Wimbledon Championships 1889

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Wimbledon-mesterskaberne 1889
William Renshaw (til venstre) vandt herresingletitlen, og sammen med sin bror William Renshaw (til venstre) vandt han også herredoubletitlen
William og Ernest Renshaw
Arrangement
Arrangør All England Lawn Tennis and Croquet Club
Turnering nr. 13
Dato(er) 1. - 13. juli 1889
Spillested All England Lawn Tennis and Croquet Club
Værtsby London, Storbritannien
Underlag Græs
Kategori Grand slam
Vindere
Herresingle Storbritannien William Renshaw  (7. titel)
Damesingle Storbritannien Blanche Hillyard  (2. titel)
Herredouble Storbritannien William Renshaw
Storbritannien Ernest Renshaw  (5. titel)

Wimbledon-mesterskaberne 1889 var den 13. udgave af Wimbledon-mesterskaberne i tennis. Turneringen blev spillet i All England Lawn Tennis and Croquet Club i London, Storbritannien i perioden 1.13. juli 1889.

I herresingle vandt William Renshaw sin syvende og sidste titel efter sejr over den forsvarende mester Ernest Renshaw på 6-4, 6-1, 3-6, 6-0. William Renshaw vandt også herredoubletitlen sammen med sin tvillingebror Ernest Renshaw, som i besejrede Ernest Lewis og George Hillyard med 6-4, 6-4, 3-6, 0-6, 6-1. I damesingle vandt Blanche Hillyard i med 4-6, 8-6, 6-4 over Lena Rice.

Resultater[redigér | redigér wikikode]

Herresingle[redigér | redigér wikikode]

Turneringen havde deltagelse af 25 spillere. Mesterskabet blev afgjort i udfordringsrunden, hvor den forsvarende mester, Ernest Renshaw, tabte til sin tvillingebror og vinder af All comers-turneringen, William Renshaw, med 6-4, 6-1, 3-6, 6-0. Dermed vandt William Renshaw sin syvende og sidste Wimbledon-titel i herresingle. I All comers-finalen havde William Renshaw vundet finalen med 3-6, 5-7, 8-6, 10-8, 8-6 over Harry Barlow.

Alle kampe blev spillet bedst af fem sæt, der skulle vindes med mindst to overskydende partier.

Udfordringsrunden[redigér | redigér wikikode]

I "udfordringsrunden" vandt vinderen af All comers-finalen, William Renshaw, over den forsvarende mester, Ernest Renshaw, 6-4, 6-1, 3-6, 6-0.

Udfordringsrunde
 Storbritannien Ernest Renshaw 1 1 6 0  
 Storbritannien William Renshaw 6 6 3 6  

All comers-turneringen[redigér | redigér wikikode]

1. runde   2. runde   Kvartfinaler   Semifinaler og finale
 Storbritannien Ernest Lewis            
 Bye                Storbritannien Ernest Lewis 6 6 6      
 Storbritannien Tom Campion              Storbritannien Tom Campion 1 1 1      
 Bye                  Storbritannien Ernest Lewis 6 5 3 7 4  
 Storbritannien Willoughby Hamilton                  Storbritannien Willoughby Hamilton 4 7 6 5 6  
 Bye                Storbritannien Willoughby Hamilton w o      
 Storbritannien James Baldwin              Storbritannien James Baldwin            
 Bye                  Storbritannien Willoughby Hamilton 6 3 6 3 3  
 Storbritannien George Hillyard 6 6 6            Storbritannien Harry Barlow 3 6 2 6 6  
 Storbritannien Lyttleton Winslow 4 3 3          Storbritannien George Hillyard 6 4 6 13    
 Storbritannien Frederick Bowlby w o          Storbritannien Frederick Bowlby 3 6 4 11    
 Storbritannien Ernest Meers                  Storbritannien George Hillyard 5 2 4    
 Storbritannien Harry Barlow 6 6 8            Storbritannien Harry Barlow 7 6 6      
 Storbritannien F.A. Darbishire 4 1 6          Storbritannien Harry Barlow 6 6 6 3 9
 Storbritannien Frederick Rawson              Storbritannien Harry Grove 8 4 4 6 7  
 Storbritannien Harry Grove w o          Storbritannien Harry Barlow 6 7 6 8 6
 Storbritannien Arthur Gore 0 3 1          Storbritannien William Renshaw 3 5 8 10 8  
 Storbritannien Herbert Wilberforce 6 6 6          Storbritannien Herbert Wilberforce 4 5 0      
 Storbritannien William Renshaw 6 6 6        Storbritannien William Renshaw 6 7 6      
 Storbritannien Edward Avory 2 3 2            Storbritannien William Renshaw 7 6 6      
 Storbritannien Manliffe Goodbody 6 4 6 6          Storbritannien Manliffe Goodbody 5 4 4      
 Storbritannien Harold Stone 4 6 3 3        Storbritannien Manliffe Goodbody 3 6 9 6  
 Storbritannien William Taylor 6 3 3 6 6    Storbritannien William Taylor 6 4 7 2    
 Storbritannien Alfred Walker 0 6 6 4 4        Storbritannien William Renshaw 7 5 6 6  
 Bye                  Storbritannien Herbert Lawford 5 7 3 2    
 Storbritannien Herbert Lawford                Storbritannien Herbert Lawford 6 6 6      
 Bye              Storbritannien Arthur Andrews 1 3 1      
 Storbritannien Arthur Andrews                  Storbritannien Herbert Lawford 6 6 6    
 Bye                  Storbritannien Arthur Ziffo 2 2 0      
 Storbritannien William Cohen                Storbritannien William Cohen 3 1 1    
 Bye              Storbritannien Arthur Ziffo 6 6 6      
 Storbritannien Arthur Ziffo            

Damesingle[redigér | redigér wikikode]

Damesingleturneringen havde deltagelse af seks spillere, og alle kampene blev spillet bedst af tre sæt, der skulle vindes med mindst to overskydende partier. Turneringen blev vundet af Blanche Hillyard, der havde vundet all comers-turneringen efter finalesejr på 4-6, 8-6, 6-4 over Lena Rice, og som i vandt udfordringsrunden på walkover, eftersom den den forsvarende mester, Lottie Dod, ikke forsvarede titlen. Dermed vandt Blanche Hillyard den anden af sine seks Wimbledon-titler i damesingle.

Udfordringsrunden[redigér | redigér wikikode]

Udfordringsrunde
 Storbritannien Lottie Dod  
 Storbritannien Blanche Hillyard w o  

All comers-turneringen[redigér | redigér wikikode]

Kvartfinaler   Semifinaler   Finale
 Storbritannien Lena Rice        
 Bye            Storbritannien Lena Rice 6 6    
 Storbritannien May Jacks 6 6      Storbritannien May Jacks 2 0    
 Storbritannien Mary Steedman 4 2          Storbritannien Lena Rice 6 6 4
 Storbritannien Blanche Hillyard 6 6          Storbritannien Blanche Hillyard 4 8 6
 Storbritannien Annie Rice 3 0        Storbritannien Blanche Hillyard 8 6  
 Bye          Storbritannien Bertha Steedman 6 1    
 Storbritannien Bertha Steedman        

Herredouble[redigér | redigér wikikode]

Herredoubletitlen blev vundet af tvillingebrødrene William og Ernest Renshaw, som i udfordringsrunden vandt over Ernest Lewis og George Hillyard med 6-4, 6-4, 3-6, 0-6, 6-1, og som dermed vandt titlen for femte og sidste gang.

Kilder / eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]