Absorption

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Absorption er opsugning eller optagelse af vand, luftarter eller andre stoffer ved aktive eller passive mekanismer. Absorption betegner også optagelse af energi fra solstrålingen.

Ved at måle lyset fra fjerne stjerner kan astronomer finde ud af hvilke grundstoffer disse indeholder. På grund af absorption, vil visse bølgelængder af lyset blive opsuget, og disse "opsugninger" ses som sorte streger i et spektrogram. Dette kaldes spektrografi.

De sorte streger kaldes absorptionslinjer og vil på spektret være skrå. Dette skyldes rødforskydningen. Ser vi fx på lys udsendt fra en planet (som jo er solens lys der rammer planeten og reflekteres) vil absorptionslinjerne være skrå da planeten roterer. Idet solens lys rammer planeten rødforskydes det (en form for afbøjning) og idet lyset dernæst reflekteres rødforskydes det igen, vi observerer altså en dobbelt rødforskydning. Dette kan bruges til at udregne rotationshastigheden.

Begrebet anvendes også i rumakustik. Et materiale kan absorbere energi overbragt med lyd - hvor absorptionen består i omdannelse af lydenergien til varme. De tre absorbent-hovedtyper er membranabsorbent, porøsitetsabsorbent og resonansabsorbent. Byggematerialernes virkning vil ofte være en kombination af disse.

Absorption af vand[redigér | redigér wikikode]

Pulvere og geler benyttes til opsugning af vand og andre væsker. Stoffernes nanostruktur gør processerne mulige. Den kunstige polymer natrium polyakrylat bruges som superabsorberende stof i babybleer osv.[1]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Eksterne links og henvisninger[redigér | redigér wikikode]


Naturvidenskab Stub
Denne naturvidenskabsartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.