udmærkelse i den amerikanske hær i over 40 år, herunder i den Mexicansk-amerikanske krig og som general i den amerikanske borgerkrig. Blandt sine kolleger i hæren var han kendt som "Hancock the Superb," og blev især bemærket for sit personlige lederskab under Slaget ved Gettysburg i 1863. En militærhistoriker skrev: "Ingen anden Unionsgeneral ved Gettysburg påvirkede i den grad deres soldater blot ved at være til stede som Hancock." Og en anden skrev: "hans taktiske færdigheder havde sikret ham sine modstanderes beundring, som kendte ham som ’Tordenkilen i Army of the Potomac.’" Hans militærtjeneste fortsatte efter borgerkrigen, hvor Hancock deltog i den militære Rekonstruktion af Syden og hærens tilstedeværelse i de vestllige grænseområder. Efter borgerkrigen gjorde Hancock’s ry som soldat og hans tro på konservative forfatningsprincipper ham til en mulig præsidentkandidat. Hans velkendte integritet var en modpol til tidens korruption, for som præsident Rutherford B. Hayes sagde: "hvis, når vi laver en samlet vurdering af en offentlig person, kendt som både soldat og i det civile liv, vi først og fremmest skal se på hans mandighed, hans integritet, hans renhed, hans målrettethed og hans uselviske opofrelse for pligten, kan vi i sandhed sige om Hancock, at han var helt igennem lavet af guld." Denne popularitet ud over hele nationen fik Demokraterne til at nominere ham som præsidentkandidat ved præsidentvalget i 1880. Selv om han førte en stærk kampagne blev Hancock besejret af Republikaneren James Garfield med den mindste forskel i stemmetal i USA’s historie. (Læs mere..)