Amrum
Amrum (nordfrisisk Oomram) er den mindste af de nordfrisiske øer i delstaten Slesvig-Holsten. Den halvmåneformede ø er cirka 11 kilometer lang fra nord til syd og har et areal på 20 km². Øen har cirka 2300 indbyggere. Naboøer er Sild i nord og Før i øst. Ved lavvande kan spadseres mellem Amrum og Før (det bør kun gøres i selskab med stedkendte). Syd for øen ligger de slesvigske halligerne.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Geografi
Amrum er med cirka 200 hektar skov den eneste nordfrisiske ø med større skovområder. På vestkysten ligger den 15 km lange og op til 1,5 km brede sandbanke Knipsand (tysk Kniepsand). Øens klitlandskab med op til 30 m høje klitter strækker sig fra syd mod nord og ender i den såkaldte Amrum Odde. Den med 32 meter højeste klit på øen er klitten a Siatler i den nordlige del.
Landsbyerne ligger på østsiden af øen. Her findes også en smal stribe marsk. Den moderne hovedby, Vitdyn (tysk Wittdün), hvor også færgelejet befinder sig, ligger på Amrums sydspids. Forbindelserne til fastlandet går via Vyk på Før til Dagebøl.
Byer på Amrum:
- Nebel (Nebel / Neebel)
- Nordtorp (Norddorf / Noorsaarep)
- Sydtorp (Süddorf / Sössaarep)
- Stenodde (Steenodde / Stianood)
- Vitdyn (Wittdün / Witjdün)
[redigér] Historie
Øen var indtil 1864 en kongerigsk enklave og hørte under Ribe Stift. Efter krigen i 1864 blev Amrum tysk. Beboerne har traditionelt levet af søfart. I 1600- og 1700-tallet var handelsskibsfart og hvalfangst øens dominerende erhverv. Også bjærgeløn for hævning af sunkne skibe udgjorde en ikke ubetydelig del af indkomsten. I 1800-tallet udvandrede mange amringer til Amerika. Især efter 1864 udvandrede mange unge amringer for at undgå den preussiske militærpligt.
I 1890 byggedes det første hotel i Vitdyn. På samme tid oprettede pietisterne (som værn mod et kommercielt badeliv) et kristent sanatorium i Nordtorp. I dag lever hele øen af turismen. I 2008 blev der registreret 1,3 mio. overnatninger [1].
Forhistoriske gravhøje som Esenhugh ved landsbyen Stenodde vidner om, at øen har været beboet siden yngre stenalder. Nogle forskere mener at genfinde navnet Amrum i den germanske folkestamme ambronerne, som sammen med kimbrerne og teutonerne i det 2. århundrede før vor tidsregning rystede Rom. Ambronerne hævdede selv at være blevet drevet væk fra deres hjemstavn af voldsomme oversvømmelser. Nuværende øboer er nordfrisere, som bosatte sig omkring 800 på øen. Ved siden af friserne boede også skandinaver på øen. Således udviste de nu tilsandede stenkredse i Skalnasdalen ved de forhenværende landsbyer Kulpum og Mærum påfaldende overensstemmelser med dem på Lindholm Høje. Selvom jyderne senere blev etnisk assimileret af friserne, efterlod de mange spor i nordfrisernes sted- og personnavne samt i ordforråd [2].
Øens nordfrisiske dialekt Öömrang tales endnu af hver tredje på øen.
[redigér] Kultur og serværdigheder
På kirkegården ved Sankt Clemens Kirken i Nebel findes omtrent 90 talende gravsten, hvor hele levnedsløb for især søfarende amringer bliver gengivet i billede og tekst. Her findes også gravstenen for amringeren Hark Olufs, som i 1700-tallet blev kidnappet af muslimske sørøvere. Stenen er prydet med en krone, sværd, bue og kogger, fordi Hark Olufs i fangenskabet blev en stor mand.
Amrum er også kendt for sine nordfrisiske folkedragter. Øens kvindedragt består af en mørk kjole med forklæder, en mørk kyse og kostbart sølvbrystsmykke. Dragten bruges den dag i dag ved festlige lejligheder, for eksempel ved konfirmationen.
I et gammelt kaptajnshus i Nebel er der indrettet et lokalhistorisk museum (Öömrang Hüs). Desuden bliver der vist lokalhistoriske og naturhistoriske udstillinger i den gamle svømmehal ved stranden i Norddorf (Marimus).
Amrums fyrtårn er med sine 64 m det højeste på Tysklands vestkyst. Fyrtårnet startede driften i 1875 og er stadig i brug. Om sommeren er fyrtårnet åbent for gæster.
Der er også bevaret to traditionelle vindmøller. Den hollandske vindmølle fra 1771 i Nebel har siden 1964 huset Amrums hjemstavnsmuseum.
Årlige traditioner er blandt andet biikebrænding (Biakin på amrurmfrisisk) i februar og rummelpot (Hulken) nytårsaften. Ved Hulken hilses med Seegent nei juar! (Velsignet nytår).
[redigér] Eksterne henvisninger
Wikimedia Commons har flere filer relateret til Amrum
- Oomram Ferian
- Amrum Turistforeningen (Tysk) og (Dansk)
- Grænseforeningen om Amrum (Dansk)
[redigér] Referencer
- ↑ Georg Quedens: Amrum 2008. Jahreschronik einer Insel. Amrum, ISBN 978-3-924422-85-1, side 28
- ↑ Ord & Sag 12. Udgivet af Institut for Jysk Sprog- og Kulturforskning på Aarhus Universitet, 1992
