36 Boys
 |
Denne artikel behøver tilrettelse af sproget. Sproget i denne artikel er af lav kvalitet på grund af stavefejl, grammatikfejl, uklare formuleringer eller sin uencycklopædiske stil. Du kan hjælpe Wikipedia ved at forbedre teksten. |
| 36 Boys | |
|---|---|
 |
|
| Sted: | Berlin-Kreuzberg, Tyskland |
| Aktive år: | 1987-1994 |
| Territorium: | Tyskland/England |
| Etniske grupper: | mest Tysk-tyrkere |
| Medlemmer: | 300-400 |
| Kriminelle aktiviteter: | Narkotikahandel, røveri, afpresning, brandstiftelse, indbrud, happy slapping og vandalisme |
| Allierede: | Autonome |
| Rivaler: | Black Panthers, nazister, skinheads, Warriors |
36 Boys var en bande, som primært bestod af tyrkiske indvandrere fra Berlin-Kreuzberg.
Banden var aktiv fra slutningen af 1980'erne og frem til midten af 1990'erne. Udover, tyrkere var der også andre nationaliter, i den 300–400 medlemmers store bande.[1] Banden havde sit virke, fra området omkring Kottbusser Tor, til boligområderne mellem Naunynstraße og Waldemarstraße, samt over til Görlitzer Bahnhof. Bandens, grafitti fordelte sig over hele Berlin. I Kreuzberg, begyndte de at udvide bandens territorium.[2] Banden, tog navn efter det tidligere, berlin-baserede postvæsen Südost 36 eller SO 36.[3] Ideen, til bandens navn kom fra Attila Murat Aydın, grundlæggeren af Berlin-rapscenen, som blev myrdet af en pensionist i 2003.[4]
36 Boys, var allierede med "36 Juniors", som var kendt for at være mere voldelige.[4] I begyndelsen af 1990s, var banden mod Nazister og Skinheads i Jungfernheide-parken.[5] Andre rivaliserende bander var Warriors, fra Schlesisches Tor og Black Panthers fra Wedding. Under maj-urolighederne i Kreuzberg, sluttede banden, sig til de autonome, men alliancen var kortvarig på grund af bandens manglende politisk orientering.
I 2007 ansatte Berlins senat, tidligere medlemmer, af 36 Boys kendt som Kiezläufer (dansk: nabovandrere) i Kreuzberg, for at hjælpe med at forebygge ungdomskriminalitet. Området omkring Naunynstraße, bandens tilholdsted, blev dengang, erklæret for et no-go område af senatet.[6]
Efter opløsningen af banden, gik de tidligere bandemedlemmer hver til sit. Nogle forblev i de kriminelle miljøer, mens andre som for eksempel kokken Tim Raue – som blev kåret af Gault Millau – endte med en legal karriere. Nogle blev socialarbejdere i lokale boligprojekter og ungdomscentre. Det tidligere medlem, Sinan Tosun har åbnet en butik nær Kottbusser Tor, hvor han sælger tøj med 36 Boys-logoer.[1] Hans bror, den professionelle bokser Muzaffer Tosun, var også medlem af 36 Boys, ligesom rapperen Killa Hakan[7] og skuespilleren/filminstruktøren, Neco Çelik.
I tyske medier, er banden skildret som en prototypisk indvandrerbande.[8]
Kilder [redigér]
- ↑ 1,0 1,1 Silja Ukena, "Du kannst dein Leben ändern", Der Spiegel, 20/2009, side. 162 (Tysk)
- ↑ Georg-Eckert-Institut für internationale Schulbuchforschung, "Scribo ergo sum: Graffiti" (Tysk)
- ↑ Joachim Fahrun, "Kein Respekt mehr vor dem Leben", Berliner Morgenpost, 13. september, 2007 (Tysk)
- ↑ 4,0 4,1 Plutonia Plarre, "Ich habe den Asphalt studiert", Die Tageszeitung, 1. december, 2006 (Tysk)
- ↑ "Jeder Deutsche ein Nazi", Spiegel-Serie über Jugend und Gewalt in der Bundesrepublik (II): Ausländer-Streetgangs, Der Spiegel, 47/1990, side. 157 (Tysk)
- ↑ Markus Deggerich, "Drei Engel für Kreuzberg", Der Spiegel 38/2007, side. 58 (Tysk)
- ↑ "Ich muß blöd gewesen sein", interview with Harkan Durmus, Der Spiegel 16/1997, side. 88 (Tysk)
- ↑ Torsten Thissen, "Akute Bedrohungslage", Die Welt, 5. juli, 2007 (Tysk)
- Hakan Durmuş, Kruezberg City Mekanım, Kruezberg, Berlin 2010, ISBN 9-12312-043-5 (Tysk)
- Muci Tosun, Kreuzberg Masalı, Kruezberg, Berlin 2009, ISBN 3-88022-044-1 (Tysk)
- Murat Güngör og Hannes Loh: Fear of a Kanak planet: HipHop zwischen Weltmusik und Nazi-Rap, Hannibal, Planegg 2002, ISBN 3-85445-210-1 (side 200) (Tysk)
- Klaus Farin og Eberhard Seidel-Pielen: Krieg in den Städten: Jugendgangs in Deutschland, Rotbuch, Berlin 1991, ISBN 3-88022-044-1 (Tysk)
Wikimedia Commons har flere filer relateret til 36 Boys
