Almindelig Benved
|
|||||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
 Almindelig Benved (Euonymus europaeus).
|
|||||||||||||||
| Videnskabelig klassifikation | |||||||||||||||
|
|||||||||||||||
|
|
Almindelig Benved (Euonymus europaeus) er en løvfældende busk eller lille træ med en langsom vækst. Plantens påfaldende, lyserøde frugter og dens dybtrøde efterårsløv gør den til en eftertragtet haveplante, og dens hårdførhed betyder, at den bruges meget i de nye, flerrækkede læhegn.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Karakteristika
[redigér] Beskrivelse
Almindelig Benved er en løvfældende busk, eller af og til et lille træ med en langsom, opret og temmelig åben vækstform. Barken er først grøn (af og til næsten violet). De unge grene er firkantede med lyse striber langs kanterne. Senere bliver barken mere grå, og til sidst er den lysegrå med spredte, smalle furer. Knopperne er modsatte, tiltrykte, smalle og grønne. Bladene er elliptiske med fint savtakket rand. Oversiden er mørkegrøn, mens undersiden er grågrøn. Høstfarven er klart rød. Den blomstrer i maj-juni, og blomsterne er ganske små og gulgrønne. De små, uanselige gulgrønne blomster indeholder en del nektar og bestøves af mindre insekter. Frugterne er mere iøjnefaldende. De er nemlig lyserøde kapsler med fire klapper, der åbnes ind til de orangerøde kerner. Selve frøene er hvide. Frøene spirer villigt i Danmark.
[redigér] Ikke-synlige træk
Rodnettet består kraftige og tæt forgrenede hovedrødder, der ligger lige under jordoverfladen ligesom de mange finrødder. Almindelig Benved angribes alvorligt af spindemøl-larver, de såkaldte "snareorme", der bygger store fællesspind i planten. Angrebet er altid værst under beskyttede haveforhold med stillestående luft. Hele planten er giftig.
[redigér] Størrelse
5 × 3 m (30 × 25 cm/år).
[redigér] Hjemsted
| Almindelig Benved | |||||
| L = 6 | T = 5 | K = 3 | F = 5 | R = 8 | N = 5 |
Almindelig Benved er udbredt i Lilleasien, Kaukasus og det meste af Europa, herunder også i Danmark, hvor den danner krat, skovbryn og underskov i lyse skove og overdrev på fugtig, mineralrig bund. Arten er lyskrævende, tåler en del blæst og trives bedst på muldrig jord. I en spontan bevoksning omkring en tidligere mergelgrav i Beder syd for Aarhus vokser arten sammen med bl.a.Ahorn, Almindelig Brombær, Almindelig Gedeblad, Almindelig Hyld, Almindelig Kvalkved, Bittersød Natskygge, Bredbladet Dunhammer, Dag-Pragtstjerne, Drue-Hyld, Dunet Gedeblad, Fugle-Kirsebær, Grå-Pil, Kæmpe-Star, Rød-El, Solbær og Vorterod[1]
[redigér] Anvendelse
De unge vintergrønne skud er føde for hjortevildt, og drosselfugle æder frøene. Planten tåler hård beskæring. Den anvendes bedst i kanten af beplantninger eller i læsiden af hegn.
[redigér] Note
- ↑ Egne iagttagelser, Sten Porse
 |
Søsterprojekter med yderligere information:
|
[redigér] Kilder
- Træer og buske til skovbryn, læhegn og vildtplantninger
- Sten Porse: Plantebeskrivelser, DCJ 2003 (CD-Rom).
