Ingeniør

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
En elektroingeniør i Langley i 1952.
Foto: NASA

Ingeniør er en person, der beskæftiger sig med ingeniørvidenskab som konstruktion, planlægning og styring af proces, produktion og produkter. Ingeniør er ikke en beskyttet titel,[1] og kan anvendes frit af alle uanset uddannelse eller mangel på samme.

I Danmark er den højeste ingeniøruddannelse studiet til civilingeniør – cand.polyt. Uddannelsen er normeret til 5 år og udbydes af Danmarks Tekniske Universitet, Aalborg Universitet, Syddansk Universitet Det Tekniske Fakultet og Aarhus Universitet. Civilingeniør studiet består af to dele - En bachelor- og en master-del. Efter 3 års studier opnår den studerende titel af Bachelor of Science (B.Sc.) og efter yderligere 2 år titlen som Master of Science (M.Sc.) inkl. en undertitel inden for deres retning.

De 3½-årige ingeniøruddannelser til diplomingeniør (tidligere akademiingeniør og teknikumingeniør) udbydes af langt flere uddannelsesinstitutioner landet over. De har efter at have bestået 210 ECTS-point titel af Bachelor of Engineering (Tidligere også Bachelor of Science) hertil en underkategori. Bac. Eng. E.E er eksempelvis en bachelor i Electric Engineering (El/Elektronik-ingeniør) En maskinmester har titel af "Bachelor of Technology Management and Marine Engineering", men er normalt ikke alment benævnt som en ingeniør.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Araberen al-Jazari betegnes af nogle[Kilde mangler] som den første egentlige ingeniør. I 1206 færdiggjorde han en bog med beskrivelser og illustrationer af 50 mekaniske instrumenter.

Uddannelse[redigér | redigér wikikode]

Alle universiteter som for nuværende (2014) uddanner ingeniører har forskellige studieordninger, og de forskellige obligatoriske fag ligger ikke på samme semestre.

De fleste universiteter underviser mest i almen videnskab/fysik/matematik de først par semestre. Samundervisning af lignende uddannelser, og først senere undervises i specialiseringer.

Alle ingeniører skal have et vist antal ECTS-pointinden for fysik/matematik – niveauet varierer efter specialisering.

Selv om man underviser i det før nævnte fag vil du sjældent komme ud på en praktikplads hvor du kan fungere som ingeniør og/eller observere færdiguddannede ingeniører udføre deres arbejde.

Uddannelsestyper[redigér | redigér wikikode]

Alle ingeniører er fra de naturvidenskabelige fakulter, og underkategorierne er mange, de danske titler er med tiden blevet lidt udvaskede og hvert universitet har måske en anden gren af underkategorierne.

  • Stærkstrømsingeniør
  • Svagstrømsingeniør (elektroingeniør)
  • IT-ingeniør
  • Produktionsingeniør
  • Softwareingeniør
  • Maskiningeniør
  • Bygningsingeniør
  • Processingeniør
  • Forretningsingeniør (Blanding mellem en ingeniør og en erhvervsøkonom)
  • Exportingeniør
  • Kemiingeniør
  • Miljøingeniør
  • Biotekingeniør
  • Skov- og Landskabsingeniør

I lighed med softwarearkitekt benyttes softwareingeniør ofte som betegnelse for softwareudviklere, selvom få nødvendigvis er uddannede ingeniører.

Ingeniører hos det offentlige[redigér | redigér wikikode]

Hos det offentlige findes der flere stillingskategorier for ingeniører. Fx

Ingeniøruddannelsens historie i Danmark[redigér | redigér wikikode]

Skelsættende begivenheder i den danske ingeniøruddannelse: [2]

1829[redigér | redigér wikikode]

Polytekniske Læreanstalt indvies, som uddannelsessted for kandidater i henholdsvis mekanik (maskiningeniører) og i anvendt naturvidenskab (kemikere).

H.C. Ørsted var leder af læreanstalten til 1851. Studietiden var to år.

1903[redigér | redigér wikikode]

Elektronik oprettes som selvstændig studieretning. Der uddannes på dette tidspunkt fire slags ingeniører:

  • bygningsingeniører
  • elektroingeniører
  • fabriksingeniører (senere kemiingeniører)
  • maskiningeniører.

1905[redigér | redigér wikikode]

Teknikumingeniøruddannelsen bliver oprettet i Odense, siden i andre danske byer. Uddannelsen henvender sig til håndværkersvende med lyst og evner til at læse videre.

1933[redigér | redigér wikikode]

Navnet Danmarks Tekniske Højskole (DTH), senere Danmarks Tekniske Universitet (DTU), anvendes for første gang, samtidig med at det er første gang, at den beskyttede titel civilingeniør bliver brugt.

1957[redigér | redigér wikikode]

Danmarks Ingeniørakademi (DIA) oprettes som selvstændig institution for uddannelse of akademiingeniører.

1974[redigér | redigér wikikode]

Aalborg Teknikum bliver en del af det nyoprettede Aalborg Universitet, og siden fusionerede en stor del af landets ingeniørhøjskoler med landets universiteter.

1993[redigér | redigér wikikode]

Diplomingeniøruddannelsen afløser de hidtidige akademi- og teknikumingeniøruddannelser.

1995[redigér | redigér wikikode]

Danmarks Ingeniørakademi (DIA) fusionerer med Danmarks Tekniske Universitet (DTU), der herefter uddanner civilingeniører med en fem-årig uddannelse og diplomingeniører med en 3,5-arig uddannelse.

2007[redigér | redigér wikikode]

Ingeniørhøjskolerne i København (IHK) og Aarhus (IHA) ønskes lagt sammen, af politikerne, med professionshøjskolerne, men de to skoler udvider i stedet samarbejdet med henholdsvis Aalborg Universitet og Aarhus Universitet.

2013[redigér | redigér wikikode]

Ingeniørhøjskolen i København (IHK) fusioneres med Danmarks Tekniske Universitet (DTU).

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. Ingeniøren. Hentet den 6. december 2014.
  2. Danske Maskiningeniører, 1913 – 2013, Dansk Maskinteknisk Selskab, Ingeniørforeningen IDA, pp 32

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: