Åreforkalkning

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Searchtool.svg Eftersyn
Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.
Åreforkalkning
Klassifikation
SKS DI70
ICD-10 I70
ICD-9 440, 414.0

Åreforkalkning, også kaldet hjerte-kar-sygdom, atherosklerose og arteriosklerose er den hyppigste årsag til dødsfald i Danmark; hvert år dør 23.000 danskere af hjerte-karsygdom[1].

Forkalkningen er en fortykkelse af pulsårernes vægge, ofte i hjertets kranspulsårer, i hjernens kar og benene; sidstnævnte kan hyppigt nødvendiggøre amputation. Fortykkelsen består af kalkaflejringer, fedt og LDL-kolesterol, der er indlejret i bindevæv og glatte muskelceller. Hvis fortykkelsen fortsætter, vil der efterhånden være så smal en passage for blodet, at der kan rives hul på karvæggen. Og så kan der dannes en blodprop. Hvis åreforkalkningen sidder i hovedpulsåren (aorta) kan der opstå livsfarlige udposninger på denne (aneurismer).

Hjerte-kar-sygdomme er multifaktorielle sygdomme, dvs. at en lang række faktorer har indflydelse på udvikling af sygdommen. Disse faktorer kan opdeles i arvelige faktorer og miljøfaktorer. Blandt de arvelige faktorer er karvægsforhold[2] og tendens til blodsammenklumpning (koagulation), mens miljøfaktorerne er stress, tobaksrygning, motion, ernæring, blodtryk og fedme. Sukkersyge er meget ofte ledsaget af sygdom i både de små og de store pulsårers karvæg.

Kilder/henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. Weekendavisen Ideer, 10. september 2010
  2. Jeong Shim et al, Genetic susceptibility of the arterial wall is an important determinant of atherosclerosis in C57BL/6 and FVB/N mouse strains. Arterioscler Thromb Vasc Biol. 2011 Aug;31(8):1814-20

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]