Sygdom

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Elisabeth af Thüringen udøver sygepleje for de syge, maleri (1500-tallet), Wien.

Ordet sygdom er ikke klart defineret, men kan både være et sprogligt og et videnskabeligt begreb.

Sygdom har altid været en del af menneskets historie og har til tider præget menneskeheden meget voldsomt. De ældste skriftlige beskrivelser af sygdom er mere end 4000 år gamle, men arkæologiske fund har vist tegn efter både polio og tuberkulose helt tilbage fra stenalderen [1].

Helt tilbage til oldtiden har man forsøgt, at forklare hvorfor sygdomme opstod. Forklaringerne har skiftet meget igennem tiden, afhængig af kultur, tro og hvilken viden der var til rådighed. Forklaringsmodellerne kan deles i folkelige og videnskabelige. De folkelige sygdomsforklaringer er de forklaringer, som er alment accepteret i en befolkning. Fx er det alment kendt i vesten, at brugen af halstørklæde forebygger øvre luftvejsinfektioner. Videnskabelige sygdomsmodeller bruges indenfor forskning til at forklare empiriske observationer. Folkelige forklaringer er ofte dogmatiske og ændre sig kun over lang tid, mens videnskabelige modeller er dynamiske og ændre sig med ny viden. Nogle forklaringer kan være pseudovidenskabelige, hvilket vil sige, at man forsøger at underbygge den med videnskabelige begreber, men uden, at der er videnskabelig evidens for forklaringen. Dette ses hyppigt inden for alternativ behandling, men forekommer også inden for etableret medicin.

I den vestlige verden anvender de nationale sundhedssystemer typisk et af to klassifikationssystemer til at kategorisere sygdomme, hhv. DSM-IV og ICD-10; Danmark anvender sidstnævnte, hvorfor nedenstående liste er grupperet tilsvarende.

ICD-10 kategorisering[redigér | redigér wikikode]

Kapitel Afsnit Titel
Kapitel I A00-B99 Infektiøse inkl. parasitære sygdomme
Kapitel II C00-D48 Svulster
Kapitel III D50-D89 Sygdomme i blod og bloddannende organer og visse sygdomme, som inddrager immunsystem
Kapitel IV E00-E90 Endokrine og ernæringsbetingede sygdomme samt stofskiftesygdomme
Kapitel V F00-F99 Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser inkl. psykiske udviklingsforstyrrelser
Kapitel VI G00-G99 Sygdomme i nervesystemet
Kapitel VII H00-H59 Sygdomme i øje og øjenomgivelser
Kapitel VIII H60-H95 Sygdomme i øre og processus mastoideus
Kapitel IX I00-I99 Sygdomme i kredsløbsorganer
Kapitel X J00-J99 Sygdomme i åndedrætsorganer
Kapitel XI K00-K93 Sygdomme i fordøjelsesorganer
Kapitel XII L00-L99 Sygdomme i hud og underhud
Kapitel XIII M00-M99 Sygdomme i knogler, muskler og bindevæv
Kapitel XIV N00-N99 Sygdomme i urin- og kønsorganer
Kapitel XV O00-O99 Svangerskab, fødsel og barsel
Kapitel XVI P00-P96 Visse sygdomme, der opstår i perinatalperiode
Kapitel XVII Q00-Q99 Medfødte misdannelser og kromosomanomalier
Kapitel XVIII R00-R99 Symptomer og abnorme fund ikke klassificeret andetsteds
Kapitel XIX S00-T98 Læsioner, forgiftninger og visse andre følger af ydre påvirkninger
Kapitel XX X60-Y09 Ydre sygdoms- og dødsårsager
Kapitel XXI Z00-Z99 Faktorer af betydning for sundhedstilstand og kontakter med sundhedsvæsen
Kapitel XXII U Koder til specielle formål


Se også[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Wikipedia-logo.png Søsterprojekter med yderligere information:
  • WHO ICD-10
  • Fenger, Baandrup, Prætorius Clausen, Horn & Vainer (Red.):"Almen patologi – Teori og praksis". FADL's forlag, KBH 2005.
  • Hansen, Haunsø & DeMuckadelle (Red.): "Medicinsk kompendium – Lommebog", 3. udg. Arnold Busck, KBH 2005.

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. Fenger, Baandrup, Prætorius Clausen, Horn & Vainer (Red.):"Almen patologi – Teori og praksis". FADL's forlag, KBH 2005. s 19-44.