Anna Leopoldovna af Mecklenburg

Anna Leopoldovna af Mecklenburg (А́нна Леопо́льдовна; translitt.: Anna Leopoldovna eller Anna Karlovna Анна Карловна 7. december 1718 i Rostock- 18. marts 1746 i Khologory) var som storhertuginde Anna Leopoldovna af Rusland regent af Rusland 1740-1741 som værge for sin umyndige søn, zar Ivan 6. af Rusland. Hun var datter af Katharina Ivanovna (søster til kejserinde Anna Ivanovna af Rusland) og Karl Leopold hertug af Mecklenburg-Schwerin.

Levned

Anna kom til Rusland i 1722, da hendes mor blev skilt og flyttede hjem. I 1730 var hendes mor på tale som kandidat til tronen, men den gik i stedet til Annas moster. I 1733 konventerede Anna til den ortodokse kirke. Samme år døde moderen, og hendes kommende mand Anton Ulrich af Braunschweig kom til Rusland. De blev gift 1739. Deres søn Ivan VI arvede tronen i 1740 med Ernst Johann von Biron som regent. Men Anna havde snart held til at styrte ham og overtage regeringen.

Peter den Stores datter Elisabeth var favorit hos de soldater, der i december 1741 startede et oprør blandt vagterne, og Elisabeth kunne tage magten som kejserinde. Anna og hendes familie flyttedes til et fængsel i Dünamünde ved Riga, og de endte i fængsel i Khologory, hvor hun døde i barselsseng i 1746.

Hendes søn Ivan VI blev 16. juli 1764 myrdet i Schlüsselburg. Anna Leopoldovnas mand Ulrik Anton af Braunschweig-Lüneburg døde 19. marts 1776 i Kholmogory. Anna Leopoldovnas fire børn blev løsladt i 1780 og flyttede til Danmark, hvor de var i en mere behagelig husarrest i Horsens med russisk pension til deres død.