Abdus Salaam Madsen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Abdel Salam Madsen)
Gå til: navigation, søg

Overlærer Abdus Salam Madsen (28. november 1928 i Jerne25. juni 2007 i Højby) har været muslim i over et halvt århundrede og hans bidrag til den danske forståelse af landets næststørste religion i dag, har været et væsentligt bidrag. Hans muslimske navn ses også skrevet Abdel Salam Madsen og Abd al-Salam Madsen.

Med udgivelsen af Koranen på dansk i 1967 inviterede han den danske befolkning inden for Islam, hvor læseren fik mulighed for at orientere sig om indholdet af muslimernes hellige bog. Han mente selv, at han var nød til at oversætte Koranen, hvis hans medborgere skulle have mulighed for at forstå lidt af den og på denne baggrund føre en frugtbar dialog. Det var den eneste danske udgave af koranen i 39 år, indtil Ellen Wulffs oversættelse udkom i 2006.

Madsen var en personlighed med stærke holdninger, som ikke alene henvendte sig til andre end muslimer, men tværtimod, hans tale var ofte rettet mod herboende muslimer. Efter hans opfattelse skulle den enkelte muslim gøre op med sig selv, hvorledes islam bør repræsenteres i et ikke-islamisk samfund. Indvandringen har efter Madsens holdning været en forhindring for den sunde udbredelse af Islam, idet han foretrak at få den udbredt blandt danskere og tilpasset i en dansk kontekst førend dens kraftige tilvækst i takt med den muslimske indvandring. På denne måde ville budskabet muligvis have sejret og overvundet dagens konfrontation.

Med sit grundlæggende bidrag til Islam på dansk var det Madsens opfattelse, at når muslimer og ikke-muslimer har haft lejlighed til at snakke sammen på et oplyst grundlag, ville de opdage, at der ikke er så langt mellem det de mener og tror på. Han håbede for den danske islamdebat, at den ville blive mere nuanceret og rolig, således at der var tid til alvorlig studier og samtaler om religion i Danmark.

Madsen var medlem af Islams Ahmadiyya Bevægelse.


[redigér] Fakta

  • Født i 1928 ud af en præsteslægt i Jerne, Jylland
  • Studerede teologi på Københavns Universitet, men mod slutningen af studiet i 1953 blev han tiltrukket af Islam og dens lære, hvorfor han ikke færdiggjorde sit studium. Læste herefter arabisk på universitetet
  • Konverterede til Islam i januar 1956, som en af de første etniske danske og sidenhen aktiv med udbredelsen af kendskabet til Islams lære i Danmark. Konverterede til Islams Ahmadiyya bevægelse den 15. februar 1968.
  • Foretog den første oversættelse af Koranen på dansk med noter, som udkom på Borgens Forlag i 1967. Senest udkom 5. udgave i 2006 på Borgens Forlag.
  • Fik i 1967 et personligt takkebrev for oversættelse af Koranen fra bl.a. daværende Kong Faisal af Saudi Arabien for sin indsats
  • Aktiv muslim og interesseret i at udbrede kendskabet til Islam til omverdenen, herunder bl.a. meget aktiv i bestræbelserne på at bygge Nordens første Moské. Dette ønske blev en realitet i 1967, hvor Danmarks første - og til dato eneste - kuppelformede Moské blev opført i Hvidovre, Nusrat Djahan Moskéen.
  • Endvidere haft et aktivt forfatterskab med bl.a. Koranen arabisk-dansk (Borgens Forlag, 2006), Ahmadiyyah - en islamisk reformbevægelse (Rhodos, 1975) og herudover oversat flere bøger fra arabisk til dansk f.eks. Mirza Ghulam Ahmad: Introduktion til islam (Gyldendal, 1973)
  • Det sidste offentlige indlæg fandt sted i et interview på P1 den 2. oktober 2005
Personlige værktøjer
Navnerum

Varianter
Handlinger
Navigation
Deltagelse
Værktøjer
Organisation
Udskriv/eksportér