Graffiti

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Grafitti i Aalborg
Grafitti i Bruxelles

Graffiti er en kunstform og subkultur udført med spraymaling på store flader som vægge og mure. Dog vælger nogle graffitimalere at male deres "pieces" (malerier) og "tags" (personlige underskrift) i det offentlige rum, hvor det er ulovligt, og har betydlige omkostninger for både samfundet og miljøet at der til stadighed skal ryddes op efter ulovlig graffiti hærværk.

Ordet Graffiti (graffito) stammer fra Italien og betyder en særlig teknik til dekoration af mure. Graffiti er langt fra noget moderne fænomen; det er kendt før Kristi Fødsel. Dog på en noget mere primitiv facon som politiske slagord malet med med pensler, i modsætning til i dag, hvor man oftest bruger spraymaling. Graffiti er i dag slagord, kunstværker, billeder og lignende malet af anonyme på mure, S-tog osv.

TAKI 183 er en af skaberne af den nye form for graffiti. I slutningen af 1960'erne og tidligt i 1970'erne var hans malerier "TAKI 183" og tags i New York i det offentlige rum, så flest muligt kunne se dem. Han blev berømt i undergrunden og i de højere kredse, fordi ingen kunne undgå at se hans graffiti. TAKI 183 var græsk og hed Demetrios. "TAKI" var en forkortelse af Demetraki eller Demetrios og 183 kom af, at han boede på 183rd Street i Washington Heights på Manhattan.

Graffiti i Danmark[redigér | redigér wikikode]

Graffitien kom til Danmark i midten af 1980'erne, hvor den sammen med rap, DJ'ing, beatboxing og breakdance var en af de fem elementer af hip-hop kulturen. Specielt i Københavns gader er MOA (graffiti-crew, fork. for Monsters Of Art) og HuskMitNavn (street-art-kunstner) navne, man tit ser. Den danske MOA-gruppe laver også tags mange steder i hele Danmark og tilmed udlandet. Ofte skelnes der dels mellem den traditionelle graffiti, som en del af hip hop kulturen og dels street art/gadekunst, hvor kunstneren bruger mange andre teknikker end spraymaling.

Graffiti og kriminalitet[redigér | redigér wikikode]

Den ulovlige del af graffitien er både elsket og hadet, og de fleste lande har lovgivning inden for området, og strafferammerne i Danmark er bøde, erstatning og i værste tilfælde fængselsstraf, alt efter størrelsen af hærværket. Sammenhængen mellem graffiti og kriminalitet har været drøftet flere gange og blandt andet har Søren Pind hævdet, at der er sammenhæng. Dog ses graffitiens kunstnere også som udelukkende lovlydige borgere, der maler på plader eller vægge der er opsat til formålet. Nogle af disse dyrker den lovlige side af graffiti så meget at de lader sig hyre til projekter som "abstrakte kunstere/malere"

En hollandsk forsker Kess Keizer fra Groningen Universitet har på baggrund af en undersøgelse konkluderet, at der er væsentlig mere kriminalitet i områder med graffiti, end i områder uden. Undersøgelsen bestod i at klistre reklamer på cykler og fjerne skraldespandene. 33 % smed reklamerne på jorden når det var pænt og rent, mens 69 % smed reklamerne på jorden, når der var graffiti på væggene. Et andet forsøg med at lade en kuvert med penge stikke ud fra en postkasse viste, at 13 % stjal pengene, når postkassen var ren, mens 27 % stjal, når postkassen var beskidt.

Bernard Harcourt professor i kriminologiChicago Universitet mente dog ikke, at undersøgelserne var seriøse og udtalte, at de kun interesserede sig i alvorligere ting som vold.[1]

Graffiti og tags i en baggård i Mejlgade i Aarhus
[[Billede:{{{billede}}}|{{{bredde}}}|:Image:Graffiti_i_baggård_i_århus_2c.jpg]]
Graffiti og tags i en baggård i Mejlgade i Aarhus


Se også[redigér | redigér wikikode]

Wikipedia-logo.png Søsterprojekter med yderligere information:

Fodnoter[redigér | redigér wikikode]

  1. Gratisavisen 24timer, den 24. november 2008, side 16, "Grafitti leder til kriminalitet", (refereret fra Los Angeles Times).