Adele

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 19. maj 2015, 12:00 af KnudW (diskussion | bidrag) KnudW (diskussion | bidrag) (Gendannelse til seneste version ved 87.104.192.166, fjerner ændringer fra 176.23.112.58 (diskussion | bidrag))
Adele
Information
Født Adele Laurie Blue Adkins
5. maj 1988 (35 år)
Tottenham, London, England
Tottenham, Storbritannien Rediger på Wikidata
Genre Soul, jazz
Aktive år 2006–nu
Pladeselskab XL, Columbia
Eksterne henvisninger
adele.tv

Adele Laurie Blue Adkins (født 5 maj 1988 i London) er en engelsk soul- og jazzsangerinde. Hun var den første modtager af af Brit Awards Critics' Choice (kritikernes valg), som blev givet til den artist, som på det pågældende tidspunkt endnu ikke havde udgivet et album. Hun er også modtager af Sound of 2008 titlen givet af BBC 6 Music. Adele er blevet kaldt "den nye Amy Winehouse" af den engelske presse.[1]

Hendes gennembrudshit var "Chasing Pavements", som hun udgav i december 2007. Hendes tre singleuddrag fra albummet 21 blev alle nr. 1 i England. I 2012 skrev hun og indspillede titelmelodien til James Bond-filmen Skyfall.

Karriere

Adele på scenen i 2009

22. oktober 2007 udkom Adeles første single, Hometown Glory, der handler om hendes hjemstavn Tottenham i London. I januar 2008 udkom gennembrudssinglen, Chasing Pavements, samt hendes debutalbum 19. Hun fik sit internationale gennembrud, da hun udgav "Rolling in the deep", som blev et radiohit i 2011.

Adele er bl.a. inspireret af Etta James og The Cure.[2] Efter Amy Winehouses død, har hun ved sine koncerter dedikeret "Make you feel my love" til den afdøde sangerinde.[3]

Hun blev nomineret i fire kategorier ved Grammy Award-uddelingen i 2009 og vandt to, Grammy Award for bedste nye kunstner og Grammy for Bedste Vokale Pop-Præstation af en Kvinde. I 2012 var hun nomineret i seks kategorier og vandt samtlige, hvilket er en tangering af rekorden for det antal Grammys, en kvindelig artist har vundet ved samme prisuddeling.

Privatliv

Adele bor sammen med Simon Konecki. Den 19. oktober 2012 fødtes parrets første barn, en søn. Konecki har også en datter fra et tidligere forhold.[4]

Diskografi

Albummer

Singler

Kilder

  1. ^ (engelsk) Critics voice support for ‘new Amy Winehouse
  2. ^ Början på ett segertåg (svensk) Svenska Dagbladet 3. oktober 2012
  3. ^ Ifølge eget udsagn ved en koncert i Royal Albert Hall 22. september 2011, som bl.a. er vist på DR HD 3. januar 2013.
  4. ^ Adele har fått en son Aftonbladet 22 oktober 2012