Sygdom

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Gå til: navigation, søg

Ordet sygdom har ingen fast definition. Det er et sprogligt begreb. Mange har forsøgt at definere sygdom ud fra dagligdagens sprog og lægevidenskabelig brug.

Den lægevidenskabelige definition referer ofte til "apparatfejlsmodellen", der sondrer ud fra, hvorvidt menneskets biologiske funktion fungerer "normalt" eller "abnormt;" "Normalt/abnormt" er både et sprogligt begreb og en statistisk betegnelse. Dette er praktisk i daglig tale og ordinær brug. I abnorme, ukendte eller ikke forståede fænomener tilbyder klassifikationen "syg" dog ingen yderligere oplysninger, og ordet har nået sin naturlige begrænsning. Dette er måske årsagen til, at nogle læger og psykologer ikke vil anvende ordet sygdom om en række mentale tilstande. Dette gælder f.eks. perversioner og personlighedsforstyrrelser. I DSM-IV anvendes betegnelsen "forstyrrelse" (disorder) om mentale forstyrrelser og ikke "sygdomstilstand" (state). Da en "mental forstyrrelse" som dagligdags sprogligt begreb er nært beslægtet med "mentalt syg", er betegnelsen ligeså uklart defineret.

Indholdsfortegnelse

[redigér] Liste med sygdomme og tilstande

[redigér] Medfødte og arvelige sygdomme

Denne gruppe omfatter sygdomme, som er tilstede ved fødslen eller hvor anlægget for sygdommen er tilstede (kongenitte sygdomme), samt sygdomme som skyldes nedarvede specifikke, sygdomsfremkaldende forandringer i generne

Medfødte misdannelser

Dominante

Kromosomfejl

Multifaktorielle sygdomme

[redigér] Immunologiske sygdomme

[redigér] Sygdomme i nervesystemet (Neurologiske sygdomme)

se også hjernen

Centralnervesystemet

Hjernedød

Hjernesvulster

Demens & Degenerative hjernesygdomme

Sygdomme i centralnervesystemets blodforsyning

Sygdomme i hjernehinderne (meniges)

Rygmarvens sygdomme

Demyeliniserende sygdomme

Extrapyramideale syndromer

Hovedpine

ansigtssmerter

Epilepsi og andre anfaldsfænomener med bevidsthedsforstyrrelser

Hjernen og dens hinders infektionssygdomme

Traumatiske hjernesygdomme

Lillehjernens lidelser

Kranienervernes sygdomme

  • Oculomotorius og abducens parese, trigeminusneuralgi, faciales parese, opticus-neuritis, papilødem, virus på balancenerven

Sygdomme i det perifere nervesystem

Mangeltilstande og forgiftninger

[redigér] Fordøjelseskanalens sygdomme

Omfatter sygdomme i hele fordøjelseskanalen fra spiserøret (oesophagus), gennem maven (ventriculus) og tarmene (duodenum, jejunum, ileum og colon) til anus, samt i de tilstødende abdominale organer, altså lever (hepar), bugspytkirtel (pancreas) og galdeblæren (vesica bilaris). Behandlingsmæssigt omfattes disse sygdomme af de to specialer organkirurgi (kirurgisk) og gastroenterologi (medicinsk). Sygdomme i mund og svælg hører traditionelt under øre-næse-hals-kirurgien.

Sygdomme i mund og svælg

  • Cancer, dysfagi, ulcera, candidiasis, leukoplaki

Sygdomme i spiserøret

  • Cancer, oesophagus variecer, gastro-oesophagealt reflukssyndrom, oesophagitis, akalasi

Sygdomme i mavesækken og tolvfingertarm

Sygdomme i tyndtarmen

  • Tarmslyng (ileus), malabsorption, galdesyremangel, coeliaki, 'contaminated bowel'-syndrom, ileitis terminalis acuta, Crohns sygdom, tuberculosis intestini, Whipples sygdom, akut og kronisk tarmiskæmi, iskæmisk colitis, diare, cancer

Sygdomme i tyktarmen

  • Obstipation, blindtarmsbetændelse (apendicitis), blødning per rectum, colon irritabile, diverkulose, diverticulitis, megacolon, Hirschsprungs syndrom, polypus coli et recti, colitis ulcerosa, cancer coli et recti

Sygdomme i bugspytkirtlen

  • Akut eller kronisk pancreatitis, pancreas cancer, kongenitte pancreasanomalier

Sygdomme i leveren

  • Icterus, cholestase, portal hypertension, hepatisk nefropati, hepatisk encefalopati (coma hepaticum), leversvigt, levercirrose, portatrombose, hæmangiom, trombosis venae hepaticae, hepatisk porfyri, Hæmokromatos, leptospirose
  • Leverinfektioner og betændelser: Hepatitis A, hepatitis B, hepatitis C, alkoholisk hepatitis, kronisk hepatitis
  • Levercancer

Sygdomme i galdeblære og galdeveje

  • Galdesten, Ductus choledochus stenose, primær scleroserende cholangitis (PSC)

Sygdomme i bughinden (peritoneum)

  • Peritonitis, ascites

[redigér] Forgiftninger (toksikologi)

Erhvervsmæssige forgiftninger

Medicin forgiftning

  • Smertestillende: Morfin, paracetamol, acetylsalicylsyre, kodein, NSAID
  • Andre midler af N-gruppen: Antidepressiva, antiepileptika, hypnotika, benzodiazepiner, antipsykotika, litium
  • Hjertemidicin (C-gruppen): Digitalis (digoxin), beta-blokkere, antiarytmika

Forgiftninger fra dyr

Forgiftninger fra planter og svampe

[redigér] Hjerte- og kredsløbssygdomme

se også hjerte og blodtryk


Hjerte- og kredsløbssygdomme omfatter sygdomme i selve hjertet, i hovedpulsåren (aorta), i centrale og perifere pulsårer (arterier) og vener, samt i lymfessystemet. De lægelige specialer, som beskæftiger sig med disse sygdomme hedder kardiologi (medicinsk) og karkirurgi (kirurgisk).

Hjertet

  • Iskæmiske sygdomme:
  • Rytme- og ledningsforstyrrelser: Atrieflimmer, atrieflagren, ekstra systole, bradykardi, takykardi (ventrikulær/supraventrikulær), grenblok, atriovenstrikulær blok/AV-blok, Adams-Stokes syndrom
  • Mekaniske forstyrrelser: Kardiogent shock, højre-/venstresidig hjerteinsufficiens, hjerteklapfejl, kardiomyopati, hjertetamponade, traumatiske hjertesygdomme
  • Hjertestop (institio cordis): Asystoli, ventrikelflimmmer (VF), pulsløs ventrikulær takykardi, pulsløs elektrisk aktivitet
  • Infektioner i hjertet
    • Endokarditis
    • perikarditis

Kredsløbssygdomme

Lymfesystemet

  • Lymfødem, metastaser i lymfesystemet, infektioner i lymfeknuderne

[redigér] Hudsygdomme


[redigér] Infektionssygdomme

Se også infektion og betændelse


Infektionssygdomme omfatter sygdomme, hvor kroppens væv invaderes af mikroorganismer som f.eks. bakterier og virus (infektion), samt sygdomme, der skyldes snyltere, der lever af kroppen (infestation)

Bakterielle infektionssygdomme

Virale infektionssygdomme

Andre infektionssgdomme

[redigér] Kvindesygdomme og graviditet

[redigér] Luftvejenes sygdomme

[redigér] Sygdomme i nyrer og urinveje, samt elektrolytforstyrrelser

[redigér] Psykiske sygdomme


[redigér] Kræftsygdomme (Onkologi)


[redigér] Blodsygdomme (Hæmatologi)

[redigér] Sygdomme i sanseorganerne


[redigér] Endokrine og metaboliske sygdomme


[redigér] Sygdomme i bevægeapperatet


[redigér] Ernæring


[redigér] Se også

[redigér] Ekstern henvisning

Commons har billeder og/eller lyd med forbindelse til:
  • WHO ICD-10
  • Fenger, Baandrup, Prætorius Clausen, Horn & Vainer (Red.):"Almen patologi - Teori og praksis". FADL's forlag, KBH 2005.
  • Hansen, Haunsø & DeMuckadelle (Red.): "Medicinsk kompendium - Lommebog", 3. udg. Arnold Busck, KBH 2005.
Lægevidenskab Stub
Denne artikel om lægevidenskab er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Personlige værktøjer