Ingeniør

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
En elektroingeniør i Langley i 1952.
Foto: NASA

Ingeniør er en person, der beskæftiger sig med ingeniørvidenskab som konstruktion, planlægning og styring af proces, produktion og produkter. Det er ikke i sig selv en Beskyttet titel, og kan anvendes frit af alle uanset uddannelse eller mangel på samme. Enkelte ingeniør-titler er dog beskyttede. Ingeniørtitlen er erstattet af de beskyttede bachelor og master/kandidat, som henholdsvis gives til studerende med 3-4 eller 5 års studier.

I Danmark er den højeste ingeniøruddannelse studiet til civilingeniør – cand.polyt. Uddannelsen er normeret til 5 år og udbydes af Danmarks Tekniske Universitet, Aalborg Universitet, Syddansk Universitet Det Tekniske Fakultet og Aarhus Universitet. Civilingeniør studiet består af to dele - En bachelor- og en master-del. Efter 3 års studier opnår den studerende titel af Bachelor of Science (B.Sc.) og efter yderligere 2 år titlen som Master of Science (M.Sc.) inkl. en undertitel inden for deres retning.

De 3½-årige ingeniøruddannelser til diplomingeniør (tidligere akademiingeniør og teknikumingeniør) udbydes af langt flere uddannelsesinstitutioner landet over. De har efter at have bestået 210 ECTS-point titel af Bachelor of Engineering (Tidligere også Bachelor of Science) hertil en underkategori. Bac. Eng. E.E er eksempelvis en bachelor i Electric Engineering (El/Elektronik-ingeniør) En maskinmester har titel af Bachelor of Marine Engineering, men er normalt ikke alment benævnt som en ingeniør.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Araberen al-Jazari betegnes af nogle[Kilde mangler] som den første egentlige ingeniør. I 1206 færdiggjorde han en bog med beskrivelser og illustrationer af 50 mekaniske instrumenter.

Uddannelse[redigér | redigér wikikode]

Alle universiteter som for nuværende (2014) uddanner ingeniører har forskellige studieordninger, og de forskellige obligatoriske fag ligger ikke på samme semestre.

Dette vanskeliggør at man skifter studiested, selvom uddannelsen er den samme.

De fleste universiteter underviser mest i almen videnskab/fysik/matematik de først par semestre. Samundervisning af lignende uddannelser, og først senere undervises i specialiseringer.

Alle ingeniører skal have et vist antal ECTS-pointinden for fysik/matematik – niveauet varierer efter specialisering.

Selv om man underviser i det før nævnte fag vil du sjældent komme ud på en praktikplads hvor du kan fungere som ingeniør og/eller observere færdiguddannede ingeniører udføre deres arbejde.

Uddannelsestyper[redigér | redigér wikikode]

Alle ingeniører er fra de naturvidenskabelige fakulter, og underkategorierne er mange, de danske titler er med tiden blevet lidt udvaskede og hvert universitet har måske en anden gren af underkategorierne.

  • Stærkstrøms-ingeniør (Elingeniør)
  • Svagstrømsingeniør (Elektronikingeniør)
  • IT-ingeniør
  • Softwareingeniør
  • Maskiningeniør
  • Bygningsingeniør
  • Processingeniør
  • Forretningsingeniør (Blanding mellem en ingeniør og en erhvervsøkonom)
  • Exportingeniør
  • Kemiingeniør
  • Miljøingeniør
  • Biotekingeniør
  • Skov- og Landskabsingeniør

I lighed med softwarearkitekt benyttes softwareingeniør ofte som betegnelse for softwareudviklere, selvom få nødvendigvis er uddannede ingeniører.

Ingeniører hos det offentlige[redigér | redigér wikikode]

Hos det offentlige findes der flere stillingskategorier for ingeniører. Fx

Ingeniøruddannelsens historie i Danmark[redigér | redigér wikikode]

Skelsættende begivenheder i den danske ingeniøruddannelse: [1]

− 1829[redigér | redigér wikikode]

Polytekniske Læreanstalt indvies, som uddannelsessted for kandidater i henholdsvis mekanik (maskiningeniører) og i anvendt naturvidenskab (kemikere).

H.C. Ørsted var leder af læreanstalten til 1851.

Studietiden var to år.

− 1903[redigér | redigér wikikode]

Elektronik oprettes som selvstændig studieretning. Der uddannes på dette tidspunkt fire slags ingeniører:

  • bygningsingeniører
  • elektroingeniører
  • fabriksingeniører (senere kemiingeniører)
  • maskiningeniører.

− 1905[redigér | redigér wikikode]

Teknikumingeniøruddannelsen bliver oprettet i Odense, siden i andre danske byer.

Uddannelsen henvender sig til håndværkersvende med lyst og evner til at læse videre.

− 1933[redigér | redigér wikikode]

Navnet Danmarks Tekniske Højskole (DTH), senere Danmarks Tekniske Universitet (DTU), anvendes for første gang, samtidig med at det er første gang, at den beskyttede titel civilingeniør bliver brugt.

− 1957[redigér | redigér wikikode]

Danmarks Ingeniørakademi (DIA) oprettes som selvstændig institution for uddannelse of akademiingeniører.

− 1974[redigér | redigér wikikode]

Aalborg Teknikum bliver en del af det nyoprettede Aalborg Universitet, og siden fusionerede en stor del af landets ingeniørhøjskoler med landets universiteter.

− 1993[redigér | redigér wikikode]

Diplomingeniøruddannelsen afløser de hidtidige akademi- og teknikumingeniøruddannelser.

− 1995[redigér | redigér wikikode]

Danmarks Ingeniørakademi (DIA) fusionerer med Danmarks Tekniske Universitet (DTU), der herefter uddanner civilingeniører med en fem-årig uddannelse og diplomingeniører med en 3,5-arig uddannelse.

− 2007[redigér | redigér wikikode]

Ingeniørhøjskolerne i København (IHK) og Aarhus (IHA) ønskes lagt sammen, af politikerne, med professionshøjskolerne, men de to skoler udvider i stedet samarbejdet med henholdsvis Aalborg Universitet og Aarhus Universitet.

− 2013[redigér | redigér wikikode]

Ingeniørhøjskolen i København (IHK) fusioneres med Danmarks Tekniske Universitet (DTU).

Eksterne henvisninger og kilder[redigér | redigér wikikode]

Fodnote[redigér | redigér wikikode]

  1. Danske Maskiningeniører, 1913 – 2013, Dansk Maskinteknisk Selskab, Ingeniørforeningen IDA, pp 32

Henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: