Zeloter

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Zeloter var en politisk bevægelse i det 1. århundrede. (Perioden kaldes andet tempel i jødedommen). De forsøgte at ophidse folket i Iudaeaprovinsen til at gøre oprør mod det romerske imperium og kaste romerne ud af Det hellige land ved våbenmagt især under det store jødiske oprør (66-70 e.Kr.). Josefus skriver, at de er en af de "fire sekter".

Etymologi[redigér | redigér wikikode]

Udtrykket ”Zelot”er på hebraisk kanai (קנאי, der ofte anvendes i flertalsform, קנאים (kana'im)), er dem, der er nidkære på vegne af Gud. Udtrykket stammer fra græsk ζηλωτής (Zelotes), "emulator, nidkær beundrer eller tilhænger".[1] [2][3]

Statue af Simon Zealot af Hermann Schievelbein på taget af Helsinki domkirke.

Notes[redigér | redigér wikikode]

  1. zeloter | Gyldendal - Den Store Danske, Den Store Danske Encyklopædi
  2. Zealot, Online Etymology Dictionary
  3. Zelotes, Henry George Liddell, Robert Scott, "A Greek-English Lexicon", at Perseus
Historie Stub
Denne historieartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.