Angina pectoris
| Angina pectoris Klassifikation | |
|---|---|
 Smertezone ved angina pectoris og akut myokardieinfarkt. | |
| Information | |
| Navn | Angina pectoris |
| Medicinsk fagområde |
kardiologi  |
| SKS | DI20 |
| ICD-10 | I20 |
| ICD-9 | 413 |
| DiseasesDB |
8695 |
| MedlinePlus |
000198, 000201, 001107 |
| MeSH |
D000787 |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Angina pectoris (også kendt som hjertekramper, brystsmerter, iskæmiske brystsmerter, anginaer) er betegnelsen for en smertende ubehag i brystet udløst af iltmangel (iskæmi) i hjertet. Smerten beskrives oftest som knugende eller trykkende og befinder sig lige bag ved brystbenet (sternum) og kan eventuelt stråle ud i venstre arm og nakke, samt om i ryggen mellem skulderbladende. Angina pectoris skyldes at der ikke kommer blod, og derved ilt, nok til hjertemusklen. Den manglende blodforsyning skyldes oftest forsnævringer af kranspulsårerne, f.eks. på grund af åreforkalkning. En sådan forsnævring kan udvikle sig til en egentlig blodprop (akut myokardieinfarkt) og skal derfor altid behandles af en læge.
Man skelner normalt mellem stabil og ustabil angina pectoris, afhængig af om smerterne kommer uprovokerede (ustabil) eller ved bestemte udløsende faktorer (stabil), f.eks. fysisk anstrengelse, vrede eller kulde.
Behandling
Den akutte behandling under anfald består i nitroglycerin, som tablet eller spray, der gives under tungen (sublingualt) og eventuelt ilt og morfin som smertelindring.
Herefter opstarter man en behandling, der skal forebygge nye anfald og komplikationer. Behandlingen består i:
- Hjertemagnyl (acetylsalicylsyre) 75 mg én gang dagligt
- Blodtrykssænkende behandling, enten med beta-blokkere (fx atenolol) eller calciumantagonister (fx verapamil).
- Langtidsvirkende nitrater (fx Isodur eller Cardopax)
Herudover skal patienten tale med sin læge om risikofaktorer og livsstil.
Ved svær ustabil angina pectoris kan man vælge en kirurgisk løsning. Det kan enten være en udvidelse af kranspulsårene, fx en ballonudvidelse eller en by-pass, hvor den forsnævrede åre udskiftes med en anden åre, som f.eks. kan tages fra benet.
Henvisninger
- Hansen, Haunsø & Schafflitzky (Red): "Medicinsk kompendium lommebog". Nyt nordisk forlag Arnold Busck, KBH 2005.
- Hippe, Hippe, Godtfredsen, Godtfredsen & Thomsen (Red): "Akutte medicinske tilstande". FADL's forlag, KBH 2003.
 | Spire Denne artikel om sygdom er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |