Olav Tryggvason
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Olav Tryggvason (Óláfr Tryggvason) (ca. 968 – 1000) var søn af Tryggve Olavsson, en småkonge i Vika af Hårfager-slægten.
Olav voksede op i eksil i Rusland, før han en tid drog i viking. Han blev døbt i England ca. 994. I 995 kom han tilbage til Norge, hvor der var oprør mod Håkon Jarl, Efter dennes død blev Olav hyldet som Norges konge. Han forsøgte med både straf og belønning at kristne landet.
Olav Tryggvason faldt ifølge de islandske sagaer i søslaget ved Svold i år 1000.
Eksterne henvisninger [redigér]
- Svend Ellehøj: "Olav Tryggvesons fald og Venderne" (Historisk Tidsskrift, 11. række, Bind 4; 1953)
- Finnur Jónsson: "Hvor faldt Olaf Tryggvason?" (Historisk Tidsskrift, 8. række, Bind 3; 1910)
- Saga Ólafs Tryggvasonar fra «Kulturformidlingen Norrøne Tekster og Kvad».
Wikimedia Commons har flere filer relateret til Olav Tryggvason
| Foregående: | Norges regenter | Efterfølgende: |
| Håkon Jarl ca. 970–995 |
Erik Jarl og Svend Jarl, Ladejarler (dansk/svensk styre) (1000–1015) |
 |
Stub Denne artikel om en kongelig eller fyrstelig person er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere. |
 |
