Wimbledon-mesterskaberne 1886

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Wimbledon-mesterskaberne 1886
Arrangement
Arrangør All England Lawn Tennis and Croquet Club
Turnering nr. 10
Dato(er) 3. - 17. juli 1886
Spillested All England Lawn Tennis and Croquet Club
Værtsby London, Storbritannien
Underlag Græs
Kategori Grand slam
Vindere
Herresingle Storbritannien William Renshaw  (6. titel)
Damesingle Storbritannien Blanche Bingley  (1. titel)
Herredouble Storbritannien William Renshaw
Storbritannien Ernest Renshaw  (3. titel)

Wimbledon-mesterskaberne 1886 var den tiende udgave af Wimbledon-mesterskaberne i tennis. Turneringen blev spillet i All England Lawn Tennis and Croquet Club i London, Storbritannien i perioden 3.17. juli 1886.

I herresingle sejrede William Renshaw for sjette år i træk efter sejr over Herbert Lawford på 6-0, 5-7, 6-3, 6-4, og han vandt også herredoubletitlen sammen med sin tvillingebror Ernest Renshaw, idet de i finalen vandt over Claude Farrer og Arthur Stanley med 6-3, 6-3, 4-6, 7-5. I damesinglefinalen vandt Blanche Bingley med 6-3, 6-3 over Maud Watson.

I forhold til tidligere år var stillingen som referee blevet overtaget af Julian Marshall, der erstattede den hidtidige referee, Henry Jones.

Resultater[redigér | rediger kildetekst]

Herresingle[redigér | rediger kildetekst]

Turneringen var en herresingleturnering med deltagelse af 24 spillere. Mesterskabet blev afgjort i udfordringsrunden, hvor den forsvarende mester, William Renshaw, spillede mod vinderen af All Comers-turneringen, Herbert Lawford, hvori de resterende 23 spillere spillede om retten til at møde mesteren i udfordringsrunden. Resultatet af udfordringsrunden blev, at den forsvarende mester, William Renshaw, besejrede Herbert Lawford med 6-0, 5-7, 6-3, 6-4 og dermed sikrede sig sin sjette af syv Wimbledon-titler i herresingle.

Alle kampe blev spillet bedst af fem sæt, der skulle vindes med mindst to overskydende partier.

Udfordringsrunden[redigér | rediger kildetekst]

I "udfordringsrunden" spillede vinderen af All Comers-finalen, Herbert Lawford, mod den forsvarende mester, William Renshaw, om mesterskabet i herresingle.

Udfordringsrunde
 Storbritannien William Renshaw 6 5 6 6  
 Storbritannien Herbert Lawford 0 7 3 4  

All comers-turneringen[redigér | rediger kildetekst]

Første runde   Anden runde   Kvartfinaler   Semifinaler og finale
 Storbritannien Willoughby Hamilton            
 Bye                Storbritannien Willoughby Hamilton 7 6 8      
 Storbritannien Ernest Meers              Storbritannien Ernest Meers 5 4 6      
 Bye                  Storbritannien Willoughby Hamilton 6 1 6      
 Storbritannien Herbert Lawford                  Storbritannien Herbert Lawford 8 6 8      
 Bye                Storbritannien Herbert Lawford 0 6 4 6 6
 Storbritannien Henry Grove              Storbritannien Henry Grove 6 0 6 4 2  
 Bye                  Storbritannien Herbert Lawford 6 6 6      
 Storbritannien Edward Avory 6 6 6            Storbritannien Toler Garvey 3 2 0      
 Storbritannien Claude Farrer 3 2 2          Storbritannien Edward Avory 4 6 4 3    
 Storbritannien Toler Garvey 6 6 2 6      Storbritannien Toler Garvey 6 1 6 6    
 Storbritannien Howard Pease 3 3 6 1          Storbritannien Toler Garvey 8 6 2 6  
 Storbritannien Wilfred Milne w o              Storbritannien William Taylor 6 4 6 3    
 Storbritannien Eyre Chatterton                Storbritannien Wilfred Milne '6 5 6 3 0
 Storbritannien William Taylor 6 4 6 6      Storbritannien William Taylor 4 7 3 6 6  
 Storbritannien A.R. Lewis 3 6 4 3      Storbritannien Herbert Lawford 6 6 2 4 6
 Storbritannien Michael MacNamara w o            Storbritannien Ernest Lewis 2 3 6 6 4  
 Storbritannien John Henry Lewis                Storbritannien Michael MacNamara 6 3 6 0    
 Storbritannien Ernest Renshaw 6 6 11 6      Storbritannien Ernest Renshaw 4 6 8 6    
 Storbritannien Herbert Chipp 1 3 13 3          Storbritannien Ernest Renshaw 6 7 4 1 0  
 Storbritannien Ernest Lewis 6 6 6            Storbritannien Ernest Lewis 4 5 6 6 6  
 Storbritannien Chales Triscott 0 1 2          Storbritannien Ernest Lewis 3 6 6 6  
 Bye              Storbritannien Harold Stone 6 0 0 3    
 Storbritannien Harold Stone                  Storbritannien Ernest Lewis 3 6 1 6 6
 Bye                  Storbritannien Herbert Wilberforce 6 2 6 1 3  
 Storbritannien Charles Ross                Storbritannien Charles Ross 6 6 6      
 Bye              Storbritannien Oswald Milne 3 3 3      
 Storbritannien Oswald Milne                  Storbritannien Charles Ross 6 6 4 2 4
 Bye                  Storbritannien Herbert Wilberforce 3 2 6 6 6  
 Storbritannien Patrick Bowes-Lyon                Storbritannien P. Bowes-Lyon (opg.) 6 4 0    
 Bye              Storbritannien Herbert Wilberforce 8 6 3      
 Storbritannien Herbert Wilberforce            

Damesingle[redigér | rediger kildetekst]

Damesingleturneringen havde deltagelse af ni spillere, og alle kampene blev spillet bedst af tre sæt, der skulle vindes med mindst to overskydende partier. Turneringen blev vundet af Blanche Bingley, der havde vundet all comers-turneringen, og som i finalen vandt 6-3, 6-3 over den forsvarende mester Maud Watson, og som dermed vandt den første af sine seks Wimbledon-titler.

Udfordringsrunde
 Storbritannien Maud Watson 3 3  
 Storbritannien Blanche Bingley 6 6  

All comers-turneringen[redigér | rediger kildetekst]

Kvartfinaler   Semifinaler   Finale
 Storbritannien Edith Shackle 6 6    
 Storbritannien J. McKenzie 3 4        Storbritannien Edith Shackle 4 5    
 Storbritannien Helen Amy Tabor 6 6      Storbritannien Helen Amy Tabor 6 7    
 Storbritannien F.M. Pearson 1 2          Storbritannien Helen Amy Tabor 2 0  
 Storbritannien Blanche Bingley 6 6          Storbritannien Blanche Bingley 6 6  
 Storbritannien Julia Shackle 2 1        Storbritannien Blanche Bingley 6 8  
 Storbritannien Lilian Watson 6 6      Storbritannien Lilian Watson 3 6    
 Storbritannien A.M. Chambers 3 3    

Herredouble[redigér | rediger kildetekst]

Herredoubletitlen blev vundet af tvillingebrødrene William og Ernest Renshaw, som i finalen vandt over Claude Farrer og Arthur Stanley med 6-3, 6-3, 4-6, 7-5.

Kilder / eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]