Islam

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Religion

Abrahamitiske religioner

jødedom - islam

kristendom Denne artikel er del af serien Islam

Religiøse dogmer

Trosbekendelsen Bøn · Faste · Halal · Haram Pilgrimsrejsen til Mekka · Velgørenhed

Centrale personer

Muhammed · Ali · Abu Bakr Muhammeds følgesvende Ahl Al-Bayt · Imamer Islams profeter · Mahdi

Skrifter og love

Koran · Hadith · Sira Fiqh · Sharia

Retninger

Sunni · Shi'a · Sufisme Religiøse retninger inden for islam

Sociopolitiske aspekter

Byer · Arkitektur Kunst · Kalender Islamiske religiøse ledere Imamat · Kalifat Islam og kvinder Politisk islam · Jihad

Se også

Islamiske begreber Islams historie Kritik af islam Indeks over artikler der handler om islam

Islam (al-'islām arabisk: الإسلام) er en monoteistisk, abrahamitisk religion. Ordet islam betyder "underkastelse", mens ordet muslim, som betegmer en tilhænger af islam, betyder en "der underkaster sig" [Guds vilje].^[1] Der er mellem 1 og 1,8 mia. muslimer, som udgør den næststørste religion i verden, efter kristendommen.^[2]

Islams hellige bog er Koranen - det Sidste Testamente^[3] - som ifølge den muslimske tro er Guds ord, der blev åbenbaret til Muhammed, en arabisk religiøs og politisk leder, igennem ærkeenglen Gabriel. Derved er Muhammed Guds sidste profet, og Koranen og Sunnahen (Muhammeds sædvane) betragtes som islams fundamentale kilder.^[4] Muhammed anses ikke som grundlægger af en ny religion, men derimod som den, der har genindført den tro, som stammer fra Abraham, Moses, Jesus og andre profeter.

Ifølge islamisk tradition (hadith) fordrejede jøder og kristne de åbenbaringer, som disse profeter modtog fra Gud, ved enten at forandre teksten, introducere en falsk fortolkning eller begge dele.^[5]

Størstedelen af verdens muslimer tilhører en af de to hovedretninger i islam, sunni eller shia.^[6] Skismaet mellem disse to retninger udviklede sig sent i det 7. århundrede efter uoverensstemmelser om det muslimske fællesskabs religiøse og politiske ledelse. Omtrent 85 % af muslimerne er sunni-muslimer og 15 % er shia-muslimer. Islam er den dominerende religion i Mellemøsten og dele i Afrika og Asien. Store fællesskaber findes også i Kina, på Balkanhalvøen, i Østeuropa og i Rusland. Der er desuden store muslimske immigrantfællesskaber i andre dele af verden som Vesteuropa. I Danmark bor der ca. 200.000 muslimer.^[7][8] Kun 20% af muslimerne lever i arabiske lande.^[9]

Indholdsfortegnelse 1 Etymologi 2 Underkastelse 3 Skoleretninger 3.1 Lovskoler 3.1.1 Sunni 3.1.2 Shia 3.1.3 Sufisme 3.2 Teologiske skoler 4 Islamisk lære 5 Grundlæggende doktrin 5.1 Sunni doktrin 5.1.1 De fem søjler 5.1.2 De seks trosartikler 5.2 Shia doktrin 5.2.1 Religionens principper 5.2.2 Religionens grene 6 Skrifter 6.1 Koranen 6.2 Traditionerne 7 Rituelle praksis 8 Etik 9 Leveregler og gudstilbedelse 9.1 Tidebønner 9.2 Fredagsbønnen 9.3 Sharia og Fiqh 9.4 Renlighed 9.5 Spiseregler 9.6 Moskéer 9.7 Helligdage 10 Religiøs arkitektur 10.1 Højtider 11 Hellige personer 11.1 Profeten Muhammed 12 Fællesskab 12.1 Demografi 13 Hellige genstande 14 Familie- og menneskesyn i islam 14.1 Manden er familiens imam 14.2 "Mandens rolle er mere udadvendt" 14.3 Bigami - mænd 14.4 Bigami - kvinder 14.5 Kønsroller 15 Andre overbevisninger 16 Intern debat 17 Se også 18 Fodnoter 19 Eksterne henvisninger

[redigér] Etymologi

Roden til ordet islam udledes fra rodbogtaverne på arabisk s-l-m (Sīn-Lām-Mīm [س-ل-م]). Et arabisk morfem hvis basale betydning er 'tryghed/fred'. En afledning af denne rod er aslama, som betyder at 'overgive sig/underkaste sig'. Islam er et verbalsubstantiv udledt af verbet aslama og betyder bogstaveligt 'overgivelse/underkastelse'. I dette sammenhæng menes der overgivelse og underkastelse til Gud.

Roden til ordet muslim ligger i samme rodbogstaver som ordet islam og er et verbalsubstantivet af verbet salima, som har en mere specifik betydning, 'at underkaste sig'. Ordet muslim betyder bogstaveligt 'en som underkaster sig'.

Andre arabiske ord udledt fra rodbogstaverne س-ل-م:

• Salām, betyder 'fred', som også er en del af en venlig hilseform, As-Salāmu alaykum (Fred være med dig).
• As-Salām betyder 'Freden' og er et af Guds 99 navne som er nævnt i koranen.
• Salāmah, som betyder tryghed, som ved afsked bruges til at sige 'farvel', med ma' as-salāmah ([gå] i tryghed).

[redigér] Underkastelse

Islam praktiserer ikke dåb som kristendommen gør det, idet islam anser alle mennesker som værende født muslimer, og således behøves ikke en særlig optagelsesceremoni. Af samme grund siger man om medlemmer af andre religioner (der bliver muslimer), ikke at de konverterer, men at de "reverterer" – nemlig tilbage til den islam, som de blev født i.

Hvis man ikke er vokset op som muslim, kan man revertere til islam ved at fremsige trosbekendelse (shahada) på arabisk.^[10]

Denne falder i to led og lyder:

"Jeg bevidner, at der ingen gud er foruden Allah" (ašhadu 'an lā 'ilāha 'illā llāhu [أشهد أن لا إله إلا الله]) og

"Og jeg bekender, at Muhammed er Allahs profet") (wa 'ašhadu 'anna Muhammadan rasūlu llāhi [وأشهد أنّ محمّد رسول الله]).

Undertiden udelades indledelsesleddene, og man ytrer blot:

"der er ingen gud foruden Allah, og Muhammed er Allahs profet" (lā 'ilāha 'illā llāhu wa muhammadun rasūlu llāhi [لا إله إلا الله ومحمّد رسول الله]).

[redigér] Skoleretninger

Inden for islam findes forskellige skoleretninger med hver deres sæt af teologiske idelogi (ilm al-kalam) og retsvidenskab (ilm al-'akhlaq). Primært når man opdeler muslimer i forskellige grene taler man om lovskolerne.

[redigér] Lovskoler

De to største af grene inden for islam er sunni og shia islam. En anden afgrening er sufismen, som er en mere mystisk gren af islam, idet de fokuserer mere på den åndelige fordybelse.

[redigér] Sunni

Den største afgrening af muslimer er sunni muslimer. Navnet sunni kommer fra ordet sunnah (sædvane); her refereres der til "profeten Muhammeds sædvane". Indenfor sunni islam findes der mange forskellige skoleretninger (madhhaber), hvoraf de fire største er:

1. Hanafi stiftet af Abu Hanifa,
2. Hanbali stiftet af Ahmad ibn Hanbal,
3. Maliki stiftet af Malik ibn Anas og
4. Shafi'i stiftet af Muhammad ibn Idris ash-Shafi`i.

Alle fire sunni skoleretninger anerkender de andres legitimitet og de ligeledes legitimiteten af de to shia skoleretninger (mainstream tolver shiisme og zaidi),^[11] og således kan en sunni muslim frit vælge, hvilken madhab han (eller hun) vil følge.

[redigér] Shia

Shiamuslimer udgør den næststørste gren inden for islam. Navnet shia kommer fra udtrykket shiat ‘Ali (Alis parti). Denne betegnelse anvendes til shiamuslimer idet de anser Ali (svigersøn og fætter til profeten Muhammed) for at være den retmæssige efterfølger af profeten Muhammed. Inden for shia islam findes der også vidt forskellige skoleretninger, hvoraf kun 'tolver shiisme' er mainstream og anerkendte. Shiamuslimer betegnes også som dem der 'følger er imamer [religiøs leder]' (Imamiyyah).

1. Tolver (Ithnā ashariyyah [اثنا عشرية]) også kendt som Jafari skoleretningen) stiftet af Jafar ibn Muhammad.
2. Syver eller Ismaili (al-Ismāʿīliyyūn [الإسماعيليون]) stiftet af Ismail ibn Jafar.
3. Femmer^[12] eller Zaidi stifet af Zayd ibn Alī.

[redigér] Sufisme

Sufisme er en fællesbetegnelse for islams mysticisme og bruges om både sunni og shia muslimske grupper. Et flertal af sunni muslimer regner sufisme (tassawuf) – som en integreret del af sunni islam. Nogle af de mest kendte sufi-broderskaber er:

1. Qadiri
2. Naqshbandi
3. Suhrawardi
4. Shadhili
5. Chishti
6. Rifa‘i.

En sufi-lærd kan ofte have tilknytning til flere broderskaber.

Sufier lægger generelt større vægt på det indre, spirituelle aspekt ved religionen end på formel efterfølgelse af religiøse regler. Sufier mener, at det er nødvendigt at kontrollere sit eget ego og give slip på selvpålagte mentale begrænsninger, før man virkelig kan acceptere at underkaste sig Allah. Forskellige meditationsteknikker og ritualer, som har som mål at overgive krop og sjæl til guds vilje, at blive et med Allah, er et vigtigt element i mange sufigrupper.

[redigér] Teologiske skoler

De mest kendte teologiske skoleretninger er:

• Ash'arih
• Mu'tazilah
• Imamiyyah

[redigér] Islamisk lære

Læren omkring islam er en bred vifte af forskellige emner, da islam anses som en komplet levestil frem for et sæt af religiøse regler. En opdeling set i forholdet mellem 'islamisk lære' og 'mennesket' er:

1. Doktriner (aqa'id): består af emner som Enhed af Gud, Guddommelige Attributter, troen på profeter, troen på imamer, troen på Dommedagen osv. Dette emne behandler ting der er relateret til mennesket begrundelse og intellekt.

1. Morale (akhlaq): består af emner som relater til læren af den spirituelle og moralske karakter af et menneske, eksempelvis: frygt for Gud (taqwa), retfærdighed, loyalitet, mod, ærbarhed, visdom, tålmodighed, sandfærdighed, pålidelighed osv. Dette emne behandler behandler ting som relatere til menneskelige kvaliteter.

1. Lovgivning (ahkam): her diskuteres emner som vedrøre praktisering og den korrekte måde at udføre en given handling på, eksempelvis: bønnen, fasten, pilgrimsrejsen, bestræbelse/kamp, påbyde det rette og forbyde det onde, handel, ægteskab, opdeling af arv osv. Dette emne behandler ting som relatere til menneskelig handlinger og praksis.

Viden som omhandler første punkt betegnes som teologi (ilm al-kalam),^[13] studiet af det andet punkt er etik (ilm al-'akhlaq) og studiet af det sidste punkt er retsvidenskab (ilm al-fiqh).

[redigér] Grundlæggende doktrin

Iblandt de muslimske skoleretninger, er der en vis forskel i de grundlæggende doktrin, dog er der konsensus om de mest centrale aspekter af religionen: troen på Gud, Hans åbenbaringer, Hans engle og Dommedagen.

[redigér] Sunni doktrin

Indenfor sunni islam udgør de grundlæggende doktrin primært af ritualer. Disse betegnes oftest som 'søjler af religionen' eller 'de fem søjler' (arabisk: أركان الإسلام).

[redigér] De fem søjler

1. Troserklæringen (shahadah)
2. Bønnen (salah)
3. Almissen (zakat)
4. Fasten (sawm)
5. Pilgrimsrejsen (hadj)

Ydermere hviler sunni muslimer sig op af de seks trosartikler, som er velbeskrevet i anerkendte sunni traditions (hadith) samlinger:^[14]

[redigér] De seks trosartikler

1. Enhed [af Gud] (tawhid)
2. Englene (mala'ika)
3. De hellige skrifter (kutub)
4. Profeterne (nabi)
5. Dommedagen (qiyâmah)
6. Skæbne (qadr)

[redigér] Shia doktrin

Shia muslimer opdeler yderligere de grundlæggende doktrin i de teologiske og praktiske aspekter, hvor 'religionenes principper' behandler de teologiske aspekt af religionen, behandler 'religionens grene' de mere praktiske aspekter.

[redigér] Religionens principper

Religionens principper (usul al-din) består af fem centrale teologiske aspekter af religionen:

1. Enhed [af Gud] (tawhid)
2. Retfærdigheden [af Gud] ('adl)
3. Profeti (nubuwwa)
4. Imamheden (imamah)
5. Dommedagen (ma'ad).^[15]

[redigér] Religionens grene

Religionens grene (furu al-din): består af ti praktiske aspekter af religionen:

1. Bønnen (salah)
2. Fasten (sawn)
3. Pilgrimsrejsen (hadj)
4. Almissen (zakat)
5. En-femtedel (khums)
6. Bestræbelse/kamp (jihad)
7. Påbyde det rette (amr bil Maruf)
8. Forbyde det forkerte (nahy an al-Munkar)
9. Kærlighed til Husets Folk og deres følger (tawalla)
10. Adskille sig fra fjender af Husets Folk (tabarra)

[redigér] Skrifter

De primære kilder for alle rituelle og religiøse praksis indenfor islam, stammer fra koranen og traditionerne (hadith). Udover koranen selv, snakker koranen om fire åbenbaret bøger:

	Vi lod Jesus, Marias søn, følge i deres spor for at bekræfte Toraen, som forelå før ham. Vi gav ham Evangeliet med retledning og lys til bekræftelse af Toraen, som forelå før det, som en retledning og formaning til de gudfrygtige.
Koranen 5:46

1. Abrahams skrifter^[16]
2. Davids salmer^[17]
3. Toraen af Moses^[18] og
4. Evangeliet af Jesus^[19]

En muslims skal tro på alle åbenbaret skrifter. Muslimer mener at indholdet af toraen og biblen er blevet ændret af mennesket, efter det åbenbaret; således kan der ikke hviles op ad disse bøger som retledning til mennesket og kilde til religiøs praksis.

[redigér] Koranen

Koranen anses for at være Guds ord, åbenbaret gennem profeten Muhammed. Både shia og sunni muslimer acceptere at der ikke har været nogle ændring, tilføjelser eller rettelser i teksten. Således anses koranen som vi besidder i dag for at være den samme (ordret) som blev åbenbaret profeten Muhammad for ca. 1400 år siden.

Ordet qur‘ân betyder recitation, og selvom koranen er en bog, refererer muslimer generelt til ordene og budskabet i et abstrakt form, og ikke som et fysisk eksemplar af en bog. Teksten i Koranen er ikke organiseret kronologisk, i henhold til hvornår profeten Muhammed fik åbenbaringerne.

Muslimer behandler fysiske eksemplarer af Koranen med stor respekt og skal udfører abdest (wudu) før de rører ordene.^[20] De fleste muslimer kan større eller mindre dele af koranen udenad, da bl.a. en muslim skal kunne recitere bestemte passager for at udføre den daglige obligatoriske bøn (salat) korrekt. Muslimer mener, at kun Koranen på arabisk er Allahs perfekte åbenbaring, fordi oversættelser altid er ufuldkomne på grund af udtryks-muligheden er aldrig den samme. Oversættelser halter oftest også på den rytme og poesi, som eksisterer i den originale arabiske tekst. Oversættelser bliver derfor kun anvendt til at give et skøn af indholdet - oftest sidestille man flere oversættelser for at få et endnu bedre skøn.

[redigér] Traditionerne

Eftersom profeten (og imamerne for shia muslimer) var ufejlbarlige og syndfrie,^[21] er deres ord og gerninger en guide for alle deres følgere. Disse traditioner (hadith) blev nedskrevet efter at profeterne eller imamerne have udtrykket noget verbalt eller fortaget en bestemt handling.

Enhver hadith består af en kæde af navene på beretter (isnad) efterfulgt af teksen (matn), eksempelvis:

isnad

Muhammad ibn Ishaq repporter på autoritet af Yazid ibn Ruman på autoritet af Urwa ibn al-Zubayr

matn

Ved slaget af Badr, drog Ali, fred være over ham, ud mod Tu'ayma ibn 'Adi ibn Nawfal og peget hans spyd mod ham og sagde: "Ved Gud, du vil aldrig modsætte os, om Gud, efter i dag."^[22]

Når man citere kendte hadith undlader man til tider helt eller delvis kæden af beretter.

[redigér] Rituelle praksis

Rituelle praksis gruppers i elementer, hvor hvert element kan have sub elementer. Et centralt aspekt af de rituelle praksis ('ibadat) er hensigten (niyyah) i sindet af den troende. Hensigten skal være ren, og rituellen skal ikke udføres for social status eller andre verdslige rigdomme men kun for kærlighed til Gud.

• Bønnen
• Fasten
• Almissen
• Valfarten

For shia muslimer er der yderligere

• En-femtedel
• Bestræbelse/kamp
• Påbyde det rette
• Forbyde det forkerte

[redigér] Etik

Islam lægger også meget vægt på en god karakter, god adfærd og betænksomhed i forhold til andre. For at understrege vigtigheden af at en muslim bør være opmærksom på sin nabos behov f.eks., sagde Muhammed 'Den som spiser sig mæt mens hans nabo er sulten, er ikke en sand troende' [Overleveret af Al-Hakim]. På samme måde, eksisterer et hav af overleveringer der fremhæver vigtigheden af en god karakter, gode mannerer, venlighed overfor andre og det at udvise nåde i forhold til Guds skabelse (mennesker såvel som dyr og selv insekter). En anden beretning lyder, 'Den der passer på og arbejder for en enke og for en fattig person, er som en kæmpende der kæmper for Allahs sag eller som en person der faster om dagen og beder hele natten' [Overleveret af Al-Bukhari]. En anden beretning lyder, 'Den som ikke er barmhjertig overfor andre, vil ikke blive behandlet barmhjertigt' [Overleveret af Al-Bukhari].

På samme måde som mange ting er tilladt eller opfordrede i islam, er mange andre forbudte. Blandt de forbudte hvad angår karakter og adfærd er især at lyve, at bedrage eller forråde andre, at bagtale eller at skade andre.

Det er et meget vigtigt aspekt af islam, at en sand muslim ikke er én der kun faster og beder, og som så samtidig er en løgner og taler dårligt til andre. Muhammed sagde i denne sammenhæng, 'Den der ikke opgiver falske udsagn, onde gerninger og det at tale grimt til andre; Allah har ikke brug for at han opgiver mad og drikke (dvs. faster)' [Overleveret af Al-Bukhari].

Det er også forbudt for muslimer at spise svinekød, kød der ikke er slagtet i Guds navn i henhold til den korrekte metode og at drikke blod eller alkohol. Der er også forbud imod at skade sig selv, at ødsle med sine penge og mange andre ting. Kort kan siges, at muslimer følger en morallære som er meget central i islam.

Inden for islamisk lov (fiqh) opdeler man handlinger i forskellige kategorier (ahkam):

1. obligatoriske (wajib el. fard)
2. opfordrede (mandub)
3. neutrale (mubah)
4. frarådet (makruh)
5. forbudte (muharram el. haram)

Der er således ikke blot tale om "tilladt eller forbudt", men afhængig af kontekst og intention kan noget forbudt i visse tilfælde blive tilladt, mens noget tilladt i visse tilfælde kan være forbudt. Og således er der mange andre nuancer.

[redigér] Leveregler og gudstilbedelse

[redigér] Tidebønner

Muslimer er forpligtet til ar bede fem tidebønner (salat) hver dag. Tidebønnerne udføres efter et systematisk ritual vendt mod Mekka. Tidebønnerne er:

• Fajr – Mellem daggry og solopgang.
• Dhuhr – Mellem middag og starten af asr.
• Asr – Mellem "når skyggen til en genstand er lige lang som højden til genstanden, plus længden ved middag" og solnedgang.
• Maghrib – Mellem solnedgang og tusmørke.
• Isha'a – Mellem tusmørke og morgengry.

[redigér] Fredagsbønnen

Fredag udgår Dhuhr-bønnen og fredagsbønnen (Jumu'ah) bedes i stedet. Mænd er tilrådet/forpligtet^[23] til at bede fredagsbønnen i moskéen og den er et vigtigt samlingspunkt i de fleste muslimske samfund. Fredagsbønnen efterfølges af en prædike fra imamen i moskéen.

[redigér] Sharia og Fiqh

Sharia er den religiøse lov, som udtrykker Allahs vilje og i princippet omfatter alle forhold i menneskelivet. Derfor mener de fleste muslimske lærde, at sharia må være et hvert muslimsk samfunds lov. Fiqh tilsvarer den religøse lovs retsvidenskab og er de islamske lærdes forskellige trosretninger.

Der er fire hovedkilder til tolkningen af sharia:

• Koranen
• Sunna, denne kommer til udtryk i Hadith.
• Ijma
• Qiyas

Sunna betyder tradition og viser til udtalelser og handlinger profeten (eller hans nærmeste) kom med eller gjorde, men som ikke er inkluderet i Koranen. Beretningerne om disse udtalelser og hændelser kaldes hadith. Der er titusindvise af hadith i en række forskellige samlinger. Disse hadithsamlinger har for mange teologer været en lige autritativ kilde til forståelsen af sharia som Koranen.

Disse tekstkilders tillæg er ijma og qiyas, to afgørende tolkningsprincipper. Ijma er de lærdenes konsensus om hvad en rigtig tolkning er. Det lærdene er enige om, er derfor en rigtig tolkning. Qiyas er et princip om at tolke ved hjælp af analogier. For eksempel findes der ikke et generelt alkoholforbud i Koranen, men et forbud mod at drikke saften af gærede druer. Ved hjælp af analogiprincippet, hvor det væsentlige i forbudet mod at drikke vin – altså forbudet mod beruselse, generaliseres til et forbud mod alkohol. Qiyas indebærer en betydelig begrænsning af den menneskelige fornuft i tolkningen og forståelsen af Allahs vilje (dvs. sharia).

Der er fire hovedfortolkninger indenfor sunni-islam, som kaldes lovskoler. De har navn efter sine ophavsmænd Shafi'i, Hanafi, Hanbali og Maliki. Disse fire studeret alle under Jafaar, som var stifteren af den første skoleretning: Al-Jafaari skoleretningen. Denne skoleretning er grundlaget for shia muslimer - skildrigen mellem sunni-lovskolerne, er i mindre detaljer.

Sharia dækker alle områder i livet, fra politik og krig til daglige problemstillinger. Sharia ligger til grund for statens lovværk i de allerfleste muslimske lande, men få muslimske lands lovværk er i fuldt samsvar med traditionelle fortolkninger af sharia. Der har til alle tider været stor debat blandt muslimer om hvilke kulturelle regler i muslimske lande, som er påbudt af sharia, og hvilke som er baseret på tradition, eller som åbner for fleksibilitet i forhold til forskellige omstændigheder og forskellige tider.

[redigér] Renlighed

Islam har mange regler for både praktisk og rituel hygiejne. Islamisk hygiejne omfatter den rituelle vask af hænder, fødder, arme, ben, hoved og ansigt før bøn eller andre religiøse handlinger og efter urene handlinger som toiletbesøg, samleje, kontakt med beskidte genstande m.m. Den omfatter også generelt hygiejnisk vedligeholdelse af kroppen som regelmæssige bad, klipping af negle, hår m.m.

[redigér] Spiseregler

Muslimer følger i lighed med flere andre religioner, visse regler for hvad de kan spise og drikke. Det som muslimer kan spise og drikke kaldes halal (tilladt), det man ikke kan spise og drikke kaldes haram (forbudt). Mad og drikke som er haram inkluderer:

• Alkoholholdige drikke (der findes teologiske retninger som tillader alkohol, som ikke er lavet af druer - som øl, whisky og lignende)
• Blod
• Kødet til kødædende og altædende dyr som grise, aber, hunde og katte. (Dyr som spiser fisk tælles ikke som kødædere)
• Kød som ikke er slagtet på lovlig vis i Allahs navn.

[redigér] Moskéer

En moské eller masjid på arabisk, er muslimernes gudshus. Moskéens hovedfunktion er som et sted hvor muslimer kan samles for at bede, men er også vigtig som en læringsinstitution. Muslimer mener den første moské var Ka'ba, og at den blev bygget af Abraham. Moskéer står generelt for de fremmeste eksempler for islamisk arkitektur.

[redigér] Helligdage

De vigtigste helligdage i islam er Eid ul-Fitr, som markerer afslutningen af fastemåneden Ramadan, og Eid ul-Adha samtidig med den årlige pilegrimsrejse Hadj. Andre islamske helligdage inkluderer profeten Muhammeds fødselsdag Al-Mawlid Al-Nabawwi, og dagen da muslimer tror Muhammed drog til paradis via Jerusalem Al-isra wa-l-miraj. Shia-muslimer fejrer også dagen, da de mener Muhammed erklærede Ali ibn Abi Talib som sin efterfølger Eid ul-Ghadir.

[redigér] Religiøs arkitektur

Bygninger hvor muslimer samles til bøn kaldes moskeer. Muslimernes mest religiøse by er Mekka med den centrale Ka'ba, i hvilken sidder en sten der ifølge tradition stammer fra Paradis. Af andre vigtige og hellige steder, kan nævnes byen Medina, hvor Muhammed emigrerede til og hvor han er begravet samt Jerusalem.

[redigér] Højtider

Ramadanen er en stor islamisk hellig tid, hvor de troende ikke må spise og drikke, eller have seksuel samkvem fra daggry til solnedgang. Derudover er det en meget åndelig tid, med særlig fokus på tilbedelse og perfektion af karakter. Ud over dette har islam to store helligdage, kendt som 'Id al-Fitr og 'Id al-Adha. Mange muslimer fejrer også diverse andre hellige dage eller nætter, som f.eks. Muhammeds fødselsdag, skæbnesnatten hvor Koranen første gang blev åbenbaret, natten hvor Muhammed ifølge islam rejste op igennem de syv himle (Mi'raj) og andre.

[redigér] Hellige personer

Muslimer tror på alle de tidligere profeter, der er nævnt i det Ny og Gamle Testamente. En ældre profet i islam er således Jesus, på arabisk Isa. Muslimerne tror ikke, at Jesus var Guds søn (endsige den inkarnerede Gud), og heller ikke, at Jesus døde på korset og herefter stod op af graven. Jesus var blot en betydningsfuld profet i en lang række af profeter, som Muhammed så var den sidste og endegyldige repræsentant ("profeternes segl").

[redigér] Profeten Muhammed

Muhammed ibn Abdallah var en arabisk religiøs og politisk leder som spredte islams budskab i begyndelsen af 600'erne. Muslimer ser på ham som den sidste og største af Allahs profeter. Muslimer mener ikke, at Muhammed grundlagde en ny religion, men at han genindførte det oprindelige budskab til alle tidligere profeter som med tiden enten var blevet bevidst misforstået eller gået tabt. Muslimer ser på Koranen som hans profetiske mirakel.

Muslimer mener Muhammed som Allahs profet ikke kunne begå alvorlige synder, men der er uenighed om hvorvidt han kunne begå mindre synder, eller gøre fejl. Generelt mener Sunnier at siden Muhammed og de andre profeterne var mennesker, og ikke guddommelige væsener, kan de have begået enkelte fejlgreb og begået små synder i dagliglivet, uden at dette har indvirkning på perfektionen i deres virke som Allahs sendebud. Shia-muslimer derimod mener at Muhammed og de andre profeter var immune mod både store og små synder, og at Allah gav dem tilgang til fuldkommen kundskab, som gjorde at de var immune mod at gøre fejl også. Dette ufejlbarlighedsdogmet findes også i visse sunni-denominationer, men forskere mener det opstod i shia-retningen af islam, og shiamuslimer mener denne ufejlbarlighed også strækker sig til Muhammeds familie.^[24]

Når man taler om Muhammeds ledsagere eller familie, tilføjer man رضى الله عنه 'Allah være tilfreds med ham' eller رضى الله عنها 'Allah være tilfreds med hende'.

Omtaler man en anden person, en afdød respekteret lærd eller lignende, for hvem man vil udtrykke respekt, skrives رحمة الله عليه 'Allah være ham nådig' eller رحمة الله عليها 'Allah være hende nådig'.

Mange af disse navnetilføjelser reduceres i dagligt sprog til forkortelser.

[redigér] Fællesskab

[redigér] Demografi

Estimater af den muslimske befolkning i 2008, er mellem 1.3 mia - 1.8 mia. Omtrent 85% er sunni-muslimer og 15% er shia-muslimer, med en lille minoritet, som hører til andre retninger. 30-40 lande har en muslim-majoritet, hvor araberne udgør 20% af alle muslimer verden over. Sydasien og Sydøstasien har den største andel af muslimer, Indonesien, Indien, Pakistan og Bangladesh, som hver har mere end 100 mio. tilhængere.^[25] Ifølge USA's regering, var der 20 mio. muslimer i Kina (2006).^[26]

I Mellemøsten, er de ikke-arabiske lande Tyrkiet og Iran, de største muslim-majoritetslande; i Afrika, Egypten og Nigeria har de mest befolkede muslimske fællesskaber.^[25] Islam er den næststørste religion efter kristendommen i mange europæiske lande.^[27]

[redigér] Hellige genstande

Vers fra Koranen på skrift, såvel som Muhammeds hadith, og andre ting der har tilhørt profeten betragtes som hellige genstande.

Det er dog også en udbredt praksis blandt mange muslimer at søge velsignelser fra genstande der har tilhørt hellige personer ('Awliya Allah' - egtl. 'Guds retskafne og ærede skabninger').

[redigér] Familie- og menneskesyn i islam

Kvalitetssikring Dette afsnit bør bringes til at stemme med Wikipedias standard if. Wikipedia:QA

[redigér] Manden er familiens imam

Ægteskabet (nikah) er i islam familiens fundament. Det er således en meget højtidelig kontrakt mellem en mand og en kvinde. Der er i princippet ikke nogen kønsbegrundet diskrimination, men fordi mænd og kvinder er forskellige, tildeler islam dem forskellige overordnede roller. Den muslimske mand har det religiøse ansvar for sin familie, som er et "miniaturebillede" af det muslimske samfund og fungerer derfor som hjemmets imam.

[redigér] "Mandens rolle er mere udadvendt"

I modsætning til den muslimske kvindes hjemlige pligter er den muslimske mands rolle mere udadvendt. Blandt andet har han en større myndighed i samfundet end kvinden, hvilket er nævnt i hadith 6,6 af Bukhari: ""Er ikke kvinders vidneudsagn lig med det halve af mandens?" De sagde: "Jo vist"". Dette gælder dog ikke i alle situationer, feks. kan nævnes hvor en kvinde skal bevidne om barnets faderskab, her har kvinden et større vidneudsagn end manden, da hun ved mere om sine egne menstruation-perioder. Kvindens rolle i samfundet hænger derfor sammen med hendes rettigheder og forpligtelser med respekt for kønnenes forskelligheder. Feks. menes der at kvindens evne til at tænke rationalt eller logisk under en vidneudsagn, mens hun har menstruation er ufuldkommen, da hendes følelsesmæssige natur overvinder det rationelle og logiske forstand i de perioder.

[redigér] Bigami - mænd

Det er religiøst tilladt for en muslimsk mand at gifte sig med op til 4 hustruer, og dette anbefales primært i situationer hvor der er mangel på muslimske mænd - eksempelvis i krigstider eller hvis konen kommer ud for et biluheld, hvor hun ikke længere er i stand til at tilfredse sin mand, så i stedet for skilsmisse kan han gå hen og gifte sig med en anden, og derved kan hun beholde sin sociale og økonomiske hjælp. Omvendt, hvis en mand går hen og mister sin evne til at tilfredse sin kvindelige partner, kan hun i dette tilfælde få ret til en skilsmisse. Hvis han er ikke i stand til at forsørge flere koner eller kan behandle dem ens og retfærdigt, så nævner koranen imidlertid at han kun bør gifte sig med en. ^[28]
I Vesteuropa, hvor bigami ikke er tilladt, praktiseres det ved, at manden indgår et muslimsk velsignet ægteskab med flere kvinder, som så bor i hver deres bolig og har hver deres familie, mens manden bor hos kvinderne på skift. Skulle den ene kvinde blive ude af stand til at tage vare på sine børn, vil manden sørge for at børnene fremover opdrages af en af hans andre koner.^[29]

[redigér] Bigami - kvinder

Omvendt er det strengt forbudt for kvinder at have flere mænd. Således kan en muslimsk kvinde under ingen omstændigheder have sig en elsker, og selv enkeltstående sidespring straffes hårdt. Seksuelle forhold og ungdomsforelsker inden ægteskab er heller ikke tilladt, og straffes særdeles hårdt og ubamhjertigt. Det skal dog nævnes, at mænd og kvinder straffes lige hårdt for utroskab og hor.
I praksis er dette dog blandt moderne muslimer lige så udbredt som mellem andre mennesker.

[redigér] Kønsroller

Kønsrollerne i islam er ikke fuldstændigt fastlagte, selvom nogle generelle retningslinjer er angivet. Således er det ikke forbudt for kvinder at studere og udføre visse former for arbejde, hvis de ønsker det, og ligeledes er det ikke i modstrid med mandens natur at være hjælpsom omkring hjemmet. Muhammed er det bedste eksempel i dette, og han reparerede sine egne sko, malkede selv køerne mv. Så det bedste er derfor, at begge parter tager højde for hinandens ønsker og hvis det indebærer et anderledes forhold end det traditionelle, er der plads til det. Parforholdet mellem manden og kvinden afhænger af rettigheder og forpligtelser over for hinanden. Kvinden er lig så meget værd som manden med respekt for hinandens forskelligheder. Ingen har større status end den anden, men de er ikke ens eller identisk dvs. at de er forskellige og har derfor forskellige forpligtelser i familien og i samfundet. Kvinden kan feks. have krav på forsørgelse og ingen pligt til at dele sin egen arbejdsindkomst eller arv med sin mand, da det ligger i hans forpligtelse i at forsørge hende og familien. Manden har fortrin på andre områder, man kan forestille sig et eksamenspapir, hvor kvinden i matematik har et tital og manden et nital, til gengæld har manden et tital i fysik og kvinden har nital.

[redigér] Andre overbevisninger

Ahmadiyya Ahmadiyya-bevægelsen, der har en moské i Hvidovre, ser sig selv som en del af islam, men de fleste muslimer anerkender ikke Ahmadiyya for at være muslimer, og omtaler derfor heller ikke Ahmadiyya-moskeen som en moské.

Drusere og alawitter Druserne og alawitterne er begge shi'itiske sekter, men anses ikke for at være rigtige muslimer af de fleste muslimer, da de afviser elementer i Trosbekendelsen.

[redigér] Intern debat

Der findes en lang tradition for akademisk debat i islam. Tariq Ramadan er en af nutidens mest berømte muslimske teologer, men også navne som Irshad Manji m.fl. nævnes hyppigt.

[redigér] Se også

Søsterprojekter med yderligere information: Billeder og medier fra Wikimedia Commons

• Online Koran Projekt
• Islam i Danmark
• Islamiske begreber
• Islamiske kalender
• Kalifat
• Islamisme
• Islamofobi

[redigér] Fodnoter

[redigér] Eksterne henvisninger

Akademiske ressourcer

• Online Koran Projekt Det Online Koran Projekt, med +100 koranoversættelser på 20 forskellige sprog.
• islamdk.dk Blog om islam, med fokus på både shia og sunni islam.

Shiitiske ressourcer

• shiaislam.dk Information om islam med udgangspunkt i shiisme - jafaritiske retsskole (imamiyyah ithna ashariyyah).
• salam.nu Foreningen Salams officielle hjemmeside med bl.a. artikler omhandlende shiisme og shia islam
• islam-online.dk Islam mhp. shia skoleretningen.
• shiaonline.dk Forum for shia muslimer.
• ashura.dk Shittisk hjemmeside, dedikeret til tragedien i Karbala (ashura).
• ahlulbayt.dk En side om Ahlul Bayt, Profeten Muhammads hustandsfolk.

Sunnitiske ressourcer

• islam.dk Information om islam med udgangspunkt i de sunnitiske retsskoler.
• al-islam.dk Artikler på dansk og engelsk af lærde sunnitter.
• islamisk.dk Undervisning i bl.a. islam og arabisk.

Islam politisk

• khilafah.dk Khilafah er et magasin, der opstiller islam som en omfattende ideologi, og beskæftiger sig med muslimernes affærer globalt.
• hizb-ut-tahrir.dk Hizb-ut-Tahrir er et politisk parti, hvis ideologi er Islam.

Islam kritiker

• inif.dk Islamkritisk Netværk i Folkekirken
• islamist.dk Anti-islamiske debatfora, artikler og citater.

Opslag

• Islams livssyn og systemer Er en opslagsbog omkring Muslimernes livssyn.
• Islam på Open Directory Project
• Livssyn.info Livssyn er en hjemmeside der tilsigter at berige danskernes kendskab til Islam ved at forsyne læseren med oplysninger om Islams livssyn og systemer.

Minibusruten Religion Kristendom | Islam | Muhammed