Abdullah Tariki
| Abdullah Tariki | |
|---|---|
| Født |
19. marts 1919  Al Zulfi, Saudi-Arabien |
| Død |
7. september 1997 (78 år) Kairo, Egypten |
| Gravsted |
Al Nassim Gravsted |
| Nationalitet |
 Arabisk |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted |
University of Texas at Austin (til 1947) |
| Medlem af |
Saudi Arabiens Ministerråd (1960) |
| Beskæftigelse |
Embedsmand, ingeniør |
| Fagområde |
Økonom, rådgiver, politiker |
| Arbejdsgiver |
Finansministeriet, Saudi Aramco |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser |
Francisco de Miranda Orden |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Abdullah ibn Hamoud Tariki (født 19. marts 1919, død 7. september 1997) (arabisk: عبدالله الطريقي), også kendt som den Røde Sheikh,[1] var en saudiarabisk politiker og embedsmand: Han var den første olieminister i Saudiarabien, og han blev udnævnt af kong Saud ved oprettelsen af stillingen i december 1960 og sad frem til 9. marts 1962. Han var medgrundlægger af Organization of Petroleum Exporting Countries (OPEC) sammen med Venezuelas minister Juan Pablo Pérez Alfonso.
Karriere[redigér | rediger kildetekst]
Efter uddannelse i USA vendte Tariki tilbage til Saudi-Arabien, hvor han arbejdede for finansministeriet i Dammam fra maj 1953 til december 1954.[2] Han fungerede som tolk i den første del af sin karriere hos ministeriet.[3] I december 1954 blev Tariki udnævnt som direktør for olie- og mineralafdelingen af finansministeriet.[2][4]
Tarikis arbejde i ledelsen involverede at behandle statistik over olieproduktionen, som Aramco styrede, og analyser af samme, som han præsenterede for den saudi-arabiske kongefamilie. Taraki var en af de første kritikere af Aramco, da han argumenterede for, at amerikanske selskaber skulle konsultere mere med saudiaraberne om udforskning, udvinding og salg af olien.[5] Han opfordrede til nationalisering af arabisk olie.[6] For at opnå dette mål gik han sammen med Venezuelas mineminister, Juan Pablo Perez Alfonso, stærkt ind for oprettelsen af OPEC, og de endte med at blive medgrundlæggere i september 1960.[7][8]
Ministeriet for olie og mineralressourcer blev oprettet i Saudi-Arabien i december 1960, og Tariki blev udnævnt som den første olieminister.[9][10] Tariki sluttede sig til prins Talal bin Abdulazizs lejr, Free Princes Movement, i 1961,[11] og de anklagede kronprins Faisal, den senere kong Faisal, for korruption.[9] Tariki blev en af bevægelsens stærke allierede.[12] Han påstod at have bevis for, at Kamal Adham, der var prins Faisals svoger, fik 2 % i profit fra det arabiske olieselskab, der var blevet grundlagt af Saudi-Arabien og Japan.[9]
Tariki blev fjernet fra sin post som minister af prins Faisal i 1962.[7][13] Han blev efterfulgt af Ahmed Zaki Yamani som olieminister.[9] Yamani fyrede også Tariki fra Aramcos bestyrelse.[9]
Referencer[redigér | rediger kildetekst]
- ^ "Irresistible Libyan Crude". Middle East Online. 10. april 2011. Arkiveret fra originalen 5. april 2013. Hentet 6. marts 2013.
- ^ a b Duguid, Stephen (juli 1970). "A Biographical Approach to the Study of Social Change in the Middle East: Abdullah Tariki as a New Man". International Journal of Middle East Studies. 1 (3): 195-220. doi:10.1017/s0020743800024168. JSTOR 162327.
- ^ Hertog, Steffen (2007). "Shaping the Saudi state: Human agency's shifting role in the rentier state formation" (PDF). International Journal of Middle East Studies. 39 (4): 539-563. doi:10.1017/S0020743807071073. Hentet 17. april 2012.
- ^ Hertog, Steffen (2008). "Petromin: the slow death of statist oil development in Saudi Arabia" (PDF). Business history. 50 (5): 645-667. doi:10.1080/00076790802246087. Hentet 16. september 2013.
- ^ "Saudi oil ministers past and present". Reuters. 25. februar 2011. Arkiveret fra originalen 11. april 2013. Hentet 6. marts 2013.
- ^ Sukrī M. Ġānim (1986). OPEC: The Rise and Fall of an Exclusive Club. KPI. s. 28. ISBN 978-0-7103-0175-8. Hentet 6. marts 2013.
- ^ a b Ibrahim, Youssef M."Sheik Abdullah al-Tariki, 80, First Saudi Arabian Oil Minister," New York Times. 16. september 1997.
- ^ M. S. Vassiliou (2. marts 2009). Historical Dictionary of the Petroleum Industry. Scarecrow Press. s. 364. ISBN 978-0-8108-6288-3. Hentet 6. marts 2013.
- ^ a b c d e M. S. Vassiliou (24. september 2009). The A to Z of the Petroleum Industry. Scarecrow Press. s. 496. ISBN 978-0-8108-7066-6. Hentet 6. marts 2013.
- ^ Yitzhak Oron, Ed. Middle East Record Volume 2, 1961. The Moshe Dayan Center. s. 419. GGKEY:4Q1FXYK79X8. Hentet 11. april 2013.
- ^ Vijay Prashad (2007). The Darker Nations- A Biography of the Short-Lived Third World. LeftWord Books. s. 275. ISBN 978-81-87496-66-3. Hentet 13. september 2013.
- ^ Kai Bird (20. april 2010). Crossing Mandelbaum Gate: Coming of Age Between the Arabs and Israelis, 1956-1978. Simon and Schuster. s. 125. ISBN 978-1-4391-7160-8. Hentet 6. marts 2013.
- ^ Henderson, Simon (1994). "After King Fahd" (PDF). Washington Institute. Arkiveret fra originalen (Policy Paper) 17. maj 2013. Hentet 7. august 2013.