Öömrang

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Mindesten Min öömrang lun

Öömrang (på dansk Amring eller Ømrang) er en nordfrisisk dialekt på øen Amrum. Cirka 800 amringer taler denne frisiske variant. Sproget kom til øen med frisiske indvandrere fra sydvest, som bosatte sig her som kongefrisere efter 800. I 1974 stiftedes Öömrang Ferian (Amring Forening), som driver ømuseet Öömranghüs.

På øens grundskole Öömrang Skuul undervises på amrumfrisisk.

Skrivemåde[redigér | redigér wikikode]

Den nordfrisiske ortografi afviger lidt fra den danske og den tyske. En kort stavelse betegnes ved en enkelt vokal og en lang stavelse betegnes ved en dobbelt vokal (for eksempel i skuul, skole). Konsonantfordobling findes ikke. I öömrang findes mange diftonger og en enkelt triftong uai (for eksempel i spuai, at spå). Dialekten har mange omlyde.

Karakteristika[redigér | redigér wikikode]

Öömrang har kun en ubestemt artikel an (for eksempel an sark, en kirke). Men der er to forskellige former for bestemte artikler på öömrang. Den ene form er den situationsbetingede dentalløse a ved fælleskøn eller at ved intetkøn (for eksempel i a prääster, præsten eller at hood, hovedet) og den anden er den baggrundsbetingede dentalartikel de ved fælleskøn eller det ved intetkøn (for eksempel di ual maan, den gamle mand eller det ual dör, den gamle dør). Den dentalløse artikel a ligner det jyske æ.

Substantivets flertalform bliver ved maskuline substantiver dannet som på dansk med -er (for eksempel aapel, aapler, æble, æbler) og ved feminine eller enkelte maskuline substantiver som på tysk med -en (for eksempel büür, büüren, bonde, bønder). En anden flertalsform er som på engelsk -s (for eksempel naiber, naibers, nabo, naboer).

Det amrumfrisiske verbum har to forskellige infinitiver. Infinitiv I slutter på -i. Ved Infinitiv II bruges som i oldengelsk efter infinitivmærket tu en lang form med -n eller -en (for eksempel swaari, at svare eller am tu swaarin, for at svare). Præsens bliver dannet på samme måde som infinitiv I (eksempel ik swaari, dü swaarest, hi swaaret, wi swaari, jeg/du/han/vi svarer).

De personlige stedord er ik, mi i 1. person, dü, di i 2. person og hi, ham i 3. person maskulinum. De påpegende stedord dihir, jühir, dethir (den her, det her) i singularis eller dönhir (de her) i pluralis blev dannet efter dansk mønster.

Öömrang har det rullende r.

Talord[redigér | redigér wikikode]

De vigtigste talord på öömrang og dansk er:

Kardinaltal Öömrang Dansk
1 ään eller ian en eller et
2 tau to
3 trii tre
4 sjauer fire
5 fiiw fem
6 sääks seks
7 sööwen syv
8 aacht otte
9 njügen ni
10 tjiin ti
11 elwen elleve
12 twaalew tolv
13 trataanj tretten
20 twunteg tyve
21 ianantwunteg enogtyve
30 dörteg tredive
50 föfteg halvtreds
80 tachenteg firs
100 hunert hundred
1000 düüsen et tusind

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]