Almindelig Hvidtjørn

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
  Almindelig Hvidtjørn ?
Hvidtjørnens blomstrende skud
Hvidtjørnens blomstrende skud
Videnskabelig klassifikation
Rige: Plantae (Planter)
Division: Magnoliophyta (Dækfrøede planter)
Klasse: Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden: Rosales (Rosen-ordenen)
Familie: Rosaceae (Rosen-familien)
Slægt: Crataegus (Hvidtjørn)
Art: C. laevigata
Videnskabeligt artsnavn
Crataegus laevigata
(Poir.) DC.

Almindelig Hvidtjørn (Crataegus laevigata) er en op til 8 meter høj busk, der f.eks. vokser på skrænter, overdrev og i krat. Frugterne af Almindelig Hvidtjørn er eftertragtet af fuglene.

Beskrivelse[redigér | redigér wikikode]

Almindelig Hvidtjørn er en stor, løvfældende busk med en stiv og tæt vækst. Den har ofte flere stammer fra grunden. Barken er først rødbrun og næsten hårløs. Senere bliver den grågrøn og kan skifte videre til gulgrå. Gamle grene er grå og opsprækkende. Busken bærer talrige stive grentorne på de ikke-blomstrende skud. Knopperne er spredte, runde og rødbrune. Bladene er omvendt ægformede med tre lapper på den yderste tredjedel . Oversiden er blank og mørkegrøn, mens undersiden er grågrøn.

Blomstringen sker i maj-juni, og blomsterne sidder i halvskærme på knudrede dværgskud. De er hvide (se dog nedenfor under sorter) og lugter stramt. Frugterne er røde bæræbler med to-tre kerner (sten), som spirer villigt.

Rodnettet består af grove, kun lidt forgrenede hovedrødder, som når langt ned og vidt ud. Finrødderne ligger lige under overfladen. Sorterne er podet på grundstamme af Engriflet Hvidtjørn, og de har altså dens rodnet.

Højde x bredde og årlig tilvækst: 4 x 6 m (20 x 25 cm/år). Målene kan anvendes ved udplantning.

Voksested[redigér | redigér wikikode]

Almindelig Hvidtjørn vokser som underskov i lyse løvskove, som skovbryn eller som krat og overdrev i det meste af Europa, herunder også Danmark, hvor den er almindelig i størstedelen af landet (sjælden i Vestjylland).

Anvendelse[redigér | redigér wikikode]

Almindelig hvidtjørn tåler mindre vind og har lidt større krav til jordbunden end Engriflet Hvidtjørn. Planten tåler beskæring og er velegnet inde i plantninger. Hjortevildt og harer æder gerne kviste og skud.

Sorter[redigér | redigér wikikode]

  • 'Paul's Scarlet' (den mest kendte Rødtjørn-sort)
  • 'Punicea' (Rødtjørn med naturlige blomster)
  • 'Plena' (Hvide, fyldte blomster)

Kilder[redigér | redigér wikikode]


Wikipedia-logo.png Søsterprojekter med yderligere information:



Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]