USA

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Amerikas Forenede Stater
United States of America
Flag Great Seal
MottoIn God We Trust (officielt)
(dansk:Vi sætter vores lid til Gud)
E Pluribus Unum (tradionionelt)
(latin: Ud af mange, én)
Nationalmelodi"The Star-Spangled Banner"
Hovedstad Washington D.C.
38°53′N, 77°01′W
Største by New York
Officielle sprog Ingen på føderalt niveau.1
Nationalsprog Engelsk (de facto)2
Demonym Amerikaner
Regeringsform Føderal konstitutionel republik
 -  Præsident Barack Obama (D)
 -  Vicepræsident Joe Biden (D)
 -  Formand for Huset John Boehner (R)
 -  Højesteretspræsident John Roberts
Uafhængighed fra Kongeriget Storbritannien 
 -  Erklæret 4. juli 1776 
 -  Anerkendt 3. september 1783 
 -  Nuværende forfatning 21. juni 1788 
Areal
 -  Total 9,826,675 km2 [1](nr. 3/43)
 -  Vand (%) 6,76
Indbyggertal
 -  Anslået 2010 310,322,000[2] (nr. 34)
 -  Folketælling 2000 281.421.906[3] 
 -  Tæthed 31/km2 (nr. 180)
BNP (KKP) Anslået 2008
 -  Total 14,441 billioner USD[4] (nr. 1)
 -  Pr. indbygger 47.440 USD[4] (nr. 6)
BNP (nominelt) Anslået 2008
 -  Total 14,441 billioner USD[4] (nr. 1)
 -  Pr. indbygger 47.440 USD[4] (nr. 17)
Gini (2007) 45,0[1] (nr. 44)
HDI (2007) Stigning 0,956[5] (meget høj) (nr. 13)
Valuta Amerikanske dollar ($) (USD)
Tidszone (UTC-5 til -10)
 -  Sommer (DST)  (UTC-4 til -10)
Datoformat m/d/yy (AD)
Kører i højre side af vejen
Kendings-
bogstaver (bil)
USA
Luftfartøjs-
registreringskode
N
Internetdomæne .us, .gov, .mil, .edu
Telefonkode +1
1. Engelsk er det officielle sprog i mindst 28 stater, nogle kilder giver et højere tal, baseret på forskellige definitioner af "officielt".[6] Engelsk og hawaiiansk er begge officielle sprog i staten Hawaii.
2. Engelsk er de facto-sprog i den amerikanske regering og det eneste sprog, der tales i hjemmet af 80% af amerikanerne i alderen fem og op efter. Spansk er det andet mest talte sprog.
3. Om USA eller Kina er større, er omdiskuteret. De angivne tal er fra CIA's World Factbook. Andre kilder give mindre tal. Alle autoritative beregninger af landets størrelse omfatter kun de 50 stater og District of Columbia, ikke territorierne.
4. The population estimate includes people whose usual residence is in the fifty states and the District of Columbia, including noncitizens. It does not include either those living in the territories, amounting to more than 4 million U.S. citizens (most in Puerto Rico), or U.S. citizens living outside the United States.

Amerikas Forenede Stater, på dansk normalt omtalt som USA (engelsk: United States of America), er en demokratisk forbundsrepublik, der består af 50 stater, et føderalt distrikt (hovedstaden Washington D.C.) og 14 territorier. De 48 af staterne og Washington DC ligger som et samlet landområde i det centrale Nordamerika, afgrænset på hver side af henholdsvis Atlanterhavet og Stillehavet og grænsende til Canada mod nord og Mexico mod syd. Staten Alaska ligger i det nordvestlige hjørne af Nordamerika med Canada mod øst og Rusland mod vest på den anden side af Beringstrædet, og midt i Stillehavet ligger staten Hawaii.

Med mere end 9,6 millioner km² og en befolkning på mere end 300 millioner er USA det fjerdestørste land og tredje folkerigeste land i verden.[7] Da USA er resultatet af stor immigration fra mange lande igennem flere hundrede år, er landet et af de lande i verden med flest etniske grupper. USA's økonomi er, med et bruttonationalprodukt på 14.260 mia. dollar, verdens største økonomi [8](EU's bruttonationalprodukt er på 14.510 mia. dollar, men EU er ikke et land).

USA opnåede uafhængighed af Storbritannien i 1776, i første omgang for 13 stater på østkysten. I det 19. århundrede ekspanderende landet med blandt andet overtagelse af landområder fra Frankrig, Spanien, Storbritannien, Mexico og Rusland og annekterede Republikken Texas og Republikken Hawaii. Uenighed mellem sydstaterne domineret af landbrug og de industrialiserede nordstater over staternes magt i forhold til centralregeringen og over spørgsmålet om slaveri førte til Den Amerikanske borgerkrig i 1860'erne. Nordstaternes sejr sikrede, at landet forblev en samlet nation, og førte til afslutningen på slaveriet. Den spansk-amerikanske krig og 1. verdenskrig bekræftede USA's status som militærmagt. I 1945 ved 2. verdenskrigs afslutning blev USA verdens første land med atomvåben. USA blev permanent medlem af FN's sikkerhedsråd og var med til at grundlægge NATO. Efter Den kolde krigs afslutning blev USA verdens eneste supermagt.

Landet[redigér | redigér wikikode]

Geografi[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: USA's geografi

USA er det tredjestørste land i verden efter Rusland og Canada.[9] USA's fastland ligger mellem det nordlige Atlanterhav i øst, det nordlige Stillehav i vest, Mexico og den mexicanske Golf i syd og Canada i nord.

USA har meget varierende terrænforhold, specielt i vest med de langstrakte prærier, nåleskove og bjerge samt ørkenerne i sydvest.

Klima[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: USAs klima

På grund af sin størrelse og de varierende geografiske forhold byder USA på mange forskellige klimatyper. I de nordlige områder af USA er klimaet tempereret, i den sydlige del af landet er klimaet subtropisk, og på Hawaii og i det sydlige Florida er det tropisk. Klimaet er polart i Alaska og middelhavslignende ved de californiske kyster. Det er fugtigt i Great Basin mod nordvest, ørkenagtigt mod sydvest og halvtørt på den store prærie vest for den 100. længdegrad. Ekstremt vejr er ikke ualmindeligt – staterne ved den mexikanske golf er udsat for hurricanes og de fleste af verdens tornadoer opstår i det kontinentale USA.[10] Det overvejende tempererede klima, hvor de opdyrkede arealer sjældent bliver ramt af alvorlig tørke eller oversvømmelser, gør dog USA til et førende landbrugsland.

Plante- og dyreliv[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: USA's plante- og dyreliv

USA har over 17.000 identificerede naturlige træ- og plantearter. Med sit miljø som strækker sig fra det tropiske til det arktiske, er USA's flora den mest forskelligartede i hele verden.

USA har været meget aktiv i diverse fredningsprocesser; i 1872 blev verdens første nationalpark oprettet i Yellowstone. Siden er der blevet udpeget 57 yderligere nationalparker og hundreder af andre føderalt bestyrede parker og skove.[11]

Historie[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: USA's historie

Oprindelige amerikanere[redigér | redigér wikikode]

Før den europæiske kolonisering af Amerika, som begyndte i slutningen af det 15. århundrede, var det nuværende USA beboet af flere indfødte stammer; deriblandt de indfødte fra Alaska, som var migreret til kontinentet i en periode, som begyndte for 35.000 år siden og muligvis først sluttede for 11.000 år siden.[12]

Gennemsnitlig nedbørsmængde.

Den europæiske kolonisering[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikler: Nyspanien og Koloniseringen af Amerika
The Mayflower in Plymouth Harbor, malet af William Halsall, 1882. Mayflower transporterede pilgrimme til den nye verden i 1620.

Den første bekræftede europæiske landgang i det, der i dag er USA, blev foretaget af Christoffer Columbus, som besøgte Puerto Rico den 19. november 1493 under sin anden sørejse. San Juan, den første europæiske koloni i det nuværende USA, blev grundlagt den 8. august 1508 af Juan Ponce de León. Ponce de León blev også den første bekræftede europæer, som ankom til USA's fastland, da han gik i land i Florida den 2. april 1513. I Florida blev mange af de tidligste europæiske kolonier på USA's fastland grundlagt; det var Pensacola, Florida (grundlagt af Tristán de Luna y Arellano i 1559), Fort Caroline (af René Goulaine de Laudonnière i 1564) og St. Augustine (af Pedro Menéndez de Avilés i 1565).

Franskmændene koloniserede nogle af de nordøstlige dele, og spanierne koloniserede det meste af det sydlige og vestlige USA. Den første vellykkede engelske bosættelse var Jamestown, Virginia i 1607, fulgt af pilgrimmenes bosættelser i Plymouth i 1620, derefter Massachusetts Bay-kolonien, grundlagt af puritanerne. I 1609 og 1617 slog hollænderne sig ned og grundlagde New Amsterdam i dele af det, som senere blev New York og New Jersey. I 1638 grundlagde svenskerne Ny Sverige i dele af det, som siden blev Delaware, New Jersey og Pennsylvania. Op gennem det 17. og tidlige 18. århundrede, etablerede England (og senere Storbritannien) nye kolonier, overtog hollandske kolonier og delte andre. Med delingen af Carolina i to i 1729 og koloniseringen af Georgia i 1732 var der tretten britiske kolonier i Nordamerika – bortset fra det nuværende Canada og de loyale øst- og vestlige Florida.

Den amerikanske revolution og starten på republikken[redigér | redigér wikikode]

Komiteen bag uafhængighedserklæringen præsenterer et udkast til USA's uafhængighedserklæring til den kontinentale kongres. Maleri af John Trumbull 1817–1819.

Uenigheder mellem de engelske kolonier i Nordamerika og englænderne i 1760'erne og 1770'erne førte til en åben militærkonflikt i 1775. George Washington kommanderede den kontinentale armé under USA's uafhængighedskrig (1775–1783) efter at den anden kontinentale kongres vedtog en uafhængighedserklæring 4. juli 1776. Kongressen var blevet dannet for at kunne konfrontere briternes handlinger og oprettede den kontinentale armé, men den havde ikke autoriteten til at opkræve skatter eller lave føderative love. I 1777 vedtog kongressen konføderationsartiklerne, som forenede staterne under en svag føderal regering, som opererede fra 1781 til 1788. Utilfredshed med den nationale regerings styrke førte til en forfatningsmæssig konvention i 1787. I juni 1788 havde tilstrækkeligt med stater ratificeret USA's forfatning til at kunne etablere en ny regering, som blev indsat i 1789. Forfatningen, som styrkede unionen og den føderale regering, er siden forblevet landets grundlov.[13]

Vestlig udvidelse[redigér | redigér wikikode]

Nationalt Atlas kort som viser udvalgte territoriale erhvervelser. Det fulde krav på Oregon og andre krav er ikke påtegnede.

Fra 1803 til 1848 blev den nye nations størrelse næsten tredoblet, dels fordi nybyggere bosatte sig stadig længere inde på kontinentet, og fordi USA købte et stort område land fra Frankrig – det såkaldte Louisiana Purchase.[14] Udvidelsen blev delvist nedtonet af dødvandet i den britisk-amerikanske krig i 1812, men blussede efterfølgende op igen med sejren i den mexicansk-amerikanske krig i 1848.

I perioden 1830-1880 blev op mod 40 millioner vilde bisoner slagtet for at få deres skind og kød og for at gøre udvidelsen af jernbanerne lettere. Udvidelsen af jernbanenettet reducerede transporttiden for både varer og mennesker, gjorde udvidelsen vestpå mindre besværlig for nybyggerne og øgede antallet af konflikter med indianerne om landet og benyttelsen af det. Tabet af bisonerne, som var en central ressource for indianerne, lagde også stort pres på de indfødte kulturer for at finde nye måder at overleve på.

Amerikanske borgerkrig[redigér | redigér wikikode]

Slaget ved Gettysburg farvelitografi af Currier & Ives, ca. 1863. Slaget var et centralt vendepunkt i den amerikanske borgerkrig. Unionens sejr sørgede for at landet forblev samlet.

Efterhånden som nye territorier blev indlemmet, delte nationen sig på spørgsmålene om statens rettigheder, den føderale regerings rolle og – i 1820'erne – udbredelsen af slaveriet, som havde været lovligt i alle 13 kolonier, men var sjældnere nordpå, hvor det var blevet ulovligt i 1804. De nordlige stater var imod slaveriet, hvorimod de sydlige stater anså modstanden for et angreb på deres levevis, da deres økonomi var afhængig af slavearbejde. Da det mislykkedes at løse disse problemer, og efter at Abraham Lincoln blev valgt til præsident i 1860, udtrådte flere af de sydlige stater af Unionen for i stedet at danne Amerikas Konfødererede Stater. Det blev begyndelsen på den amerikanske borgerkrig.[15] Unionens sejr i borgerkrigen i 1865 satte en stopper for slaveriet og afgjorde samtidig spørgsmålet, om en stat havde ret til at udtræde af unionen. Begivenheden var et centralt omdrejningspunkt i amerikansk historie og resulterede i en styrkelse af den føderale magt.[16]

Genopbygning og industrialisering[redigér | redigér wikikode]

Landgang på Ellis Island

Efter borgerkrigen blev tilstrømning af immigranter til især USA's nordstater større end nogensinde, hvilket fremskyndede industrialiseringen. Sammen med høj toldbeskyttelse, opbyggelse af den nationale infrastruktur og nationale reguleringer af bankvæsenet var det med til at skabe grundlaget for landets udvikling til en stormagt. Landets voksende magt gjorde det i stand til at overtage nye territorier, deriblandt anneksionen af Puerto Rico og Filippinerne efter sejren i den spansk-amerikanske krig,[17] som markerede USA's debut som stormagt.

Verdenskrigene[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikler: 1. verdenskrig og 2. verdenskrig
En forladt farm i South Dakota under Depressionen, 1936.

Ved begyndelsen af 1. verdenskrig i 1914, valgte USA at være neutral. I 1917 gik landet dog med i ententemagterne og hjalp med at vinde over centralmagterne. Af historiske årsager sympatiserede amerikanerne generelt med Storbritannien og Frankrig, selvom en betragtelig del af befolkningen, hovedsageligt dem af irsk og tysk oprindelse, modsatte sig indblanding.[18] Efter krigen ratificerede Senatet ikke Versaillestraktaten, fordi man frygtede at det ville trække USA længere ind i europæiske anliggender. I stedet forsøgte landet at være unilateralt, grænsende til isolationistisk.[19]

Op igennem 1920'erne havde USA en periode med ubalanceret fremgang, hvor landbrugets indtjening faldt, mens overskuddet fra industrien voksede. En stigning i gældsætningen og et opskruet aktiemarked kulminerede i et børskrak i 1929, hvilket blev startskuddet på depressionen. Efter at være blevet valgt til præsident i 1932, indledte Franklin Delano Roosevelt sin "New Deal-plan", som øgede regeringens indblanding i økonomien, som middel til bekæmpelse af depressionen.

Nationen var ikke fuldt kommet over denne før 1941, da USA under 2. verdenskrig blev tvunget ind på de Allieredes side mod aksemagterne efter Japans overraskelsesangreb på Pearl Harbor. 2. verdenskrig var den økonomisk set dyreste krig i USA's historie,[20][21] men den hjalp til at trække økonomien ud af depressionen, fordi den nødvendige produktion af militært materiel skaffede de eftertragtede job, og kvinder blev for første gang en stor del af arbejdsmarkedet. I løbet af denne krig lykkedes det forskere, som arbejdede for USA's regering, at producere atomvåben. Hen mod slutningen af 2. verdenskrig, efter afslutningen af 2. verdenskrig i Europa, kastede amerikanske fly atombomberne over Hiroshima og Nagasaki i Japan. Hiroshima og Nagasaki-bomberne var det henholdsvis andet og tredje atomvåben detoneret, og de eneste to som nogensinde har været brugt som våben.

Japan kapitulerede 2. september 1945, hvilket var enden på 2. verdenskrig.[22]

De eneste europæiske lande, USA formelt erklærede krig, var Ungarn, Bulgarien og Rumænien. Tyskland kom USA i forkøbet, da Hitler 11.december 1941 erklærede USA krig.[23]

Den kolde krig og borgerrettigheder[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Den kolde krig

Efter 2. verdenskrig blev USA og Sovjetunionen supermagter i en periode med ideologisk kappestrid, der blev kendt som den kolde krig. USA forsøgte at udbrede liberalt demokrati og kapitalisme, mens Sovjetunionen omvendt forsøgte at udbrede kommunisme og en centralt styret planøkonomi. Resultaterne blev en række "stedfortræderkrige", deriblandt Koreakrigen, Vietnamkrigen, den nervepirrende Cubakrise og den afghansk-sovjetiske krig.

Opfattelsen af, at USA var tæt på at tabe rumkapløbet, fik regeringen til at lægge vægt på at elever skulle være dygtige i matematik og videnskab i skolerne[24] og førte til præsident John F. Kennedys tale om at landsætte "en mand på månen" før udgangen af 1960'erne, som blev til virkelighed i 1969.[25]

Imens oplevede det amerikanske samfund en årrække med konstant økonomisk udvikling. På samme tid blev diskrimination i USA, specielt i Syden, gradvis mindre, ikke mindst takket være en voksende borgerrettighedsbevægelse, anført af fremstående afroamerikanere som Martin Luther King Jr., som førte til afskaffelsen af Jim Crow-lovene i Syden.[26]

Efter Sovjetunionens fald i 1991 fortsatte USA med at gribe ind i igangværende eller truende konflikter rundt om i verden, deriblandt Golfkrigen. De gjorde det alene, i samarbejde med FN eller NATO, eller i ad-hoc-koalitioner med andre nationer.

11. september 2001 og Krigen mod terror[redigér | redigér wikikode]

11. september 2001 kaprede 19 Al-Qaida medlemmer fire kommercielle fly. To blev fløjet ind i World Trade Centers tårne, mens et tredje styrtede ned i Pentagon-bygningen. Det fjerde fly styrtede ned i Shanksville, Pennsylvania, efter at passagerer om bord på flyet gjorde oprør. Efter terrorangrebet på WTC begyndte USA's udenrigspolitik øjeblikkeligt at fokusere på truslen fra global terrorisme. Som et svar, begyndte USA's regering under præsident George W. Bush en række militære og juridiske operationer, som blev døbt krigen mod terrorisme. Krigen mod terror begyndte 7. oktober 2001, da en USA-ledet koalition påbegyndte militære operationer i Afghanistan som førte til, at Taliban-regimet blev afsat i et forsøg på at ramme terroristgruppen Al-Qaida og dens leder Osama bin Laden. Begivenhederne 11. september førte til Bush-doktrinen, der blev erklæret på West Point 1. juni 2002, og som åbner mulighed for såkaldte preemptive wars; doktrinen er internationalt stærkt omdiskuteret.

I State of the Union Address afholdt i 2002, beskrev George W. Bush Nordkorea, Irak og Iran som "ondskabens akse," og bekendtgjorde, at disse lande "udgør en alvorlig trussel mod USA's og dets allieredes sikkerhed." Senere samme år begyndte Bush-regeringen at presse på for at få væltet styret i Irak. Efter mange forgæves FN-resolutioner og efter Saddam Hussein konsekvent nægtede at bøje sig, invaderede USA og dets allierede Irak i marts 2003. Bush-regeringen forsvarede invasionen med, at Irak havde lagre med masseødelæggelsesvåben, og prøvede at skaffe sig atomvåben.[27] Efter invasionen blev der kun fundet et begrænset antal ikke-nukleare lagre, og Bush-regeringen indrømmede senere at have handlet på grundlag af fejlagtige efterretninger. Ved årsskiftet 2006/2007 fortsætter Irakkrigen.

Regering og politik[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: USA's ministerier
Vestsiden af U.S. Capitol.

USA er blandt nutidens lande den længst eksisterende konstitutionelle republik og med verdens ældste, fuldt nedskrevne forfatning. Landets styreform er et repræsentativt demokrati gennem et kongresmæssigt system under en række bemyndigelser, som er specificerede i forfatningen. Der er tre regeringsniveauer: føderalt, statsligt og lokalt. Embedsmænd på alle tre niveauer bliver enten valgt af stemmeberettigede gennem hemmelige stemmeafgivelser eller udpeges af andre valgte embedsmænd. Den udøvende og den lovgivende magt vælges af et flertal af borgerne i deres respektive distrikter, mens de retslige og kabinet-mæssige nomineres af den udøvende magt og godkendes af den lovgivende. I nogle stater vælges folk til retslige poster via frivalg og ikke via udnævnelse fra andre embedsmænd.

Den føderale statsmagt består af tre tjenestegrene, som er designet til at afbalancere hinandens magt:

Kongressen har to kamre. Repræsentanternes Hus har 435 medlemmer, som hver repræsenterer en valgkreds i en toårig periode. Pladserne fordeles blandt delstaterne efter befolkningstal hvert 10. år. Hver stat er garanteret mindst én repræsentant: syv stater har kun den ene, mens Californien, den folkerigeste delstat, har 53. Hver stat har to senatorer, som vælges for en seksårig periode; der bliver stemt om en tredjedel af pladserne i Senatet hvert andet år.

Nordsiden af Det Hvide Hus

USA's forfatning er det øverste juridiske dokument i det amerikanske system og fungerer som en social kontrakt mellem USA's befolkning og dens regering. Alle love og procedurer, både statslige og føderale, gennemses, og enhver lov som vurderes at overtræde forfatningen forkastes af den dømmende magt. Forfatningen er et "levende" dokument, da den kan ændres på forskellige måder, som alle kræver et overvældende flertal af delstater. Forfatningen er blevet ændret 27 gange, sidste gang var i 1992.

Forfatningen indeholder en forpligtelse til at "bevare friheden" med en "Bill of Rights" og andre ændringer, som garanterer ytringsfrihed, religionsfrihed og trykkefrihed; retten til en fair retssag; retten til at bære våben; stemmeret til alle; og privat ejendomsret. Det kan dog diskuteres, i hvor stor udstrækning disse rettigheder er bevaret i praksis. Forfatningen garanterer også hver delstat "et republikansk styre". Det forklares dog ikke særlig godt, hvad det betyder.[28]

Siden den 20. januar 2009 har præsidenten været Barack Obama. Den første afroamerikanske præsident. Efter det amerikanske kongresvalg 2006, sidder Demokraterne på flertallet af pladserne i både Repræsentanternes Hus og Senatet for første gang siden 1994, bortset fra et demokratisk flertal i Senatet i 2001–2002.[29]

Udenrigsforhold og militær[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: USA's forsvar
USA's tidligere præsident, George W. Bush (højre) på Camp David i marts 2003, var vært for Storbritanniens daværende premierminister, Tony Blair.

USA har en enorm global økonomisk, politisk og militær indflydelse, som gør landets udenrigspolitik genstand for stor bevågenhed og diskussion over hele verden. Næsten alle lande har ambassader i Washington, D.C., og konsulater rundt omkring i landet. Cuba, Iran, Nordkorea og Sudan har dog ingen formelle diplomatiske forbindelser til USA.[30] USA var et af de stiftende medlemmer af de Forenede Nationer (og er permanent medlem af Sikkerhedsrådet), blandt mange andre internationale organisationer.

USA har en lang tradition med at have civil kontrol over militære anliggender. Forsvarsministeriet administrerer USA's væbnede styrker, som består af hæren, flåden, marinekorpset og flyvevåbnet. Kystvagten hører under Ministeriet for Indre Sikkerhed i fredstid, men under Marineministeriet når der er krig.

USA's militær består af 1,4 millioner mand i aktiv tjeneste,[31] sammen med flere hundrede tusinde både i reserven og nationalgarden. Tjeneste i militæret er frivillig, selvom der dog kan være værnepligt gennem Selective Service System i krigstid. Man mener at USA har verdens stærkeste militær, delvist på grund af størrelsen på dets militærbudget; Amerikanske udgifter til forsvaret blev i 2005 vurderet til at være større end de næste 14 største nationale forsvarsbudgetter tilsammen,[32] selvom USA's militærbudget kun er omkring 4% af landets BNI per indbygger.[33][34] USA's militær opretholder over 700 baser og faciliteter. Det har også baser på alle kontinenter, bortset fra Antarktis.[35]

Administrative opdelinger[redigér | redigér wikikode]

Kort over USA, som viser delstaternes navne.[36]

De 48 delstater, som grænser op til hinanden – alle bortset fra Alaska og Hawaii – kaldes også det kontinentale USA. Nogle betragter Alaska som en af de kontinentale delstater, fordi den er en del af det nordamerikanske fastland, selvom den er adskilt fra de andre stater af Canada. Alle disse begreber indbefatter oftest District of Columbia. Hawaii, den sidste af de 50 stater, er et arkipelag i Stillehavet.

USA omfatter også flere andre territorier og distrikter, deriblandt det føderale distrikt District of Columbia – som omfatter nationens hovedstad, Washington – og flere isolerede områder rundt om i verden. Bedst kendte er amerikansk Samoa, Guam, Nordmarianerne, Puerto Rico og de Amerikanske Jomfruøer (tidligere Dansk Vestindien). Palmyra Atoll er USA's eneste inkorporerede territorium, men det er ubeboet. United States Minor Outlying Islands består af ubeboede øer og atoller i Stillehavet og det Caribiske Hav. Derudover har USA's flåde siden 1898 haft en stor flådebase ved Guantánamo Bay på Cuba. Endvidere er USA repræsenteret på Antarktis.

Udover USA's egentlige stater og territorier, er der også nationer som er særligt knyttet til USA. Mikronesien og Marshalløerne (begge siden 1986), og Palau (siden 1994), er alle tilknyttede USA under den såkaldte Compact of Free Association , som giver staterne international suverænitet og ultimativ kontrol over deres territorier. Staternes regeringer er dog gået med til at tillade USA at yde militær og økonomisk bistand.

Det skal for en god ordens skyld bemærkes, at Månen ikke er underlagt USA, skønt amerikanerne er de eneste, der har besøgt den.

Økonomi[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: USA's økonomi
New York Stock ExchangeWall Street i New York, er symbol på USA's rolle som en stor global finansiel magt.

USA's økonomiske historie er historien om økonomisk vækst. Det begyndte som engelske kolonier med marginalt succesrige økonomier og blev efter hånden til den største økonomi i verden i det 20. århundrede og i begyndelsen af det 21. århundrede.

USA's økonomi kan beskrives som en kapitalistisk blandingsøkonomi, i hvilken selskaber, andre private virksomheder og enkeltindivider træffer de fleste mikroøkonomiske beslutninger og hvor det offentlige såvel lokalt som nationalt foretrækker at have en mindre rolle i den indenlandske økonomi. Selv om den samlede offentlige økonomi – lokal og national – er relativ stor med 36% af bruttonationalproduktet.

Demografi[redigér | redigér wikikode]

2000 Kort over befolkningstæthed

Den 17. oktober 2006 kl 7:46 EST udgjorde USAs befolkning skønsmæssigt 300.000.000 voksende med ca. 0,97% om året.[37] Dette antal omfatter personer, der levede i USA uden lovlig opholdstilladelse, skønsmæssigt ca. 12 millioner, men omfatter ikke amerikanske borgere, der boede i udlandet, skønsmæssigt 3 til 7 millioner. Opgjort på denne måde må befolkningstallet blive lidt usikkert oplyser det amerikanske handelsministerium.[38] Ifølge USA's folketælling fra 2000 levede ca. 79% af befolkningen i byområder.[39]

Ca. 15,8% af husholdningerne har en årlig indkomst på mindst $100.000 og de 10 % bedst tjenende husholdninger havde en årlig bruttoindkomst på over $118.200 i 2003.[40] Den rigeste femtedel af husholdningerne havde en indkomst på mere end $86.867 om året og tjente 49,8% af al indkomst i 2003.[41]

Folketællingen i 2000 viste, at landet havde 31 etniske grupper med mindst en million medlemmer og et betydeligt antal grupper med færre medlemmer.[42] Ifølge den føderale regerings definition af racer var de fleste amerikanere (80,4% i 2004)[43] hvide. Disse hvide amerikanere er for det meste europæiske amerikanere – efterkommere af europæiske immigranter – sammen med nogle ikke-europæiske, der tæller som hvide ifølge regeringens opdeling (folk med oprindelse i de oprindelige befolkninger i Mellemøsten og Nordafrika). Ser man bort fra oprindeligt spanske europæiske amerikanere, så udgjorde de ikke-spanske hvide 67,4% af befolkningen. Den ikke-spanske hvide befolkningsgruppe falder forholdsmæssigt, fordi både immigrationen og fødselsraten er højere for de etniske og racemæssige minoriteter.[44] Hvis den nuværende udvikling i immigrationen fortsætter vil antallet af ikke-spanske hvide falde til udgøre blot halvdelen omkring 2040-2050. De største etniske grupper af europæisk oprindelse er tyskere med 15,2%, fulgt af irere med (10,8%), englændere (8,7%), italienere (5,6%) og skandinaver (3,7%). Mange immigranter stammer såvel fra fransk Canada som fra slaviske lande som Polen og Rusland.[45] De afrikanske amerikanere eller sorte nedstammer for størstedelen fra afrikanere, der ankom som slaver i det 17. til 19. århundrede og udgør ca. 35 millioner eller 12,9% af befolkningen. Med ca. 1,5% af befolkningen udgør oprindelige amerikanere og indfødte i Alaska ca. 4,4 millioner.[46] hvoraf omkring 35% i 2005 levede i reservater.[47]

Den demografiske trend består i immigration af spaniere fra Latinamerika til det sydvestlige USA, en region, der huser ca 60% af de 35 millioner spaniere i USA. Immigranter fra Mexico udgør ca. 66% af den spanske befolkning,[48] og overgås kun af efterkommere fra Tyskland, hvis man måler på enkeltnationer. Den spanske befolkningsgruppe, som har haft en årlig vækst på 4,46% siden begyndelsen af 1990'erne, forventes at stige betydeligt i de kommende årtier dels på grund af immigration dels på grund af en højere fødselsrate end blandt befolkningen som helhed.[49]

Kriminaliteten i USA er karakteriseret ved et relativt højt niveau af kriminalitet med våben og mord sammenlignet med andre udviklede lande.[50][51] Niveauet for berigelseskriminalitet og andre typer kriminalitet i USA ligger på niveau med andre udviklede landes.[52]

Største byer[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: USA's største byer
New York
Los Angeles
Chicago

USA har mange større byer, som spiller store roller i den amerikanske kultur, arv og økonomi.

Placering By Befolkning
inden for
bygrænsen
Befolkningstæthed
pr. km²
Storbyområder Region
millioner placering
1 New York, New York 8.143.197 10.316,0 18,7 1 Nordøst
2 Los Angeles, Californien 4.097.340 3.165,0 12,9 2 Vest
3 Chicago, Illinois 2.842.518 4.867,0 9,4 3 Midtvesten
4 Houston, Texas 2.016.582 1.344,0 5,2 7 Syd
5 Philadelphia, Pennsylvania 1.463.281 4.201,8 5,8 4 Nordøst
6 Phoenix, Arizona 1.461.575 1.188,4 3,7 14 Vest
7 San Antonio, Texas 1.256.509 1.084,4 1,8 29 Syd
8 San Diego, Californien 1.255.540 1.456,4 2,9 17 Vest
9 Dallas, Texas 1.213.825 1.364,0 5,7 5 Syd
10 San Jose, Californien 912.332 1.976,1 1,7 30 Vest

Oprindelige folk[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Oprindelige amerikanere

Loven om Indianernes Borgerrettigheder fra 1924 gav statsborgerskab til de oprindelige amerikanere dels fordi mange så en interesse i, at de indgik i den amerikanske befolkning som helhed og dels på grund af, at mange oprindelige amerikanere havde gjort en heroisk indsats under 1. verdenskrig.

I henhold til skøn fra 2003 er der 2.786.652 oprindelige amerikanere i USA. Herudover er talrige oprindelige folk fra Latinamerika, især Mexico immigreret til USA gennem årene.

Sprog[redigér | redigér wikikode]

Selvom USA ikke har noget officielt sprog er engelsk de facto det officielle sprog. I 2003 talte ca. 215 millioner eller 82% af den del af befolkningen, der var fem år eller ældre kun engelsk hjemme.[53] Nutildags er der flere sprog, der bruges i dagligdagen. Det kan være spansktalende, som ikke taler engelsk. Kendskab til engelsk er et krav til immigranter, der søger indfødsret. Nogle amerikanere er fortalere for at gøre engelsk til det officielle sprog, hvilket allerede er et krav i 27 delstater. Tre delstater har givet andre sprog status som officielle sprog ved siden af engelsk. Således: fransk i Louisiana, hawaiiansk i Hawaii og spansk i New Mexico [54]. Foruden engelsk omfatter sprog talt i hjemmet af mindst million amerikanere over fem år spansk eller kreolsk spansk med 29,7 millioner; kinesisk, 2,2 millioner; fransk 1,4 millioner; tagalog 1.3 millioner; vietnamesisk 1,1 millioner; og tysk, 1,1 millioner.[55][56]

Religion[redigér | redigér wikikode]

Pisgah Baptist Church i Four Oaks, North Carolina. Bibelbæltet er velkendt for dets store stærkt troende protestantiske befolkning

USA's administration har ingen officielle registreringer af amerikanernes religiøse status.[57] Der er imidlertid foretaget en privat stikprøvevis undersøgelse, som omtales i Census Bureau's Statistical Abstract of the United States (Folketællingskontorets Stastistiske Oversigt over USA), ifølge hvilken 76,7% af voksne amerikanere erklærer sig for kristne; ca 52% af de voksne beskriver sig selv som medlemmer af forskellige protestantiske trossamfund. Katolikkerne var med 24,5% det største enkelt trossamfund. De mest populære andre religioner omfatter jødedom (1,4%), islam (0,6%), buddhisme (0,5%), hinduisme (0,4%) og unitarisme (0,3%). Cirka 14,2% af deltagerne beskrev sig selv som ikke religiøse. Fordelingen af de 5,9%, som valgte ikke at besvare undersøgelsen, er ukendt.[58]

Amerikanernes religiøsitet er meget dynamisk. I perioden 1990–2001 blev følgende grupper mindst fordoblet. Her anføres de der voksede mest først, Wiccans, kristne uden fast tilknytning til et trossamfund, deister, sikher, evangeliske kristne, Disciples of Christ, New age-tilhængere, hinduer, Full Gospel tilhængere, kvækerne, bahais, uafhængige kristne, gruppen af de, der ikke besvarede spørgsmålet, Buddhister og Foursquare Gospel-tilhængere.

Religion har traditionelt spillet en stor rolle i det amerikanske samfund. Mange af de første immigranter kom til Amerika af religiøse grunde. Religion har stor indflydelse på USA's politik og kultur. Givetvis større end i andre udviklede nationer.[Kilde mangler]

Uddannelse[redigér | redigér wikikode]

University of Virginia, designet og grundlagt af Thomas Jefferson, er et af 19 amerikanske steder på UNESCO's Verdensarvsliste. Det er et af mange højt respekterede offentlige universiteter som støttes af USA's delstaters regeringer.

Uddannelse i USA varetages af delstaten og lokalsamfundet, ikke af den føderale regering. Men regeringens undervisningsministerium har alligevel en vis indflydelse via sine muligheder for at påvirke finansieringen af undervisningen. Eleverne gennemgår oftest et tolvårs undervisningforløb, som normalt slutter ved 18-års alderen, men mange delstater tillader at eleverne stopper efter 10 år. Man deler normalt skoleforløbet op i en "elementary school" – 1. til 6. klasse – "middle school" – 6. til 8. klasse – og "high school" – 9. til 12. klasse. Foruden at benytte det offentlige skolevæsen tillades forældrene, at undervise deres egne børn derhjemme, at benytte skoler knyttet til et trosamfund eller at benytte private skoler. Efter "high school" kan man fortsætte på universiteterne, som kan være enten offentlige eller private. De offentlige universiteter finansieres både af den føderale regering og af delstatsregeringen såvel som andre kilder, men de fleste studenter må afdrage på studiegæld efter eksamen. Betalingen for at modtage undervisning på private universiteter er generelt meget højere end for de offentlige.

Der er stor konkurrence blandt de højere uddannelsesinstitutioner i USA, såvel blandt de private som de offentlige. De amerikanske universiteter og colleges hører til blandt verdens absolut bedste. USA har 168 universiteter blandt verdens top 500, hvoraf 17 er i top 20.[59] Der findes også et bredt udvalg af mindre universiteter, HF-lignende skoler og lokale skoler af varierende kvalitet med fri eller næsten fri adgang.

USA rangerer som nummer 24 ud af 29 undersøgte lande med hensyn til læsefærdigheder, videnskabsforståelse og matematiske færdigheder for dets "high school" elever sammenlignet med andre udviklede landes.[60] USA ligger højt med hensyn til analfabeter sammenlignet med andre udviklede lande, idet de udgør 2 – 14 % af befolkningen over 15 år.[61] Med hensyn til opnåede uddannelser har 27,2% af befolkningen over 25 mindst en bachelorgrad og 84,6% har bestået "high school".[62]

Sundhed[redigér | redigér wikikode]

USA's sundhedsvæsen blev i 1997 vurderet som verdens 15. bedste af Verdenssundhedsorganisationen WHO.[63] USA bruger langt flere penge (sammenlagte private og offentlige udgifter) på sundhedsvæsnet end noget andet land i verden.[64] Disse udgifter har dog ikke været ensbetydende med høje placeringer i mange offentlige sundhedsundersøgelser. Information fra CIA World Factbook viser, at USA havde en højere spædbarnsdødelighed og en lidt mindre gennemsnitlig levealder end andre post-industrielle vestlige nationer som Sverige,[65] Tyskland[66] eller Frankrig.[67][68] En læges gennemsnitlige løn er højere i USA end i noget andet land i verden.[69] Overvægt er også et stort sundhedsproblem i USA – det vurderes af koste landet flere milliarder dollars hvert år.[70]

I modsætning til mange vestlige lande, er USA's sundhedsvæsen ikke fuldt statsfinansieret, men er en blanding af offentlig og privat finansiering. I 2004 betalte private forsikringer for 36,1% af personlige sundhedsudgifter, private betalte selv 15,1%, andre private midler stod for 4,4% af betalingerne, mens føderale, statslige og lokale instanser betalte 44,4%.[71] I 2005 var der 41,2 millioner mennesker i USA (14,2 procent af befolkningen) som ikke havde nogen sygesikring for mindst halvdelen af året. Dog boede omtrent en tredjedel af disse personer uden forsikring i husholdninger med en indkomst på over 50.000$, hvor halvdelen af disse havde en indkomst på over 75.000$.[72] En tredjedel er også mennesker som berettigede til forsikringsprogrammer, men har valgt ikke at skrive sig op til dem.

Sygesikring i USA er traditionelt set en gode ved nogle former for arbejde. Dog er sundhedsfaciliteter i nødsituationer forpligtede til at hjælpe, uanset om patienten kan betale eller ej. Regninger på behandlinger er den almindeligste årsag til personlig konkurs i USA.[73] Nationen bruger en stor mængde penge på medicinsk forskning, det meste privat finansieret. Pr. 2000 finansierede private non-profit organisationer (som Howard Hughes Medical Institute) 7%, privat industri finansierede 57%, og det statsstøttede National Institutes of Health finansierede 36% af den medicinske forskning i USA.[74] De store investeringer har gjort USA til ledende i verden indenfor medicinsk innovation. USA dominerer det biopharmaceutiske marked, og står for 75% af verdens omsætning indenfor bioteknologi i 2010.[75]

Kultur[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Amerikansk kultur
Amerikanske kulturikoner som æblepie (apple pie), baseball og det amerikanske flag.

USA's kultur begyndte som de første engelske immigranters kultur. Kulturen udviklede sig hurtigt til en uafhængig koloniseringskultur, som blev suppleret af de indfødtes og den spansk-mexicanske cowboykultur og de kulturer som kom til landet med de mange immigranter, først fra Europa og Afrika og senere fra Asien. Overordnet set er den amerikanske kultur kraftigt påvirket af flere europæiske, specielt de tyske, engelske og irske kulturer og senere af italienske, græske og ashkenaziske kulturer. Efterkommere af de vestafrikanske slaver bevarede nogle kulturelle traditioner fra Vestafrika i det tidlige USA. Geografiske navne afspejler tydeligt hvordan USA's historie er sammensat af engelske, hollandske, franske, spanske og indianske dele.[76]

Amerikansk kultur er således en blanding af hele verdens kultur. I dag eksporteres alskens amerikansk kultur – mad, musik, film, tv, sport, sprog osv. – tilbage til hele verden og har en enorm påvirkning på kulturen overalt.

Madlavning[redigér | redigér wikikode]

Amerikansk madlavning bruger indfødte amerikanske ingredienser som kalkun, kartofler, majs og squash, som er blevet uadskillelige dele af den amerikanske kultur. Kendte symboler som æblepie, pizza og hamburger er ofte hentet fra, eller er, europæiske retter. Burrito og taco stammer fra Mexico. Soul food, som oprindeligt blev spist af de afrikanske slaver, er også en populær spise i USA.

Kunst[redigér | redigér wikikode]

I det 18. og tidlige 19. århundrede hentede amerikansk kunst det meste af sin inspiration fra Europa. Både malerier, skulpturer og litteratur så på Europa som et forbillede. Ved slutningen på den amerikanske borgerkrig begyndte der at komme en mere hjemlig klang i amerikansk litteratur. Mark Twain, Emily Dickinson og Walt Whitman skrev alle om det amerikanske. Den visuelle kunst var langsommere om at finde sin egen distinktive amerikanske stil. Armory Show i New York i 1913, en udstilling som fremviste europæiske modernistiske kunstneres værker i USA, både chokerede offentligheden og påvirkede amerikansk kunst gennem resten af det 20. århundrede. Udstillingen havde den dobbelte effekt at den viste de amerikanske kunstnere at kunst handlede om at udtrykke sig, ikke kun æstetik eller realisme, og på samme tid viste den at Europa havde forladt sin konservative model med at vurdere kunstnere efter et strengt akademisk hierarki. Dette ansporede de amerikanske kunstnere til at finde en personlig stemme, og en modernistisk bevægelse dukkede op i USA. Alfred Stieglitz (1864–1946), fotograf, Charles Demuth (1883–1935) og Marsden Hartley (1877–1943), begge kunstmalere, medvirkede til at etablere et amerikansk synspunkt i "les beaux-arts". Museum of Modern Art i New York, grundlagt i 1929, blev en demonstration af amerikansk og international samtidskunst. Efter slutningen på 2. verdenskrig skete der en drejning hvor New York de facto overtog titlen som verdens kunstcentrum fra Paris.

Musik[redigér | redigér wikikode]

Pro Bowl 2006. Amerikansk fodbold er den mest populære tilskuersport i USA.[77]

Musikken afspejler også landets forskellige kulturelle rødder gennem et bredt udvalg af stilarter. Rock, pop, soul, hiphop, country, blues og jazz er blandt landets internationalt kendte genrer. Siden slutningen af det 19. århundrede, er populærmusik fra USA i stigende grad blevet verdenskendt, til det punkt hvor nogle former for amerikansk popmusik i dag kan høres næsten overalt.[78]

Sport[redigér | redigér wikikode]

Sport, og holdsport især, er en national fritidsinteresse. Professionel sport i USA er stor forretning og omfatter flertallet af verdens bedst betalte sportsudøvere.[79] De fire store sportsgrene er baseball, amerikansk fodbold, ishockey og basketball. Baseball anses stadig for at være nationalsporten; men siden begyndelsen af 1990'erne er amerikansk fodbold blevet den mest populære sportsgren i USA. Ishockey er meget populært, specielt i de nordlige stater, men har i de senere år også fundet indpas i syden.

Amerikansk fodbold, baseball og basketball er meget populære på high school-niveau og college-niveau.

Professionel sport spilles primært i fire store ligaer:

  • NFL (National Football League)
  • NBA (National Basketball Association)
  • NHL (National Hockey League)
  • MLB (Major League Baseball)

I de senere år er specielt Amerikansk fodbold blevet meget populært udenfor USAs grænser, og millioner af mennesker i mange lande følger i dag NFL og store begivenheder som Super Bowl.

Andre sportsgrene som motorsport, lacrosse, fodbold, golf og tennis har udbredt interesse. USA er blandt de mest indflydelsesrige lande, når det gælder brætsportsgrene: surfing, skateboard og snowboard. Den europæiske form for fodbold er også blevet mere populær, specielt siden USA afholdte VM i fodbold i 1994. Den bedste fodboldliga i USA hedder MLS (Major League Soccer).

Otte Olympiader har fundet sted i USA. USA har vundet andenflest medaljer ved Vinter-OL med 253 (87 guld, 95 sølv og 71 bronze)[80][81], og blev med 37 medaljer ved Vinter-OL i Vancouver 2010 det mest vindende land nogensinde ved et enkelt Vinter-OL[82]. USA er det mest vindende land ved Sommer-OL med 2.296 medaljer (929 guld, 729 sølv og 638 bronze).[80]

Fodnoter[redigér | redigér wikikode]

  1. 1,0 1,1 "United States". The World Factbook. CIA. 2009-09-30. https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/us.html. Hentet 2009-10-11. 
  2. US & World Population Clock
  3. Population Finder: United States. U.S. Census Bureau. Besøgt 20. december 2007.
  4. 4,0 4,1 4,2 4,3 United States. International Monetary Fund. Besøgt 1. oktober 2009.
  5. Human Development Report 2009. FN. Besøgt 5. oktober 2009.
  6. Feder, Jody (2007-01-25). "English as the Official Language of the United States—Legal Background and Analysis of Legislation in the 110th Congress". Ilw.com (Congressional Research Service). http://www.ilw.com/immigdaily/news/2007,0515-crs.pdf. Hentet 2007-06-19. 
  7. "US Population Now 300 Million and Growing". CNN. 17. okt 2006.
  8. CIA – The World Factbook – Country Comparison :: National product
  9. Rank Order – Area. 2. november 2006. CIA World Factbook.
  10. Perkins, Sid (2002-05-11). "Tornado Alley, USA". Science News. http://www.sciencenews.org/articles/20020511/bob9.asp. Hentet 2006-09-20. 
  11. National Park Service, National Park Service Announces Addition of Two New Units, National Park Service News release (28. februar 2006)
  12. "Paleoamerican Origins". 1999. Smithsonian Institution.
  13. Yanak, Ted and Cornelison, Pam. The Great American History Fact-finder: The Who, What, Where, When, and Why of American History. Side 114. Houghton Mifflin; 2. udgave: 27. august 2004. ISBN 0-618-43941-2
  14. Manifest Destiny- An interpretation of How the West was Won. Crossroads of Earth Resources and Society.
  15. Morrison, Michael A Slavery and the American West: The Eclipse of Manifest Destiny and the Coming of the Civil War. Side 176. University of North Carolina Press. ISBN 0-8078-4796-8.
  16. De Rosa, Marshall L. The Politics of Dissolution: The Quest for a National Identity and the American Civil War. Side 266. Transaction Publishers: 1. januar 1997. ISBN 1-56000-349-9
  17. Spielvogel, Jackson J. Western Civilization: Volume II: Since 1500. Side 708. Wadsworth Publishing: 10. januar 2005. ISBN 0-534-64604-2
  18. Eric Foner og John A. Garraty, The Reader's Companion to American History. Side 576. 21. oktober 1991. Houghton Mifflin. ISBN 0-395-51372-3.
  19. McDuffie, Jerome, Piggrem, Gary Wayne, and Woodworth, Steven E. U.S. History Super Review. Side 418. Research & Education Association: 21. juni 2005. ISBN 0-7386-0070-9
  20. World War II By The Numbers. The National WWII Museum, New Orleans.
  21. More costly than 'the war to end all wars'. David R. Francis, Christian Science Monitor. 29. august 2005].
  22. Walker, John F, og Vatter, Harold G The Rise of Big Government in the United States. Side 63. M.E. Sharpe: maj 1997. ISBN 0-7656-0067-6.
  23. Norman Davies: Europe at War, Macmillan, 2006
  24. Rudolph, John L. Scientists in the Classroom: The Cold War Reconstruction of American Science Education. Side 1. Palgrave Macmillan: 3. maj 2002. ISBN 0-312-29571-5.
  25. R
  26. Klarman, Michael J. From Jim Crow to Civil Rights: The Supreme Court and the Struggle for Racial Equality. Side 552. Oxford University Press, USA: 4. maj 2006. ISBN 0-19-531018-7.
  27. Whitehouse.gov – President Bush Outlines Iraqi Threat
  28. FindLaw: USA's forfatning artikel IV
  29. Secretary of the Senate. United States Senate Art & History: Party Division in the United States Senate, 1789—Present.
  30. "Table 2 Aliens From Countries That Sponsor Terrorism Who Were Ordered Removed – 1. oktober 2000 til 31. december 2001". Februar 2003. USA's justitsministerium.
  31. "Active Duty Military Personnel Strength Levels" (archive.org). 2002.
  32. Anup Shah, High Military Expenditure in Some Places. Sidst opdateret 27. marts 2006. globalissues.org.
  33. Military. 1. juni 2006. The World Factbook. CIA.
  34. Truth and Politics. "Relative Size of US Military Spending from 1940 to 2003". http://www.truthandpolitics.org/military-relative-size.php. Hentet 26. maj 2006. 
  35. U.S. Department of Defense Base Structure Report, Fiscal Year 2005 Baseline.
  36. Alaska og Hawaii er vist i andre skalaer; Aleuterne og de ubeboede nordvestlige hawaiianske øer er ikke vist.
  37. CIA – The World Factbook – Field Listing :: Population growth rate
  38. "Yahoo, News; rough nature of US population estimates". http://news.yahoo.com/s/ap/20061017/ap_on_re_us/300_million_milestone_3.  Arkiveret 2006-10-17. 17. oktober 2006
  39. "United States -- Urban/Rural and Inside/Outside Metropolitan Area". United States Census 2000. 29. maj 2006.
  40. "Income in the United States, US Census Bureau". http://pubdb3.census.gov/macro/032005/hhinc/new06_000.htm. Hentet 16. september 2006. 
  41. "Income distribution, US Census Breau". http://www.census.gov/prod/2004pubs/p60-226.pdf. Hentet 16. september 2006. 
  42. Table 2. Ancestries With 100,000 or More People in 2000: 1990 and 2000. Ancestry: 2000 – Census 2000 Brief. 29. maj 2006.
  43. USA QuickFacts fra US Census Bureau
  44. Adams, J.Q. (2001). Dealing with Diversity. Chicago, IL: Kendall/Hunt Publishing Company. 0-7872-8145-X. 
  45. Figure 2 – Fifteen Largest Ancestries: 2000. 2000. U.S. Census Bureau. 30. Maj 2006.
  46. "Native American population in the United States". http://www.census.gov/Press-Release/www/releases/archives/facts_for_features_special_editions/005684.html. Hentet 2006-07-06. 
  47. "Tribal trends" by Douglas Clement. Marts 2006. fedgazette.
  48. Population & Economic Strength. USA's spanske handelskammer. 2. maj 2006.
  49. "Latino Religion in the U.S.: Demographic Shifts and Trends" by Bruce Murray. 5. januar 2006. FacsNet.
  50. Krug, E.G, K.E. Powell, L.L. Dahlberg (1998). "Firearm-related deaths in the United States and 35 other high- and upper-middle income countries". International Journal of Epidemiology 7: s. 214-221. 
  51. "The Seventh United Nations Survey on Crime Trends and the Operations of Criminal Justice Systems (1998 - 2000)". United Nations Office on Drugs and Crime (UNODC). http://www.unodc.org/unodc/crime_cicp_survey_seventh.html. Hentet 11. august 2006. 
  52. "Crime comparisons between Canada and the United States". Statistics Canada. http://www.statcan.ca/Daily/English/011218/d011218b.htm. 
  53. "U.S. Census Bureau, Statistical Abstract of the United States: 2006, Section 1 Population" (på engelsk) (pdf). U.S. Census Bureau. pp. 59 sider. http://www.census.gov/prod/2005pubs/06statab/pop.pdf. Hentet 2006. 
  54. 27 States Have Made English Official (25 State Laws Still in Effect). Englishfirst.org.
  55. Adams, J.Q. (2001). Dealing with Diversity. Chicago, IL: Kendall/Hunt Publishing Company. 0-7872-8145-X. 
  56. "Statistical Abstract of the United States: page 47: Table 47: Languages Spoken at Home by Language: 2003". http://www.census.gov/prod/2005pubs/06statab/pop.pdf. Hentet 11. juli 2006. 
  57. Religion
  58. Self-Described Religious Identification of Adult Population: 1990 and 2001. U.S. Census Bureau's Statistical Abstract of the United States, 2006.(archive.org)
  59. ARWU2005 Statistik af Shanghai Jiao Tong university. 5. oktober 2006
  60. Programme for International Student Assessment 2003, 11. juli 2006
  61. A First Look at the Literacy of America’s Adults in the 21st Century, USA's undervisningsministerium, 2003. 5. oktober 2006. 2% har ikke basale læsefærdigheder og 14% mangler basale forståelsesfærdigheder.
  62. "Educational attainment according to the US Census Bureau, 2003". http://www.census.gov/prod/2004pubs/p20-550.pdf. 
  63. "Overall Health system attainment in all Member States 1997. World Health Organization.
  64. OECD Health Data 2000: A Comparative Analysis of 29 Countries (Paris: OECD, 2000); se også "The US Healthcare System: The Best in the World or Just the Most Expensive? 2001. The University of Maine.
  65. "CIA Factbook, Sweden health". https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/sw.html#People. Hentet 31. oktober 2006. 
  66. "CIA factbook, Germany health". https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/gm.html#People. Hentet 31. oktober 2006. 
  67. "CIA factbook, France health". https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/fr.html#People. Hentet 31. oktober 2006. 
  68. "CIA factbook, US health". https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/us.html#People. Hentet 31. oktober 2006. 
  69. Cross-National Comparisons Of Health Systems Using OECD Data, 1999 – Reinhardt et al. 21 (3): 169 – Health Affairs
  70. "Obesity cost US $75bn, says study" by Jannat Jalil. 21. januar 2004. BBC News.
  71. Health, United States, 2006. U.S. Department of Health and Human Services, Centers for Disease Control and Prevention, National Center for Health Statistics.
  72. Income, Poverty, and Health Insurance Coverage in the United States: 2005. U.S. Census Bureau
  73. "Illness And Injury As Contributors To Bankruptcy", af David U. Himmelstein, Elizabeth Warren, Deborah Thorne og Steffie Woolhandler, udgivet i Health Affairs journal i 2005.
  74. The Benefits of Medical Research and the Role of the NIH
  75. EFPIA
  76. Adams, J.Q. (2001). Dealing with Diversity. Chicago, IL: Kendall/Hunt Publishing Company. 0-7872-8145-X. 
  77. Maccambridge, Michael. America's Game : The Epic Story of How Pro Football Captured a Nation. 26. oktober 2004. Random House. ISBN 0-375-50454-0
  78. Provine, Rob med Okon Hwang og Andy Kershaw. "Our Life Is Precisely a Song" i Rough Guide to World Music, Volume 2, s. 167. ISBN 1-85828-636-0.
  79. "The Best-Paid Athletes". 24. juni 2004. Forbes.com.
  80. 80,0 80,1 United States of America – Olympic.org
  81. Olympic Medals: Gold, Silver, Bronze : Vancouver 2010 Winter Olympics
  82. United States wins the medal count at Vancouver Olympics with a record 37, and the impact will last into the future – washingtonpost.com

Yderligere læsning[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Wikipedia-logo.png Søsterprojekter med yderligere information:
Regering
Oversigter
Historie
Kort
Diverse