Alkohol
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Alkoholer er også betegnelsen for en klasse af stoffer inden for kemi, se Alkohol (stofklasse)
Alkohol er det dagligdags ord for stoffet ethanol/ætanol. Efter indtagelse af en tilstrækkelig mængde alkohol oplever man en rus, og man siges at være fuld. Efter rusen opleves hovedpine, svimmelhed, kvalme samt generelt ubehag af varierende styrke, som kaldes tømmermænd. Ved længerevarende overforbrug af alkohol kan der opstå skader på kroppens organer og/eller en alkoholafhængighed (se også alkoholisme).
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Optagelse
Alkohol i drikkevarer optages hurtigt i blodet igennem maven og tarmene. Som tommelfingerregel optages ca. 20% af alkoholen gennem maven og 80% gennem tarmene. Denne fordeling kan dog ændres ved samtidig indtagelse af mad, der forsinker optagelsen igennem maven. Dette betyder samlet set, at alkoholen optages langsommere i kroppen, når man har mad i maven. Før i tiden, havde man en forestilling om at kuldioxid-holdige drikke, såsom sodavand, danskvand eller champagne osv., blandet med alkohol ville øge optagelsenshastigheden af alkohol i blodet - som ville gøre, at man blev hurtigere beruset. Denne forestilling har vist sig at være forkert [1].
[redigér] Fordeling
Alkoholen fordeles i den del af kroppen der er vandig, det vil sige blodet og væsken i og omkring cellerne. Kvinder bliver hurtigere påvirkede af alkohol end mænd, fordi de har mere fedt end mænd hvori alkoholen ikke kan opløses - dvs. koncentrationen i blodet vil være større hos kvinden. Den procentdel af kroppen hvori alkoholen kan optages, kan tilnærmes for kvinder til 58% og 68% for mænd.
For udregning af promiller: se evt. alkoholpromille.
[redigér] Alkohols nedbrydning i kroppen
En voksen mand på 70 kg kan som tommelfingerregel nedbryde ca. 0,1 g alkohol pr. kg kropsvægt pr. time.[Kilde mangler] Alkoholen bliver fortrinsvis nedbrudt i leveren til acetaldehyd af enzymet alkoholdehydrogenase. Acetaldehyd bliver derefter omdannet til eddikesyre af enzymet acetaldehyddehydrogenase. Eddikesyren kan derefter nedbrydes ved kroppens normale metabolisme og bliver således til vand, kuldioxid og energi.
I kroppen sker forbrændingen i flere trin. Først dannes der ethanal, acet-aldehyd, det er et giftigt stof, og det har en stinkende lugt. Det bruges bl.a. til fremstilling af tørsprit.
C2H5OH + O → CH3CHO + H2O
Ethanol + Oxygen → Ethanal + Vand
Ethanalen omdannes så til eddikesyre
CH3CHO + O → CH3COOH
Ethanal + Oxygen → Eddikesyre
Eddikesyren forbrændes til kuldioxid og vand
CH3COOH + 2 O2 → 2 CO2 + 2 H2O
Eddikesyre + oxygen → kuldioxid + Vand
[redigér] Se også
[redigér] Kilder
 |
Commons har billeder og/eller lyd med forbindelse til: |
