36 Boys

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Broom icon.svg Denne artikel behøver tilrettelse af sproget.
Sproget i denne artikel er af lav kvalitet på grund af stavefejl, grammatikfejl, uklare formuleringer eller sin uencycklopædiske stil.
Du kan hjælpe Wikipedia ved at forbedre teksten.
36 Boys
36 Boys' logo
Sted: Berlin-Kreuzberg, Tyskland
Aktive år: 1987-1994
Territorium: Tyskland/England
Etniske grupper: mest Tysk-tyrkere
Medlemmer: 300-400
Kriminelle aktiviteter: Narkotikahandel, røveri, afpresning, brandstiftelse, indbrud, happy slapping og vandalisme
Allierede: Autonome
Rivaler: Black Panthers, nazister, skinheads, Warriors

36 Boys var en bande, som primært bestod af tyrkiske indvandrere fra Berlin-Kreuzberg.

Banden var aktiv fra slutningen af 1980'erne og frem til midten af 1990'erne. Udover, tyrkere var der også andre nationaliter, i den 300–400 medlemmers store bande.[1] Banden havde sit virke, fra området omkring Kottbusser Tor, til boligområderne mellem Naunynstraße og Waldemarstraße, samt over til Görlitzer Bahnhof. Bandens, grafitti fordelte sig over hele Berlin. I Kreuzberg, begyndte de at udvide bandens territorium.[2] Banden, tog navn efter det tidligere, berlin-baserede postvæsen Südost 36 eller SO 36.[3] Ideen, til bandens navn kom fra Attila Murat Aydın, grundlæggeren af Berlin-rapscenen, som blev myrdet af en pensionist i 2003.[4]

36 Boys, var allierede med "36 Juniors", som var kendt for at være mere voldelige.[4] I begyndelsen af 1990s, var banden mod Nazister og Skinheads i Jungfernheide-parken.[5] Andre rivaliserende bander var Warriors, fra Schlesisches Tor og Black Panthers fra Wedding. Under maj-urolighederne i Kreuzberg, sluttede banden, sig til de autonome, men alliancen var kortvarig på grund af bandens manglende politisk orientering.

I 2007 ansatte Berlins senat, tidligere medlemmer, af 36 Boys kendt som Kiezläufer (dansk: nabovandrere) i Kreuzberg, for at hjælpe med at forebygge ungdomskriminalitet. Området omkring Naunynstraße, bandens tilholdsted, blev dengang, erklæret for et no-go område af senatet.[6]

Efter opløsningen af banden, gik de tidligere bandemedlemmer hver til sit. Nogle forblev i de kriminelle miljøer, mens andre som for eksempel kokken Tim Raue – som blev kåret af Gault Millau – endte med en legal karriere. Nogle blev socialarbejdere i lokale boligprojekter og ungdomscentre. Det tidligere medlem, Sinan Tosun har åbnet en butik nær Kottbusser Tor, hvor han sælger tøj med 36 Boys-logoer.[1] Hans bror, den professionelle bokser Muzaffer Tosun, var også medlem af 36 Boys, ligesom rapperen Killa Hakan[7] og skuespilleren/filminstruktøren, Neco Çelik.

I tyske medier, er banden skildret som en prototypisk indvandrerbande.[8]

Højhuse i Kottbusser Tor, Berlin-Kreuzberg, som tidligere var tilholdsted for 36 Boys

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. 1,0 1,1 Silja Ukena, "Du kannst dein Leben ändern", Der Spiegel, 20/2009, side. 162 (Tysk)
  2. Georg-Eckert-Institut für internationale Schulbuchforschung, "Scribo ergo sum: Graffiti" (Tysk)
  3. Joachim Fahrun, "Kein Respekt mehr vor dem Leben", Berliner Morgenpost, 13. september, 2007 (Tysk)
  4. 4,0 4,1 Plutonia Plarre, "Ich habe den Asphalt studiert", Die Tageszeitung, 1. december, 2006 (Tysk)
  5. "Jeder Deutsche ein Nazi", Spiegel-Serie über Jugend und Gewalt in der Bundesrepublik (II): Ausländer-Streetgangs, Der Spiegel, 47/1990, side. 157 (Tysk)
  6. Markus Deggerich, "Drei Engel für Kreuzberg", Der Spiegel 38/2007, side. 58 (Tysk)
  7. "Ich muß blöd gewesen sein", interview with Harkan Durmus, Der Spiegel 16/1997, side. 88 (Tysk)
  8. Torsten Thissen, "Akute Bedrohungslage", Die Welt, 5. juli, 2007 (Tysk)
  • Hakan Durmuş, Kruezberg City Mekanım, Kruezberg, Berlin 2010, (Tysk)
  • Muci Tosun, Kreuzberg Masalı, Kruezberg, Berlin 2009, ISBN 3-88022-044-1 (Tysk)
  • Murat Güngör og Hannes Loh: Fear of a Kanak planet: HipHop zwischen Weltmusik und Nazi-Rap, Hannibal, Planegg 2002, ISBN 3-85445-210-1 (side 200) (Tysk)
  • Klaus Farin og Eberhard Seidel-Pielen: Krieg in den Städten: Jugendgangs in Deutschland, Rotbuch, Berlin 1991, ISBN 3-88022-044-1 (Tysk)