Wing Chun

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Wing Chun (詠春拳)
Oprindelse Kina Kina
Oprindelses år 1662–1722
Grundlægger Ng Mui
Mandarin Pinyin Yǒng chūn
Kantonesisk Wing² Cheun1
Betydning Forår – Sang – Næve

Wing Chun er hovedbetegnelsen for en Kinesisk kampkunst. Wing Chun adskiller sig fra andre stilarter ved at være blød og tilpasningsdygtig.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Der er mange historier om hvordan Wing Chun blev udviklet. Den nok mest populære, er historien som Ip Man fortalte den:

Grundlæggeren af Wing Chun System, var Yim Wing Chun, som oprindeligt var fra Canton [Kwangtung provinsen] i Kina. Hun var en intelligent og atletisk ung pige, fremstående og oprigtig. Hendes mor døde kort efter, hun blev forlovet med Leung Bok Chau, en salt-købmand i Fukien. Hendes far Yim Yee, blev uretmæssigt anklaget for en forbrydelse og frem for at risikere fængsel, flygtede de og slog sig ned ved foden af Tai Leung bjerget nær grænsen mellem Yunan og Szechuan provinserne.


Under Kejser K'anghsi af Ching-dynastiet (1662-1722), blev Kung Fu blev populær Siu Lam [Shaolin] klostret nær Sung bjerget, i Honan provinsen. Dette vakte frygt i Manchu regeringen, som sendte tropper for at angribe klosteret. Angrebet mislykkedes, men en mand ved navn Chan Man Wai, en nyligt udnævnt embedsmand, foreslog en plan.

Han blev afbildedet med Siu Lam munk Ma Ning Yee og andre, der blev overtalt til at forråde deres kammerater ved at sætte ild til klostret, mens soldater angreb udefra. Siu Lam blev brændte ned, og munkene og disciplene blev spredt. Den Buddhistiske Abbedisse Ng Mui, Abbed Chi Shin, Abbed Pak Mei, Master Fung Til Tak og Master Miu Hin undslap og gik hver sin vej.

Ng Mui søgte tilflugt i White Crane Temple på Tai Leung bjerget. Det var her hun mødte Yim Yee og hans datter Wing Chun fra hvem hun ofte havde købt bønne og ostedej på vej hjem fra markedet. Wing Chun, der var 15 år gammel og endnu ikke var gift tiltrak en lokal tyrans opmærksomhed. Han forsøgte at tvinge Wing Chun at gifte sig med ham, og hans fortsatte trusler blev en kilde til bekymring for hende og hendes far. Ng Mui hørte om dette og fik medlidenhed med Wing Chun. Hun aftalte at undervise Wing Chun kampteknikker, så hun kunne beskytte sig selv. Wing Chun fulgte Ng Mui ind i bjergene, og begyndte at lære Ng Mui's Kung Fu. Hun trænede nat og dag, indtil hun mestrede teknikkerne. Derefter udfordrede hun bøllen til en kamp og vandt.

Ng Mui rejste senere rundt i landet, men før hun rejste bad hun Wing Chun at ære Kung Fu traditionerne, og at udvikle sit Kung Fu efter hendes ægteskab, for at hjælpe de mennesker, der arbejdede på at vælte Manchu regeringen og genoprette Ming dynastiet.

Efter hendes ægteskab underviste Wing Chun sit Kung Fu til sin mand Leung Bok Chau. Han underviste senere teknikkerne til Leung Lan Kwai. Leung Lan Kwai underviste senere Wong Wah Bo. Wong Wah Bo var medlem af en opera trup om bord på et skib, kendt i Kina som "Den røde båd". Wong arbejdede sammen med Leung Yee Tei. Abbed Chi Shin, der flygtede fra Siu Lam, havde forklædt sig som kok, og havde fået arbejde på båden. Chi Shin underviste Leung Yee Tei brugen af lang-staven. Wong Wah Bo og Leung Yee Tei blev gode venner og sammen delte de hvad de vidste om Kung Fu. Sammen forbedrede de teknikkerne, og derved blev lang-staven en del af Wing Chun Kung Fu. Leung Yee Tei underviste Leung Jan, en kendt naturlæge i Fat Shan. Leung Jan havde et naturligt flair for Wing Chun, og opnåede det højeste niveau af færdigheder. Mange Kung Fu mestre udfordrede ham, men alle blev besejret. Leung Jan blev meget berømt. Senere underviste han Chan Wah Shan, som senere tog Ip Man og hans Kung Fu brødre Ng Siu Lo og Ng Chung som elever.

Beskrivelse[redigér | redigér wikikode]

Wing Chun er en blød stil, selvom beskueren måske kan have et andet indtryk heraf. Effektiviteten af teknikkerne hentes i tilbagelænethed, og et afslappet sind. En af de vigtigste elementer er sensibilitet, som "læser" modstanderens bevægelser og udøverens bevægelse vil forme sig efter modstanderens intention.

Former[redigér | redigér wikikode]

Trædukken(wooden dummy) monteret på en væg.

En form i Wing Chun kan sammenlignes i karakter med en kata i Karate. Der er tre grundformer; Siu Nim Tau, Chum Kiu og Biu Tze. Dertil kommer "wooden dummy" formen, og en form for sommerfugle knive og en for lang-staven.

Siu nim tau er den grundlæggende form, som giver begynder mulighed for at opbygge de grundlæggende koncepter for Wing Chun, både i teori og praksis. I nogle kredse af Wing Chun udøvere siges det at lyden af Siu nim tau er stilhed.

Chum kiu kan siges at være en fortsættelse af Siu nim tau. Mange af de grundlæggende koncepter i Siu nim tau bruges i denne form, som også introducere flere teknikker og bevægelser.

Biu Tze er den sidste af de grundlæggende former. Biu tze er koncentreret på ekstrem kort- og langdistance teknikker. Denne form har også kontra angreb og nye kombinationer.

Samlet udgør disse tre former den traditionelle Wing Chun.

Muk Yan Jong formen udøves på en 'træ dukke' og hjælper med sensitivitet flydende overgang mellem teknikkerne og træner styrken i armene.

Lang stavs formen udføres med en stav der er mellem 240 og 400 centimeter lang, og er meget vanskelig at mestre.

Sommerfugle knivs -formen(Bat Cham Dao) er den sidste form i Wing Chun systemet og udføres med to store knive.

Tradition[redigér | redigér wikikode]

Wing Chun stilen er af Yip Man dedikeret til Kina og Kinas folk og kultur. I hans "Regler om opførsel" udtrykkes dette specifikt. Der kan findes en del Kinesiske kulturelle koncepter i Wing Chun lige fra påklædning til hvordan de studerende henvender sig til hinanden.

Træningssalen er oftest udstyret med et billede af Yip Man og et billede af den pågældende stils grundlægger.
Uniformen kan variere fra skole til skole. For eksempel har Wing Tsun stilen flere typer uniformer. Den traditionelle påklædning er en hvid t-shirt or sorte bukser. Dog vil højere graduerede have en grå eller sort top. En Dai-sifu eller stormestre ses ofte i en ensfarvet rød top. En mere traditionel kinesisk påklædning kan findes i andre stilarter.
En "Familie terminologi" bruges om deltagerne i en stil eller skole, som følger:

Benævnelse Betydning
To-Dai Studerende/Elev
Si-Dai Yngre elev(hankøn). "Yngre" referer til hvor længe man har trænet Wing Chun.
Si-Mui Yngre elev(hunkøn)
Si-Hing Ældre elev(hankøn). Disse samt Si-Je ses ofte som hjælpe-trænere.
Si-Je Ældre elev(hunkøn)
Si-Suk En Sifus yngre broder eller søster.
Si-Pak En Sifus ældre broder eller søster.
Si-Fu Fader/Underviser. Er personen der er ansvarlig for en elevs undervisning.
So-Mo Sifu's ægtefælle.
Si-Gung Bedstefar. Er Sifus sifu eller Si-Jo's elev.
Si-Jo Oldefar. Grundlæggeren af stilen. Oftest brugt i forbindelse med en stormester eller om Yip Man.

Graduerings system[redigér | redigér wikikode]

Før og under Yip Man fandtes der ikke gradueringer. Det siges at Leung Ting, var den første af Yip Mans elever til at introducere et graduering system. Der er fire graduerings niveauer, som hver er delt op i et antal grader.

12 elev grader(kun udenfor Hongkong, hvor der kun er 4 grader). 4 tekniker grader. 4 mester grader og 3 stormester grader.

  • Gennem elevgraderne lærer eleven de to første former Siu Nim Tau og Cham-Kiu og hvordan disse bruges is Chi-Sao og Lat-Sao
  • En tekniker har lært at bruge sine lærte teknikker i decideret kamp. Ved anden tekniker grad kan man uddannes som kvalificeret underviser(Sifu).
  • Expert-niveauet er mestre af Wing Chun på alle tidligere niveauer og har en betydelig effektivitet i deres udøvelse af deres teknikker, hurtighed og reaktioner. Disse har også indgående kendskab til Wing Chun teori og tilmed god kendskab til andre silarter for bedre at forstå og mestre deres egen stil.
  • Stormestrene har indgående filosofisk indsigt i Wing Chun teorierne. En person i dette niveau er et eksempel på at Wing Chun er mere en filosofisk bevægelse end en teknisk bevægelse.

Den sidste stormester grad, er et udtryk for absolut perfektion, hvilket aldrig kan opnås med en så uperfekt fysisk krop. Graden gives kun til afdøde stormestre, som har vist exceptionelle resultater mens de var i live. ´

Familietræ[redigér | redigér wikikode]

WingChunFamily.png

Ip Man's elever er:
Leung Sheung(梁相), Yip Po Ching (葉步青), Lok Yiu (駱耀), Chu Shong Tin (徐尚田), Lo Man Kam, Jiu Wan, Wong Sheung Leung (黃淳樑), Ho Kam Ming, Wong Chock, Wong Long, Wang Kiu (王喬), William Cheung[?], Hawking Cheung, Moy Yat, Bruce Lee, Leung Ting (梁挺)

Udbredelse[redigér | redigér wikikode]

Wing Chun har spredt sig til over 64 lande.[1] Det er verdens mest populære Kung Fu stilart.[2] Den mest udbredte skole er Leung Tings Wing Tsun, som specielt er dominerende i Europa og mellemøsten.

Terminologi[redigér | redigér wikikode]

Former[redigér | redigér wikikode]

Navn Kantonesisk Mandarin Betydning
Siu Lim Tao siu2 lim6 tau4 xiǎo niàn tou Lille idé
Chum Kiu cham4 kiu4 xún qiáo Søgen efter broen
Biu Jee biu1 ji2 biāo zhǐ Spidse fingre
Muk Yan Jong muk6 yan4 jong1 mù rén zhuāng Trædukke
Luk Dim Boon Gwun liù diǎn bàn gùn Langstav
Bat Jam Dou bā zhǎn dāo Otte skærende knive

Teknik positioner[redigér | redigér wikikode]

Navn Kantonesisk Mandarin Betydning
Bong sau bong2 sau2 bǎng shǒu Vinge arm
Fook sau fuk6 sau2 fú shǒu Kontrollerende hånd
Man sau man6 sau2 wèn shǒu søgende hånd
Wu sau wu6 sau2 hù shǒu Bekyttende hånd
Tan sau taan1 sau2 tān shǒu Spredende hånd
Kau sau kau1 sau2 kòu shǒu Tilbageholdende hånd

Sundhed og velvære[redigér | redigér wikikode]

Der er et sekundært fokus på sundhed og velvære. Specielt stormester Ip Chun(Ip Man's søn) har gentagent talt om de positive virkninger Wing Chun har på helbredet. Stormester Kernspecht tænker også i disse baner og har tilføjet Qigong til EWTO.

Film[redigér | redigér wikikode]

Tre film er blevet lavet som udelukkende handler om Wing Chun.

Wing Chun (1998), en dramatiseret historie om Ng Mui og Yim Wing Chun. Ip Man (2008) & Ip Man 2 (2010), en dramatiseret historie over Yip Mans liv.

Kilder[redigér | redigér wikikode]