Activity-based costing

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Activity-based costing (ABC, aktivitetsbaseret omkostningsfordeling) er en regnskabsmæssig metode til fordeling af omkostninger på produkter, serviceydelser og kunder. Metoden anvendes især ved budgettering og budgetkontrol.

ABC-modellen - se teksten for symbolernes betydning.

Metoden baseres på en model som består i, at ressourcer anvendes i aktiviteter til understøttelse af omkostningsobjekter (produkter, serviceydelser og kunder). De indirekte omkostninger samles på et antal ressourcekategorier (R i figuren nedenfor). Herfra fordeles de til aktiviteter (A) efter disses træk på ressourcerne (RCD – resource cost drivers), og herfra atter videre til omkostningsobjekterne (O) ved hjælp af let målbare aktivtetsmål (ACD – activity cost drivers). Direkte omkostninger – materialer (DM) og løn (DL) – henføres direkte til omkostningsobjekterne.

Activity-based costing blev udviklet af Robin Cooper og Robert S. Kaplan i 1970'erne og 80'erne, hvor de i produktionsvirksomheder konstaterede, at de direkte omkostninger kom til at udgøre en stadig mindre del af de samlede omkostninger. Den traditionelle omkostningsfordelingsmetode – fullcost – fordeler indirekte omkostninger proportionalt med de direkte omkostninger og medfører dermed en stigende vilkårliged med risiko for fejldispositioner til følge.

Kilder og henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  • Robert S. Kaplan og Robin Cooper: Cost & Effect, Massachusetts 1998, ISBN 0-87584-788-9.