Andøya
| Andøya | |
|---|---|
 Fra Andøya set mod Nordmela i nordvest | |
| Geografi | |
 | |
| Koordinater | 69°9′N 15°54′Ø / 69.150°N 15.900°Ø |
| Areal | 489 km² |
| Højeste punkt | Kvasstinden (705 m) |
| Administration | |
| Land | Norge |
| Fylke | Vesterålen, Nordland |
Andøya (samisk Ánddásoulu) er Norges 10. største ø med et areal på 489 km² beliggende i Nordland fylke. Den har et af landets største mosearealer (263 km²) og er velkendt for sine multebær. Mosearealerne udnyttes også til omfattende produktion af Tørv. Foruden de flade og stort set sammenhængende mosearealer, består Andøya også af bratte bjergartier som når opp til 700 meters højde. Højeste punkt på øen er Kvasstinden på 705 moh.
Geologisk er Andøya også kendt for Ramsåfeltet, som er Norges eneste område udenfor Svalbard hvor der finnes kulforekomster. Disse stammer fra de geologiske perioder jura og kridttiden. Ramsåfeltet er også rigt på fossiler, og der er her blandt andet fundet et fossil efter en 3 meter lang fiskeøgle.
Andøya har været befolket helt fra stenalderen, og der er fundet trækul som er hele 11.000 år gammelt. Det findes en række fund efter menneskelig aktivitet som med sikkerhed skriver sig senest fra yngre stenalder.
Selve navnet Andøya kommer fra Omd, som var navnet som blev brugt på øen i jernalderen og i vikingetiden. Omd er omtalt i Snorre Sturlasons kongesagaer, både i Yngligesaga og i sagaen om Olav Tryggvason. I landsbyen Åse, ca. 4 mil syd for Andenes, er der fundet et militært ringborganlæg fra ældre jernalder bestående af 14 huse, som formentlig har hørt under et lokalt høvdingesæde.
Hele øen ligger i Andøy kommune.
Den gamle kommune, som hed Dverberg, blev delt i tre den 1. januar 1924 (Andenes, Dverberg og Bjørnskinn), og slået sammen igen 1. januar 1964 under navnet Andøy kommune.
Eksterne henvisninger
