Sygdom

Ordet sygdom har ingen fast definition. Det er et sprogligt begreb. Mange har forsøgt at definere sygdom ud fra dagligdagens sprog og lægevidenskabelig brug.

Den lægevidenskabelige definition referer ofte til "apparatfejlsmodellen", der sondrer ud fra, hvorvidt menneskets biologiske funktion fungerer "normalt" eller "abnormt;" "Normalt/abnormt" er både et sprogligt begreb og en statistisk betegnelse. Dette er praktisk i daglig tale og ordinær brug. I abnorme, ukendte eller ikke forståede fænomener tilbyder klassifikationen "syg" dog ingen yderligere oplysninger, og ordet har nået sin naturlige begrænsning. Dette er måske årsagen til, at nogle læger og psykologer ikke vil anvende ordet sygdom om en række mentale tilstande. Dette gælder f.eks. perversioner og personlighedsforstyrrelser.

I den vestlige verden anvender de nationale sundhedssystemer typisk et af to klassifikationssystemer til at kategorisere sygdomme, hhv. DSM-IV og ICD-10; Danmark anvender sidstnævnte, hvorfor nedenstående liste er grupperet tilsvarende.

Kapitel I – Infektiøse inkl. parasitære sygdomme (A00-B99)

• A00: Kolera, en mave-tarm-infektion.
• A02: Salmonella, en bakteriel infektion, som oftest findes i fødevarer som æg.
• A08.1: Roskildesyge, en smitsom maveinfektion.
• A15-A19: Tuberkulose, en smitsom lungesygdom.
• A27: Leptospirose, en bakterieinfektion også kendt som Weil's syge.
• A35: Stivkrampe, en tilstand med voldsomme kramper forårsaget af en bakterieinfektion.
• A41.9: Sepsis, i folkemunde kaldet blodforgiftning. Må ikke forveksles med lymphangitis.
• A46: Erysipelas, en hudinfektion også kendt som rosen.
• A48.1: Legionærsyge, en infektion med bakterien legionella.
• A54.0: Gonoré, en almindelig kønssygdom.
• A56: Klamydia, en almindelig kønssygdom.
• A63.0: Kønsvorter, også kaldet kondylomer.
• A79.0: Skyttegravsfeber, en infektion der især spredte sig under 1. verdenskrig.
• A80: Polio, en virussygdom tidligere kendt som børnelammelse.
• A82: Hundegalskab, også kendt som rabies.
• A87: Viral meningitis, betændelse i hjernehinderne.
• B00.1: Forkølelsessår, en herpesinfektion.
• B01: Skoldkopper, en almindelig børnesygdom.
• B05: Mæslinger, en almindelig børnesygdom.
• B06: Røde hunde, en almindelig børnesygdom.
• B15-B19: Hepatitis, også kendt som smitsom leverbetændelse.
• B24: Aids, en sygdom der ødelægger immunforsvaret.
• B26: Fåresyge, en tidligere meget almindelig børnesygdom.
• B27: Mononukleose, i folkemunde kaldet kyssesyge.
• B35.0: Dermatophytosis eller tinea corporis, en svampeinfektion mere almindeligt kendt som ringorm.
• B36: Dermatophytosis eller tinea corporis, en svampeinfektion mere almindeligt kendt som ringorm.
• B50: Malaria, en tropesygdom.
• B56: Trypanosomiasis, populært kendt som sovesyge.
• B91: Følgevirkninger af polio.

Kapitel II – Svulster (C00-D48)

• C15: Spiserørskræft.
• C43: Modermærkekræft.
• C70: Malignt meningeom, en ondartet svulst på en hjernehinde.
• C80: Malign metastase, en ondartet spredning af cancer.
• C88.0: Waldenströms makroglobulinæmi.
• C90.0: Myelomatose, en blodsygdom.
• C91: Leukæmi, blodkræft.
• D32: Benignt meningeom, en godartet svulst på en hjernehinde.

Kapitel III – Sygdomme i blod og bloddannende organer og visse sygdomme, som inddrager immunsystem (D50-D89)

• D65: DIC – Dissemineret intravaskulær koagulation. En sygdom der danner små blodpropper inden i blodkarrene i hele kroppen.
• D84.1: Quinckes ødem, en pludselig og ofte voldsom hævelse af ansigtet, der kan ende med at give vejtrækningsbesvær.
• D86: Sarkoidose, en betændelsessygdom der også kaldes Boecks sarkoid, Besnier-Boeck eller Schaumanns sygdom.

Kapitel IV – Endokrine og ernæringsbetingede sygdomme samt stofskiftesygdomme (E00-E90)

• E10-E14: Diabetes mellitus, i folkemunde kaldet gammelmandssukkersyge.
• E23.2: Diabetes insipidus, en tilstand præget af stor urinproduktion og tørst.
• E24: Cushings syndrom, en forstyrrelse i hypofysens funktion.
• E51.2: Wernickes encefalopati der er en akut tilstand på baggrund af tiaminmangel i hjernen.
• E54: Skørbug, en sygdom der skyldes mangel på vitamin C. Sygdommen spillede en stor rolle i opdagelsen af de første vitaminer.
• E55: Engelsk syge, der skyldes mangel på D-vitamin.
• E70.0: Fenylketonuri, en enzymfejl der kan føre til ophobning af giftstoffer i kroppen.
• E70.3: Albinisme, mangel på pigment.
• E74.2: Galaktosæmi, nedsat evne til at nedbryde galaktose.
• E79.1: Lesch-Nyhans syndrom, en sjælden genetisk sygdom.
• E84: Cystisk fibrose, en medfødt lidelse.
• E85: Amyloidosis, en sygdom, der medfører vævsforandringer.

Kapitel V – Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser (inkl. psykiske udviklingsforstyrrelser) (F00-F99)

F0 – Organiske psykiske lidelser, dvs. lidelser eller tilstande, der skyldes beskadigelse eller sygdom, der påvirker hjernens funktion.(demens)

• F03: Uspecificeret demens.

F1 – Stofrelaterede psykiske lidelser eller tilstande.

• F10.4: Delirium tremens, rystesyge som følge af abstinenser.
• F10.6: Korsakoffs syndrom, permanent hukommelsesbesvær som følge af tiaminmangel i hjernen; ses ofte som følge af langvarigt alkoholoverforbrug.

F2 – Skizofreni, skizotypisk sindslidelse, paranoide sindslidelser, akutte og forbigående psykotiske tilstande samt skizo-affektive sindslidelser.

• F20: Skizofreni, en ofte invaliderende psykisk lidelse, gerne præget af vrangforestillinger.

F3 – Affektive sindslidelser (mani – depression).

F32 – Depressiv enkeltepisode.

• F32: Depression.

F8 – Psykiske udviklingsforstyrrelser (herunder autisme).

• F82: Dyspraksi, en forstyrrelse i evnen til at koordinere muskelbevægelser.

Kapitel VI – Sygdomme i nervesystemet (G00-G99)

• G10: Huntingtons chorea, også kendt som sankvejtsdans.
• G12: Spinal muskulær atrofi, nedbrydning af muskelvæv med muskelsvind til følge.
• G12.2: Amyotrofisk lateral sklerose (ALS), en motorisk nervecellesygdom.
• G20: Parkinsons sygdom, en degenerativ sygdom, der muligvis skyldes mangel på dopamin.
• G25.0: Essentiel tremor, ufrivillig rysten.
• G30: Alzheimers sygdom, en degenerativ sygdom, der medfører invaliderende demens.
• G35: Multipel sklerose, en sygdom der nedbryder nerveceller.
• G40.9: Epilepsi, en sygdom der giver anfald af mere eller mindre voldsomme kramper.
• G43: Migræne, en yderst kraftig hovedpine.
• G44.0: Hortons hovedpine, også kendt som klyngehovedpine.
• G47.4: Narkolepsi, en tilstand med pludseligt indsættende søvnbehov.
• G56.0: Karpaltunnelsyndrom, en tilstand med smerter i nerverne i håndledet.
• G91: Hydrocephalus, en tilstand med væskeansamlinger i hovedet.

Kapitel VII – Sygdomme i øje og øjenomgivelser (H00-H59)

• H52.1: Nærsynethed.
• H53.4: Homonym hemianopsi, en synsdefekt der halverer synsfeltet på begge øjne.
• H53.5: Farveblindhed.

Kapitel IX – Sygdomme i kredsløbsorganer (I00-I99)

• I20: Angina pectoris, i folkemunde kendt som hjertekrampe.
• I21: Akut myokardieinfarkt, mere almindeligt kendt som blodprop i hjertet.
• I26: Lungeemboli, mere almindeligt kendt som blodprop i lungen.
• I46: Hjertestop.
• I48: Atrieflimmer, når hjertets forkamre slår for hurtigt.
• I49: Ventrikelflimmer, når hjertets hovedkamre slår for hurtigt.
• I61.9: Uspecificeret blødning i hjernen (apopleksi).
• I70: Åreforkalkning, når "plak" gør passagen gennem blodårerne mindre.
• I78.0: Hereditær teleangiektasi, også kendt som Oslers sygdom.
• I84: Hæmorider, en smertefuld udposning i eller omkring endetarmen.
• I89.1: Lymphangitis, i folkemunde kaldet blodforgiftning. Må ikke forveksles med sepsis.

Kapitel X – Sygdomme i åndedrætsorganer (J00-J99)

• J00.0: Forkølelse.
• J10.0: Influenza.
• J12: Uspecificeret lungebetændelse.
• J20: Akut bronkitis, en betændelse i luftvejenes slimhinde.
• J44: Kronisk Obstruktiv Lungesygdom, ofte forkortet til KOL eller COLD.
• J45: Astma, undertiden kendt som reversibel obstruktiv lungesygdom.
• J62.8: Stenlunger, en lungesygdom der skyldes inhalation af stenstøv.
• J69.0: Aspirationspneumoni, en lungebetændelse forårsaget af væske eller fremmedlegemer i lungerne.

Kapitel XI – Sygdomme i fordøjelsesorganer (K00-K93)

• K25: Mavesår, medicinsk kendt som ulcus ventriculi.
• K26: Mavesår placeret i tolvfingertarmen.
• K29: Gastritis, i folkemunde kendt som mavekatar.
• K31.8: Gastroparese, en større eller mindre lammelse af mavens funktion.
• K35: Blindtarmsbetændelse, appendicitis.
• K55.2: Angiodysplasi, en blodkarsygdom i mave-tarmkanalen.
• K56: Ileus, mere almindeligt kendt som tarmslyng.
• K72: Hepatisk encefalopati, undertiden kendt som levercoma.
• K80: Galdesten, krystallinske ansamlinger i galdeblæren.

Kapitel XII – Sygdomme i hud og underhud (L00-L99)

• L40: Psoriasis, en arvelig hudsygdom der giver kløe og udslæt.
• L50: Nældefeber, en allergisk hudreaktion.

Kapitel XIII – Sygdomme i knogler, muskler og bindevæv (M00-M99)

• 08.1: Juvenil morbus Bechterew, en autoimmun gigtlidelse for patienter under 18 år.
• M42.0: Scheuermanns sygdom, en ryglidelse der oftest rammer yngre mennesker.
• M45: Bechterews sygdom, en autoimmun gigtlidelse der oftest rammer yngre mennesker.
• M79.7: Fibromyalgi, en kronisk smertelidelse.
• M80: Osteoporose, mere almindeligt kendt som knogleskørhed.

Kapitel XIV – Sygdomme i urin- og kønsorganer (N00-N99)

• N10.9: Pyelonephritis, også kendt som nyrebækkenbetændelse.
• N17.9: Akut tubulo-interstitiel nefropati, en akut påvirkning af nyrerne.
• N30: Blærebetændelse, også kaldet cystitis.

Kapitel XVI – Visse sygdomme, der opstår i perinatalperiode (P00-P96)

• P24.9: Neonatal aspirationspneumoni, en lungebetændelse blandt nyfødte, der skyldes væske eller fremmedlegemer i luftvejene.

Kapitel XVII – Medfødte misdannelser og kromosomanomalier (Q00-Q99)

• Q35-Q37: Læbe-ganespalte, også kendt som hareskår.
• Q69: Polydactyli, en medfødt defekt, der resulterer i flere end fem fingre eller tæer.
• Q87.4: Marfans syndrom, en arvelig bindevævssygdom.
• Q87.8: Moon-Bardet-Biedl syndrom, en genetisk sygdom, der skyldes et recessivt gen.
• Q90: Downs syndrom, også kendt som mongolisme.
• Q98.4: Klinefelters syndrom, en kønskromosomfejl der giver drenge mere feminine træk.

Kapitel XVII – Symptomer og abnorme fund ikke klassificeret andetsteds (R00-R99)

• R25.2: Uspecificerede kramper.
• R42: Svimmelhed.
• R51: Hovedpine.
• R55: Besvimelse, medicinsk også kaldet synkope.

Kapitel XIX – Læsioner, forgiftninger og visse andre følger af ydre påvirkninger (S00-T98)

• S02.1: Basisfraktur, et knoglebrud på kraniets underside.
• S06.0: Hjernerystelse.
• T14.0: Hæmatom, der er en lokal blodansamling.
• T20-T32: Brandsår.
• T78.3: Quinckes ødem, en pludselig og ofte voldsom hævelse af ansigtet, der kan ende med at give vejtrækningsbesvær.
• T78.4: Uspecificeret Allergi.

Kapitel XXI – Faktorer af betydning for sundhedstilstand og kontakter med sundhedsvæsen (Z00-Z99)

• Z33: Graviditet.

Se også

• Lidelse
• Sundhed
• Psykisk sygdom
• Patologi

Eksterne henvisninger

Søsterprojekter med yderligere information: Kategorien "Diseases and disorders" på Wikimedia Commons Opslag i Wikiordbogen

• WHO ICD-10
• Fenger, Baandrup, Prætorius Clausen, Horn & Vainer (Red.):"Almen patologi – Teori og praksis". FADL's forlag, KBH 2005.
• Hansen, Haunsø & DeMuckadelle (Red.): "Medicinsk kompendium – Lommebog", 3. udg. Arnold Busck, KBH 2005.