Zinkoxid

Zinkoxyd, ZnO fås ved forbrænding af zink i luften eller ved svag glødning af zinkkarbonat. Det er et hvidt pulver, som ved ophedning forbigående bliver gult. I vand er det uopløseligt, men i syrer opløses det let under dannelse af tilsvarende salte. — Det tilsvarende zinkhydroxyd, Zn(OH)₂, fås som et hvidt geléagtigt bundfald ved fældning af en opløsning af et zinksalt med den beregnede mængde natriumhydroxyd. Tilsættes overskud af dette, opløses bundfaldet atter, idet der dannes natriumzinkat, Na₂O₂Zn. Zn(OH)₂ kan da virke både som syre og base; det reagerer amfotert. Zinkoxyd anvendes til medicinsk brug, til fremstilling af zinkforbindelser og som zinkhvidt til malerfarve. Zinkoverilte, ZnO₂, fremstilles elektrolytisk og anvendes til sårbehandling.

Zinkhvidt, blanc de zinc, blanc de neige, er en hvid malerfarve, der består af fint fordelt zinkilte. Det har frem for blyhvidt den fordel, at dets fabrikation ikke er forbunden med fare for arbejdernes sundhed, og at det bevarer sin farve også i svovlbrinteholdig luft. Man fremstiller zinkhvidt enten ved ristning af zinkmalme eller af metallisk zink zinkdampe føres fra retorterne ind i et fælles iltningsrum, hvor de blandes med luft, som er mindst 300° varm. Derved forbrænder zinken til zinkhvidt, som føres af lufttrækket ind i svalerør og derfra i rummelige kamre. i iltningsrummet samler sig med tiden en større mængde ufuldstændig forbrændt zink, som ved slemning skilles i rent zinkstøv og en blanding af zinkstøv og zinkilte, såkaldt zinkgråt, der går i handelen som malerfarve. En blanding af zinkhvidt og kønrøg kaldes også zinkgråt (perlegråt, stengråt).

Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930). Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel. Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.