Alkohol

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Alkohol (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Alkohol)

Alkohol ((Arabisk): al-kohl, "fint pulver"[1]) er det dagligdags ord for stoffet ethanol/ætanol. Efter indtagelse af en tilstrækkelig mængde alkohol, oplever man en rus, og man siges at være fuld eller beruset. Efter rusen oplever man hovedpine, svimmelhed, kvalme samt generel ubehag af varierende styrke, som kaldes tømmermænd. Ved længerevarende overforbrug af alkohol kan der opstå skader på kroppens organer og/eller alkoholafhængighed.

Optagelse[redigér | redigér wikikode]

Alkohol i drikkevarer optages hurtigt i blodet igennem maven og tarmene. Som tommelfingerregel optages ca. 20% af alkoholen gennem maven og 80% gennem tarmene. Denne fordeling kan dog ændres ved samtidig indtagelse af mad, der forsinker optagelsen igennem maven. Dette betyder samlet set, at alkoholen optages langsommere i kroppen, når man har mad i maven. Før i tiden, havde man en forestilling om at kuldioxid-holdige drikke, såsom sodavand, danskvand eller champagne osv., blandet med alkohol ville øge optagelsenshastigheden af alkohol i blodet – som ville gøre, at man blev hurtigere beruset. Denne forestilling har vist sig at være forkert [2].

Fordeling[redigér | redigér wikikode]

Alkoholen fordeles i den del af kroppen der er vandig, det vil sige blodet og væsken i og omkring cellerne. Kvinder bliver hurtigere påvirkede af alkohol end mænd, fordi de indeholder mere kropsfedt end mænd hvori alkoholen ikke kan opløses – dvs. koncentrationen i blodet vil være større hos kvinden. Den procentdel af kroppen hvori alkoholen kan optages, kan tilnærmes for kvinder til 55% og 68% for mænd.

For udregning af promiller: se evt. alkoholpromille.

Alkohols nedbrydning i kroppen[redigér | redigér wikikode]

Alkoholen bliver fortrinsvis nedbrudt i leveren til acetaldehyd af enzymet alkoholdehydrogenase. Acetaldehyd bliver derefter omdannet til eddikesyre af enzymet acetaldehyddehydrogenase. Eddikesyren kan derefter nedbrydes ved kroppens normale metabolisme og bliver således til vand, kuldioxid og energi.

I kroppen sker forbrændingen i flere trin. Først dannes der ethanal, acetaldehyd, det er et giftigt stof, og det har en stinkende lugt. Det bruges bl.a. til fremstilling af tørsprit.

2 C2H5OH + O2 → 2 CH3CHO + 2 H2O

Ethanol + Ilt → Ethanal + Vand

Ethanalen omdannes Så til eddikesyre

2 CH3CHO + O2 → 2 CH3COOH

Ethanal + Ilt → Eddikesyre


Eddikesyren forbrændes til kuldioxid og vand


CH3COOH + 2 O2 → 2 CO2 + 2 H2O

Eddikesyre + Ilt → kuldioxid + Vand

Antabus forhindrer kroppens omdannelse af acetaldehyd, der er det stof, der primært fremkalder tømmermænd, det er derfor at indtagelse af selv små mængder alkohol giver ubehagelige symptomer, for folk på antabus. Alkohol dannes også naturligt i kroppen i små mængder under metabolismen, forbrændingen af sukkerarter.

Skadevirkninger[redigér | redigér wikikode]

Kræft[redigér | redigér wikikode]

Alkohol er en væsentlig årsag til kræft i de organer, der kommer i kontakt med alkoholen, disse omfatter struben, mundhulen, svælget, spiserøret, leveren, brystet og tyk- og endetarmen[3].

Se også[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. *"Politikens NUDANSK ORDBOG", 15. udgave, 1994, Politikens Forlag A/S, ISBN 87-567-5107-9
  2. Netdoktor.dk om alkohol
  3. cancer.dk
Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: